Gå til indhold

Teologi og praktisk teologi

I dette efterår er der startet to nye akademier, der arbejder for og med praktisk teologi.

Teologi og praktisk teologi

Fra Teologisk Uddannelse på Aarhus Universitet har man i samarbejde med Aarhus Stift og Faurskov Provsti igangsat et akademi for ”præstekadetter”, hvor studerende på teologistudiets sidste år kan ansættes i et provsti, med muligheder for at prøve en række af præstens arbejdsopgaver af og komme helt tæt på kirkelivet. Og så endda få penge for det, så man ikke behøver have et andet studiejob. Det er en glimrende ide, som sikkert også i fremtiden vil være interessant for dem, der har taget en bachelorgrad og læser de sidste år på teologi på Aarhus Universitet. 

Samtidigt – og uafhængigt af dette initiativ – lancerede MF Akademi for Praktisk Teologi. Her er det overordnede mål at arbejde for, at teologisk studium og praktisk kirkeliv kommer til at følges ad, gennem alle de år, de studerende læser teologi. Ved siden af græske gloser og kendskab til filosofi og gamle kristne tænkere skal de studerende også lære en række praktiske kompetencer: Forkyndelse, sjælesorg, gudstjenesteliv, kendskab til menighedsliv, diakoni, osv.    

 

Al MF-teologi bør være praktisk 

Vi møder megen forståelse for vores satsning på denne praktiske teologi.  Det er noget, folk forstår. Ja, mange kan slet ikke forstå, at disse fag ikke allerede indgår som obligatoriske fag i teologistudiet. Midt i støtten til vores nye satsning har jeg dog lyst til at påpege, at alt det teologiske arbejde og alle teologiske discipliner på MF har en praktisk dimension og tjener kirken på kort eller langt sigt. Man læser græsk og hebraisk sprog, fordi man skal kunne trænge et spadestik dybere ned i Guds ord. Hver gang Bibelen skal oversættes til nutidens dansk, er det særligt vigtigt, at nogle, der sætter Bibelen højt og selv lever af den og med den, har kompetencer til at være med i oversættelsesarbejdet.  

Når en studerende minutiøst gennemarbejder de bibelske skrifter, skabes der en ballast og et overblik, som snart vil komme den menighed til gode, der søndag efter søndag skal lytte til hans forkyndelse. Og når en studerende kommer til at kende kirkens historie og de teologiske kampe, som fx kirkefædrene og Luther og Grundtvig kæmpede, så skabes der en ballast, der kan hjælpe hende selv og andre til at stå fast på sandhedens grund, når der igen-igen dukker nye og mærkelige lærdomme op.  

Så enhver sund teologi er også en praktisk og nyttig ting.  

 

Uddanne til Ordets tjeneste (ikke alt muligt andet) 

Omkring år 1800 foreslog den berømte/berygtede præst, kongelig konfessionarius Christian Bastholm, i oplysningstidens flade ånd, at kun kommende bypræster skulle lære teologi, mens de, der skulle være præster på landet, hellere skulle lære noget om landbrug, da de alligevel brugte det meste af deres tid på præstegårdenes drift og gerne skulle være gode til det. 

I dag møder man mange andre forventninger til en præst. Præsten må gerne være kulturskaber. En leder af det kirkelige eller folkelige arbejde i sognet. Også gerne en igangsætter og lidt af en entertainer. Skal præsteuddannelsen så tage højde for disse ønsker?  

Nej. En luthersk præst er en ordets tjener, hvis primære opgave er at forkynde Guds ord rent og purt, fra prædikestolen, i konfirmandstuen og ved samtaler i hjemmene.  Det er den slags præster, vi gerne vil være med til at uddanne, og derfor er fagene på Akademi for Praktisk teologi også målrettet mod dette.  

Men de enkelte fag er også meget relevante for andre, der ikke skal være præster, men som i andre sammenhænge skal forkynde, undervise, øve sjælesorg osv. 

Kurt Ettrup Larsen
Professor, akademisk leder, dr.theol.