Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ Store Bededag

Omvendelse er at gribe fat i den redningskrans, der bliver kastet ud til den druknende, hvad det så end er, han ved at drukne i.

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:

Der er en, der råber i ørkenen:

Ban Herrens vej,

gør hans stier jævne!

Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Matt 3,1-10

 

Omvendelse – på vej mod centrum

Tanken

Store Bededag er opstået ved, at kongen i slutningen af 1600-tallet besluttede, at de mange bods- og bededage, der efterhånden havde sneget sig ind i kalenderen, skulle samles i én stor bods- og bededag. Reformationen havde egentlig afskaffet de mange bods- og bededage, men efterhånden var der igen opstået bods- og bededage ud over den ugentlige og månedlige faste- og bodsdag.

Vi hører i dag om Johannes Døber, der træder frem i ørkenen og kalder til omvendelse. Egentlig siger han ikke andet, end hvad Jesus også sagde. Jesus sagde jo: ‘Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær,’ Matt. 4,17. Og senere talte han ligesom Johannes om, at øksen allerede ligger ved foden af træet, og at omvendelsen kræver sine frugter. Johannes er altså ikke ude af trit med Jesus, men helt på linje med ham.

Troen

I Hans Kirks roman Fiskerne, der som bekendt handler om nogle indremissionske fiskere, møder vi Tabitha, som gør oprør imod sin familie og deres tro. Hun siger til sin mor: ’Hvis jeg skulle være sådan, som I vil have mig til at være, ville jeg hellere dø.’ Tabitha skulle i hvert fald ikke omvendes. Spørgsmålet er dog: ‘Hvad er omvendelse egentlig ifølge Johannes og Jesus? Ja, hvad er omvendelse egentlig for noget? Udtrykket ‘omvendt’ og ‘uomvendt’ findes ikke i Bibelen. Det hænger måske sammen med, at omvendelse ikke bare er noget, der sker på et bestemt tidspunkt. Nej, omvendelse er dybest noget, vi må søge dagligt. Omvendelse er snarere en proces, hvor vi dagligt vender os væk fra de forkerte ting i vores liv og igen og igen vender os imod Gud. Og netop ordet proces er vigtig, når vi taler om omvendelse. Det er muligt, at det står klart for ens bevidsthed, at den og den dag og på det klokkeslæt omvendte jeg mig. Men som tiden går, vil mange blive mere og mere bevidste om, at der gik en længere historie forud for det, jeg betragter som min omvendelse. Man fornemmer, at Gud har været på færde i ens liv i længere tid og har forberedt det, jeg kalder min omvendelse.

I det hele taget tror jeg, vi skal være forsigtige med at foreskrive, hvordan en rigtig omvendelse skal se ud. Faktisk er det mere vigtigt, i hvilken retning et menneske er vendt, om det er vendt ind imod centrum, hvor Kristus står, eller om det er vendt væk fra centrum, altså væk fra Kristus. Derfor kan et menneske for os at se være langt fra Guds rige. Men er det vendt om og søger det ind mod Kristus, står det menneske nærmere Gud, end det menneske, der for os at se, befinder sig tæt ved centrum, men som ikke er vendt imod Jesus Kristus. Det sidste var jo netop tilfældet med saddukæere og farisæere. Johannes kalder dem øgleyngel her i teksten. De mente at befinde sig tæt ved centrum. Men de var vendt i den forkerte retning, væk fra Jesus Kristus. Og så var det ligegyldigt, hvor tæt på centrum, de mente, de befandt sig.

Når Ny Testamente taler om omvendelse, bruger det ord som at skifte sind og forandre indstilling. Og det er jo netop at omvende sig. Bibelens tale om omvendelse er entydig. Det handler om, at man som bilist indser, at man valgte den forkerte vej i et vejkryds, ændrer sit mind set, ombestemmer sig og går i sig selv og så vender om og kører tilbage til vejkrydset og vælger den rigtige vej. Det var jo netop, hvad den fortabte søn gjorde. Der står, at han gik i sig selv, og så vendte han om og begyndte at gå hjemad. Faktisk så var det ikke længslen efter faderen, der fik ham til at vende hjem. Det var ligeså meget længslen efter mad. Det var den tomme mave, der gav ham hjemlængsel. Det viser os, at vore motiver for at søge Gud, ikke altid er de ædleste. Om et menneske omvender sig af længsel efter Gud eller ud af frysende ensomhed, spørges der ikke til.

Om et menneske omvender sig ud af oprigtig og dyb anger over sin synd, eller om det er blevet godt og grundigt træt af det liv, det nu lever, spørges der heldigvis ikke til. Omvendelse er at gribe fat i den redningskrans, der bliver kastet ud til den druknende, hvad det så end er, han ved at drukne i.

Udfordringen

Det bliver så Store Bededags spørgsmål til os: Er du vendt imod Jesus Kristus? Det er det afgørende spørgsmål. Ikke hvor langt inde mod centrum du befinder dig, men om du er vendt i den rigtige retning.