Gå til indhold

Teologerne ville ikke tilbede Jesus

Der er en verden til forskel på de skriftkloge (teologerne) og vismændene. Vismændene tager til Betlehem for at tilbede jødernes konge. Teologerne ved, at jødernes konge skal fødes i Betlehem, men de tager ikke af sted; de bliver i Jerusalem.

Teologerne ville ikke tilbede Jesus

I ”Aftenshowet” havde man indkaldt nogle nøglepersoner, der turde vedstå, at de var kristne, men det var bestemt ikke noget, de ville skilte med. Ordet ”kristen” er en taber-betegnelse, hed det. Man er ude af kurs i Danmark i dag, hvis man kalder sig kristen. Det kan selv en minister tale med om. Det er ganske forbløffende, at vi er nået dertil i et samfund, der er ellers bryster sig af at være tolerant. Det er meget mere velanskrevet at være hindu eller buddhist end at være kristen, blev det sagt. Det kan vi blive skræmt over og sørge over. På den anden side må vi erkende, at Jesus altid har delt vandene. Og sådan er det jo også ved juletid.

Helt fra begyndelsen fremkaldte Jesus modsatrettede reaktioner. Allerede som baby blev Jesus mødt med accept og forkastelse. Vismændene ville tilbede den nyfødte konge. Herodes ville dræbe ham. Det har nu engang altid været vilkåret, hvor Jesu navn har lydt. I mødet med ham er der ingen tilskuerpladser, hvor man i fred og ro kan pleje sin neutralitet.

Fortællingen om de vise mænd er bemærkelsesværdig, fordi den fortæller om fagfolk i astrologi og drømmetydning. Almindeligvis afvises astrologi i bibelen som afgudsdyrkelse, men her fordømmes astrologien ikke. Der er nemlig tale om en bibelsk stjerne, Jakobstjernen, som den hedenske spåmand Bileam talte om, 4 Mos 24,17.

Vismændene kommer til Jerusalem for at få at vide, hvor jødernes konge skal fødes. De er kommet den lange vej for at tilbede ham. Kong Herodes er åbenbart ikke så godt inde i Gammel Testamente. Han sammenkalder derfor ekspertisen, dvs. ypperstepræsterne og de skriftkloge. De kan fortælle Herodes, at der fremgår af Mikas bog, at der skal udgå en hersker fra Betlehem.

Der er en verden til forskel på de skriftkloge (teologerne) og vismændene. Vismændene tager til Betlehem for at tilbede jødernes konge. Teologerne ved, at jødernes konge skal fødes i Betlehem, men de tager ikke af sted; de bliver i Jerusalem. Dermed er de blevet til en skræmmende advarsel for teologer i dag. Vi kan som teologer have viden om mange ting. Det hører nu en gang med til uddannelsen. Men det hjælper ikke ret meget, hvis ikke vi billedligt talt drager op fra Jerusalem til Betlehem.

Teologerne i teksten skulle ikke risikere at lægge sig ud med kong Herodes. De blev siddende i Jerusalem. De kunne have fulgt med vismændene til Betlehem. De kunne have bragt guld, røgelse og myrra til den nyfødte konge. De kunne ligesom hyrderne måske have lyttet til himmelsangen: Ære være Gud i det højeste og på jorden! En Herrens engel kunne måske også have vist sig for dem. Men det skete alt sammen ikke.

Det er en risiko for enhver teolog, at man bliver siddende i Jerusalem og ikke drager til Betlehem. Vi må bede Gud om tilgivelse, når det sker for os. Det er en hjertesag for os på MF, at vi ikke skal blive i Jerusalem, men netop tage til Betlehem og deltage i julesangen:

Kom, alle kristne,

lad os sammen ile

til barnet i krybben i Betlehem.

Frem vil vi træde

for Guds Søn med glæde.

Kom, lad os ham tilbede,

kom, lad os ham tilbede,

kom, lad os ham tilbede

i Betlehem!