Gå til indhold

Tak for I-landsstøtten, Afrika!

Her gik man og troede, at det var os, der sendte penge til Afrika, og ikke omvendt …

”Lille land, stort hjerte”. Det var sloganet for årets store landsindsamling, der gik til børn på flugt. Store ord, i det mindste …

Er der ikke en eller anden, der kan formulere et nyt slogan, som dækker Danmarks hjerte- og rummelighed, nu hvor vi tøver med at tage imod et eneste af de børn, der er både forældreløse og hjemløse efter branden i Moria-lejren?

– Men vi sender jo da penge i det mindste, gør vi ikke?

– Næh. Tværtimod. Totalt set er det stadig afrikanske lande, der sender penge til os. Ikke omvendt.

Jeg havde hørt om det før, men vægret mig ved at tro det. Men nu har 10 europæiske forskere faktisk regnet på det. De er ved at udgive et studie i Ecological Economics, der godtgør, at der totalt set hvert år går langt flere penge fra u-landene til i-landene end omvendt.

Det sker særlig ved, at billig arbejdskraft i de fattige lande udvinder råstoffer, som sælges billigt til os – hvorefter vores dyre arbejdskraft forarbejder dem til svinedyre produkter, vi så sælger tilbage til de fattige lande. Og hele systemet opretholdes løbende ved toldmure og nationale støtteordninger.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen bekræfter ikke bare studiets konklusioner, men påpeger også, at det faktisk ikke behøver være sådan. Det er ikke en globaløkonomisk naturlov, men en politisk beslutning.

Ting går jo også den rigtige vej: For 40 år siden var det over 40% af verdens befolkning, der levede i ekstrem fattigdom. Nu er det faktisk ”kun” 10%. Dét er bestemt rigtig godt.

Så behøver vi vist alligevel ikke tage os af det med børnene i Moria. Eller hvad?

Leif Andersen
Lektor/førsteamanuensis, cand.theol.