Gå til indhold

Teologi i den offentlige debat

De sidste dage har dansk teologi – og også MF – været omtalt i den offentlige debat. Det giver stof til eftertanke - og selvprøvelse.

De sidste dage har dansk teologi – og også MF – været omtalt i den offentlige debat. I Morgenavisen Jyllandsposten d.  11. november skrev pastor emeritus Johs H. Christensen en kronik: ”Nedlæg de teologiske fakulteter”. Han klager over, at de teologiske fakulteter på universiteterne ikke som tidligere bidrager til den kirkelige debat i landet, men i stedet lukker sig om sig selv. Han beskylder dem for at drive abstrakt, selvtilstrækkelig forskning, hvor forskerne dyrker hinanden på konferencer, mens beskæftigelsen med kristendommens historie og indhold glider i baggrunden. Så anbefaler han i stedet staten at give pengene til Menighedsfakultetet, hvis ”teologiske niveau og lødighed mageligt måler sig med fakulteternes.”

Rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Hans Vium Mikkelsen, skrev dagen efter (12/11) i Kristeligt Dagblad, at det ikke er tilstrækkeligt for kommende præster at få metodekendskab, historisk viden og tværfaglig indsigt. De må gennem det teologiske studium bibringes et teologisk helhedssyn, og det antyder han, at de ikke altid får på universitetet.

Den slags artikler – og den debat, der måtte følge heraf – følger vi naturligvis med stor interesse på MF. Vi er naturligvis ikke kede af lidt anerkendelse udefra!  Umiddelbart tænker jeg, at artiklerne minder os om tre ting.

 

  • Teologi er for vigtig en sag til at overlade til små kirkelige kredse

Teologi er et lille fag, der ikke fylder meget i nutidens uddannelsessystem. Men det kan og bør spille en stor rolle i dansk offentlighed. Derfor er det godt, at landets største avis sætter fokus på teologi.  Der drives teologi, fordi der skal uddannes præster til morgendagen. Men teologi skal også drives, fordi der må være nogen, der på højt fagligt niveau kan indgå i samfundsdebatten og tale tidsånden og sekularismen imod. MF yder sit bidrag hertil, og vi ville gerne yde mere, hvis ressourcerne var til det. Men langt de fleste teologer uddannes nu engang på universiteterne, og derfor kan man ikke være ligeglad med udviklingen der. Vi kan kun håbe på et højt fagligt og sagligt niveau på teologiuddannelsen på landets universiteter. Det har hele Danmark brug for. Ikke mindst folkekirken.

 

  • Teologi er for vigtig en sag til at overlade til fagteologerne

Enhver faggruppe kan blive selvoptaget og blind. Da teologien i dag har stor betydning for kirken i morgen, er det vigtigt, at kirkens folk interesserer sig for udviklingen på universiteterne. Teologien må aldrig blive en lille lukket verden, der er til for til sin egen skyld. Teologi er til for kirkens skyld, ja, dybest set til for syndige menneskers skyld, at de må blive frelst. Det er kirken også, og undertiden må teologien minde kirken derom.

 

  • MF – bor vi selv i et glashus?

Artiklerne om teologiens status på universiteterne skal først og fremmest få os på MF til at besinde os på vores eget arbejde. Også vi vil gerne arbejde på et højt fagligt niveau. Også her lægger vi vægt på, at den enkelte lærer inden for sit felt kan begå sig blandt danske og internationale forskere. Også vi skriver nørdede artikler til den faglige debat. Det skal vi fortsat gøre, men samtidig skal vi hele tiden være i dialog med baglandet, og lytte efter, hvad kirken efterspørger, og hvad den burde efterspørge. Artiklerne mod universitetsteologien skal ikke få os til at hovere, men skal snarere tjene som en advarsel mod, at vores eget arbejde udvikler sig i en gal retning.

Vi har på MF altid understreget sammenhængen mellem teologi og kirke. Men – som apostlen skriver – den som tror, at han står, skal se til, at han ikke falder (1.Kor 10,12).

 

Kurt Ettrup Larsen
Professor, akademisk leder, dr.theol.