Gå til indhold

Tag del i valget i dit sogn den 15. september!

I betragtning af menighedsrådets voksende betydning og i lyset af den nye valgform, er det ekstra vigtigt, at man møder op til valgforsamlingen den 15. september.

Tag del i valget i dit sogn den 15. september!

Der har været menighedsråd i folkekirken i godt 100 år. I den første faste menighedsrådslov fra 1912 havde menighedsråd ansvar for folkekirkens ydre forhold (kirkebygningen, præstegården osv.) og havde derudover – hvad der var meget vigtigt – ret til at vælge præst, når dette var aktuelt. Det kirkelige arbejde i sognet havde man derimod ikke rigtigt noget at gøre med. Aktiviteterne i ugens løb lå hos de frivillige kirkelige foreninger, og gudstjenesten og kirkelige handlinger var præstens område.

Menighedsråd er blevet vigtigere

Hen ad vejen har menighedsråd fået stadigt flere opgaver. I dag hedder det i loven om menighedsråd, at ”Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.” Hertil kommer det meget væsentlige, at menighedsråd har fået mange penge til rådighed, så man i dag har mulighed for at iværksætte mange forskellige aktiviteter.

Udgangspunktet for valg til menighedsråd har altid været en hemmelig skriftlig afstemning, hvor medlemmerne af menigheden kunne stemme på én af flere lister, der så på god demokratisk vis fordelte mandaterne efter forholdstal som ved andre offentlige valg. Sådanne valg har været afholdt mange steder, og i nogle sogne har man pr. tradition altid haft valg. I flertallet af sogne har man dog på forhånd talt sig frem til at lave én fælles liste, hvorved afstemningen bortfaldt. Flere og flere steder har disse aftalevalg forekommet. Ved valget for fire år siden var der kun afstemningsvalg 54 steder i landet, det laveste antal nogensinde.

Ny valgform i år

I 2020 er der så kommet nye regler for menighedsrådsvalget. Hvor valgformen tidligere har lignet valg til kommunalbestyrelse og folketing, kommer det nu til at ligne valg på en generalforsamling. Menighedsråd skal vælges på en valgforsamling den 15. september. Alle stemmeberettigede kan møde op på det aftalte sted; få tjekket at man står på valglisten, deltage i drøftelsen og opstillingen af kandidater – eventuelt selv stille op – og endelig afgive stemme på én eller flere af kandidaterne ved skriftlig afstemning. De kandidater, der får flest stemmer, bliver valgt på mødet. Dog kan der efterfølgende opstilles en alternativ liste, og så udløses der et traditionelt afstemningsvalg. Hvor ofte dette kommer til at ske, vil vise sig. Udgangspunktet er, at det ikke kommer til at ske, men at menighedsrådet vælges på generalforsamlingen/valgforsamlingen.

Mød op til valget i dit sogn 15. september

I betragtning af menighedsrådets voksende betydning og i lyset af den nye valgform, er det ekstra vigtigt, at man møder op til valgforsamlingen, hvis man er medlem af folkekirken. Det vil – på godt og ondt – blive lettere at blive valgt til et menighedsråd, for man kan på valgforsamlingen tilkendegive, at man vil stille op – og det kræver ingen stillere!  Din stemme kan få afgørende betydning for, at der bliver indvalgt personer med det rette syn på kirken.

Hvorfor ikke selv stille op? Arbejdet er vigtigt, og det er desuden også lærerigt og giver indblik i mange spændende ting. Der er arbejde ved det, men nogen skal jo gøre det, så hvorfor ikke dig, for hvem troen og kirkens liv ligger meget på sinde?

Men kan jeg gøre nogen forskel? Mange menighedsrådsmedlemmer har måttet se i øjnene, at man ved præstevalg eller andre vigtige beslutninger var i mindretal, så det slet ikke gik, som man ønskede. Det betyder ikke, at det er forgæves at være med. Så har man i hvert fald sikret, at også vores røst lød. At også vores spørgsmål blev stillet. Og hvem ved, måske kan man ved trofasthed i det daglige menighedsrådsarbejde få større indflydelse med tiden? Så tag aktivt del i valget og mød op i din kirke den 15. september!

 

Kurt E Larsen

Professor, tidl. sognepræst og tidligere medlem af Distriktsforeningen for Menighedsrådsmedlemmer i Herning provsti.

Kurt Ettrup Larsen
Professor, akademisk leder, dr.theol.