Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – tredje søndag i advent

At Gud har besøgt sit folk betyder bl.a., at vi kan kende Gud, den usynlige, når vi ser på Jesus.

 

Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:

Lovet være Herren, Israels Gud,

for han har besøgt og forløst sit folk.

Han har oprejst os frelsens horn

i sin tjener Davids hus,

sådan som han fra gammel tid har forkyndt

ved sine hellige profeters mund:

at frelse os fra vore fjender

og fra alle dem, som hader os,

at vise barmhjertighed mod vore fædre

og huske på sin hellige pagt,

den ed, han tilsvor vor fader Abraham:

at fri os fra vore fjenders hånd

og give os at tjene ham uden frygt

i fromhed og retfærdighed

for hans åsyn alle vore dage.

Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,

for du skal gå foran Herren og bane hans veje

og lære hans folk at kende frelsen

i deres synders forladelse,

takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,

hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os

for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,

og lede vore fødder ind på fredens vej.

Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.

Lukas 1,67-80

 

Herren har besøgt sit folk!

Tanken

Vi møder her en række meget smukke og forskellige udsagn, der beskriver den virkelighed, der gælder, i og med at Jesus Messias bliver født  En række smukke billeder på, hvem barnet i Marias mave er og skal være for Israels folk. De falder i to hovedudsagn, hvorefter det andet hovedudsagn udmøntes i yderligere fem smukke vinduer ind til frelsens hemmelighed:

  1. Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.
  2. Han har oprejst os et frelsens horn

– For at frelse os fra vore fjenders hånd

– For at vise barmhjertighed

– For at huske på sin hellige pagt

– For at fri os fra fjenders hånd

– For at give os at tjene ham uden frygt

Derefter knytter den gamle Zakarias yderligere fire billeder til sin søn Johannes Døbers opgave. Han skal:

– Kaldes den højestes profet

– Gå foran Herren

– Og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse

– Og for at lede vore fødder ind på frelsens vej.

Troen

Ser vi nærmere på baggrunden for Zakarias’ lovsang, så finder vi en skygge, der har fulgt ham og Elisabeth hele livet. De var nemlig barnløse. Men nu har Gud besøgt dem ved at give dem en søn, Johannes. Lovsang og vanskeligheder går ofte hånd i hånd i Guds rige. Vanskeligheder og lovsang i én sammenblanding. Fx det menneske, der rammes af juletristhed. Hvad gør fx hun, der får kvalme af al nisseriet og hygge-hyggen? Det vender sig i maven. Det er som for megen fed mad og for mange tomme kalorier. Eller det menneske, der ikke magter at se frem til juledagene, fordi han blev alene. Der er alt for megen plads i sengen. Så ensomt at ligge der alene. Eller det menneske der på TV hører, at i år sparer danskerne ikke på gaverne. Men netop i år er hans tegnebog tom. Hvordan skal der blive til en julegave til datteren på seks år, der glæder sig til en gave fra far?

Zakarias’ lovsang er én stor brusende, dejlig lovsang til Gud. Men den er nok ikke blevet til, fordi Zakarias’ liv var dejlige dage fra ende til anden. Der er vist ikke udelukkende hurra-stemning over hans liv. Og så dog erfaringen af, at Gud hele tiden har været til stede.

Gud greb konkret ind i Zakarias’ liv. Han gav ham en søn. Her fødtes den store lovsangstone i Zakarias’ mund og hjerte. Men lovsangen bliver endnu dybere og stærkere, da Zakarias begynder at se, hvad det så betyder, at hans søn, Johannes, indvarsler en ny tid. At hans søn bliver banebrydende. Ikke inden for verdenslitteraturen. Heller ikke inden for videnskaben. Ej heller inden for kunst, sport, finansverden eller hvad vi ellers forbinder banebrydende med. Nej, han blev banebrydende for Guds rige. Han banede vejen for Guds egen søn.

Udfordringen

Jamen, det var jo dengang, tænker du måske. Zakarias er så milevidt fra vores virkelighed i dag. Men jeg vil faktisk vove den påstand, at Zakarias på mange måder ligner den moderne kirkegænger i dag. Hvordan det? Jo, Zakarias var et troende menneske. Jøder dengang tænkte: mon den her lovede Messiastid, mon den nogensinde kommer? Zakarias har lige som andre fromme jøder bedt og bedt om, at Messias måtte komme.

Pludselig bliver de gamle ord i Gamle Testamente levende og aktuelle for Zakarias. Pludselig berører de hans liv, og nu giver de mening for ham. Gud har jo besøgt og forløst sit folk. At Gud har besøgt sit folk betyder bl.a., at vi kan kende Gud, den usynlige, når vi ser på Jesus, for ’den, som har set mig, har set Faderen’, siger Jesus. Ja, Jesus er ’Guds væsens udtrykte billede’, Hebræerbrevet 1,3. Jesus er i sit væsen en afstøbning, en kopi af Guds væsen.

’Han har oprejst os frelsens horn.’ Frelsens horn er et gammelt udtryk, der refererer til den lov, som siger, at hvis et menneske griber fat i et af alterets fire hjørnehorn, så er man fredet og reddet. På Zakarias’ tid måske bare en talemåde uden reelt indhold for den troende israelit, fordi denne praksis ikke var i brug mere. Men nu har Helligånden åbnet Zakarias’ øjne for den vidunderlige virkelighed, der ligger i disse gamle ord. Og så giver de gamle ord igen mening. Og Gud kan stadig fylde gamle ord med ny betydning, så de angår os igen. Så ord som frelse, korsets gåde, Guds nåde, hjertets omvendelse, så disse gamle og lidt for kendte ord igen dirrer af levende lovsang.

Den erfaring forbinder vores moderne liv med de bibelske personer. Er vi måske ikke barnløse som Zakarias og Elisabeth, ja så er der andre vanskeligheder skrevet på vores dagsorden. Men Gud er skjult til stede i mørket. Og på et tidspunkt lader han solopgangen fra det høje besøge også dig. Og så vil han lyse for dig. Så fødes lovsangen igen dybt inde i os og baner sig vej.

Vi må også leve i forventningen om en Messiastid, hvor Jesus kommer igen. Bliver det i denne advents- og juletid eller hvornår? Vi må lovsynge og bede om, at Messias snart kommer.

Fortsat glædelig advent.