Gå til indhold

Tal om det sværeste i teksten

Jeg har selv været præst i fire år, så jeg føler, jeg ved lidt om, hvad der skal til for at skrive en prædiken. Jeg er med på, at der er mange, der har meget mere erfaring end jeg, men lidt har vel også ret.

Tal om det sværeste i teksten

Nu sidder jeg så på kirkebænken og nyder at lytte til prædikener. Da jeg begyndte som præst fik jeg en bog af en god ven, som handlede om, at man skulle fokusere på en pointe i sine prædikener, fordi det ville gøre prædikenerne lettere at lytte til. Det synes jeg var en god pointe, som jeg fik meget hjælp af. Jeg har på det seneste filosoferet videre over det råd. For hvilken pointe skal man så vælge at tale om?

Der er vel ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Man kan vel prøve at lade teksten tale til sig selv og se, hvad der melder sig (jeg forudsætter, at man skal prædike over en bibeltekst og ikke over et tema). Men måske man skulle være lidt mere proaktiv. Det vil jeg i hvert fald gerne foreslå.

Jeg vil foreslå, at man læser teksten og finder frem til det i teksten, som man har det vanskeligst med at forlige sig med, eller som man på en eller anden måde støder sig mest på. Hvis man aldrig støder sig på noget i teksten, vil jeg vove den påstand, at man enten er ualmindeligt from eller, at man simpelthen ikke har læst teksten, og jeg vil nok i mit stille sind tænke, at det er det sidste, der er tilfældet. Jeg vil nævne fire grunde til, hvorfor det måske kunne være en god ide at vælge denne strategi i sin prædikenforberedelse.

  1. Man vil for det første få sine tilhøreres opmærksomhed. Den opmærksomme tilhører vil være der allerede, og den uopmærksomme tilhører vil lynhurtigt blive bragt derhen, hvor du og de andre tilhørere allerede er. Sådan vil det være, hvis man vælger at tale om det i teksten, som udfordrer os mest.
  2. Jeg vil tro, de fleste prædikanter kender til fristelsen til ikke tale om det i teksten, som gør mest ondt. Den fristelse kender jeg i hvert fald fra mig selv. Vi kan bedst lide at gøre folk glade, og hvorfor så tale om det vi ikke har lyst til at høre på? Problemet er jo bare, at det er de falske profeters strategi, og det var jo ikke det, vi sagde ja til at være, da vi aflagde præsteløftet.
  3. Prædikerne vil blive mere interessante at høre på, fordi de tematiserer noget, som den opmærksomme tilhører ikke lige kan ryste af sig.
  4. Det bliver mere spændende at skrive prædikener. Nogle gange vil man måske føle sig som en anden Jakob i kamp med Gud. Det vil kræve koncentration og god tid til omtanke, og en bøn om hjælp vil nok blive nødvendig.

Det er lettere sagt end gjort, det er jeg med på. Men hvorfor ikke prøve det? Giv det to år (to tekstrækker) og se, hvad det gør ved dine prædikener og dit forhold til Gud. God vind!

Klaus Vibe

prædiken, prædike