Gå til indhold

Til ph.d.-forsvar med Klaus Vibe i Oslo

Den 3. september forsvarede Klaus Vibe sin ph.d.-afhandling i Paulus' teologi. Det blev en festlig dag med et fremragende udbytte

Kan det blive en god dag, når vækkeruret ringer 3.30, og man skal skynde sig ud af fjerene for at nå flyet til Oslo? Første varsel i retning af et “ja” får jeg i flytoget ind til Oslos hovedbanegård. Infoskærmen giver en vejrudsigt over Europas hovedstæder, og kun to loves fuld sol hele dagen: Madrid og Oslo.

Snart står jeg ved indgangen til det norske Menighedsfakultet, der i dagens anledning er prydet med det norske flag – og en nærvøs dansk familie til manden i centrum: Klaus Vibe. De spørger mig, om jeg tror, den er hjemme. Kan Klaus faktisk dumpe til sit ph.d.-forsvar i dag – eller kan vi tage det roligt? Jeg forsikrer dem, at det stort set aldrig sker, at man “dumper” til et ph.d.-forsvar, når man er kommet så langt, hvis da ellers det er nogen trøst.

Jeg forstår også virkelig godt spørgsmålet. De ved bedre end de fleste, hvor mange timers arbejde, der ligger bag den præstation, at få en afhandling antaget til forsvar. Hele tre professorer er blevet udpeget til at bedømme den og komme med alle de kritiske spørgsmål. Hvad mon de har fundet frem til?

Klaus svarer engageret på de spørgsmål, der stilles ham

Forsvaret er delt i to dele. Om formiddagen skal Klaus først holde en prøveforelæsning. Det er en særlig norsk tradition, der faktisk giver god mening. En ph.d.-grad er ikke blot universitetsverdenens højeste uddannelse, det er også en “certificering” af, at man må undervise i sit fag på universitetsniveau. Derfor sætter man kandidaten til at holde en prøveforelæsning på ca. 45 minutter. Emnet tilsendes 14 dage i forvejen, og selvom det lægger i forlængelse af ph.d.-afhandlingens område, er det bestemt en udfordring sådan at skulle læse og skrive sig frem til en ny fremstilling.

Klaus er blevet bedt om at give et bud på, hvordan Paulus så på den græske uddannelsestradition. Umiddelbart tænker man “ingenting”. Hvor siger Paulus noget om det? Men Klaus gør snart klart, at når Paulus fx i Filipperbrevet taler om at “jage mod målet” og opnå “fuldkommenhed”, så bruger han ord og vendinger, der også blev brugt i opdragelsen af ungdommen i den græske verden, hvor det gjaldt om at opnå de rette “dyder”. Men det er også så langt ligheden rækker, ifølge Klaus. Godt nok brugte Paulus tankemåder fra sin egen tid. Men det egentlige interessante er den måde, Kristus havde overtaget hele horisonten fra ham. “Græsk uddannelse” måtte dele skæbne med “omskærelse”: Begge blev ligegyldige i forhold til gaven fra Kristus.

Ekspertpanelet, der har bedømt Klaus’ ph.d.-afhandling: Karl Olav Sandnes (Oslo), Gitte Buch-Hansen (København) og John Barclay (Durham)

Over middag er det tid til det egentlige forsvar. Det begynder helt højtideligt, da salen rejser sig for processionen af rektor, ph.d.-kandidaten, der skal prøves, og den hidkaldte fag-jury, der skal forestå processen. Opstillingen i auditoriet giver også indtryk af en hvis højtidelighed. Klaus må stå op i “skranken”, mens først den ene fagbedømmer, så den anden på skift udspørger ham til dette og hint i afhandlingen.

Klaus udspørges af førsteopponenten, John Barclay fra Durham University

Men igen giver det god mening: Klaus har brugt flere år på at læse sig ind på dette emne og har nu sammenskrevet sin viden til en fremstilling med en tese og et bevis. Det er på så højt et niveau, at i virkeligheden ikke mange vil være i stand til at vurdere, om afhandlingen holder vand. Derfor har MF altså bedt en fagjury inden for dette område bedømme afhandlingen. Det har de gjort og antaget den til forsvar. Deri ligger den første anerkendelse.

En spændt familie på auditoriebænkene – med iPad som en hjælper i nøden

Den anden kommer nu, hvis Klaus kan give gensvar på de spørgsmål, deres nærlæsning har givet anledning til. Der vil altid være spørgsmål om valg og fravalg. Nogle gange vil der måske også være mere grundlæggende uenigheder. Andre gange snarere spørgsmål, der leder til nye tanker og senere skriverier.

I dette tilfælde viser det sig mest at være det sidste. Der falder mange rosende ord undervejs til Klaus. Vi forstår som tilhørere, at Klaus har gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Spørgsmålene, som bedømmerne så alligevel har, er af den karakter, der giver mulighed for en spændende debat. Klaus forsvarer sig, nuancerer og af og til anerkender noget, han gerne vil undersøge nærmere.

Forsvarshandlingen ledes af rektor, Vidar Haanes

Efterhånden bliver det også tydeligt for os, hvor Klaus’ hjerte banker i afhandlingen: Det handler om at finde ud af, hvordan gaven fra Kristus skaber nyt liv. Det handler om Paulus’ syn på forholdet mellem tro og gerninger. Det er i virkeligheden et af den kristne tros grundspørgsmål. Der findes ikke det bibliotek, der kan rumme alt, der er tænkt og skrevet om dette. Er der plads til nye vinkler?

Ja, og Klaus har fundet en. Han sammenligner Paulus’ måde at tænke på med anden anden jøde fra samme tid, filosoffen Filon. Ligesom med den græske uddannelse fra om formiddagen er der igen nogle ligheder – men frem for alt nogle store forskelle. Og den største af dem, han hedder “Kristus”. Responsen i tro og efterfølgelse gives ved troen på Kristus – og den gives selv til “uværdige” som grækere, danskere og nordmænd, langt fra det jødiske folk.

En nyslået ph.d.-gradsindehaver i solen

“Tro og gerninger”, tænker jeg. Det er i virkeligheden sådan, at hver generation må gennemtænke denne inderside i kristendommen. Grøfterne er den sloganagtige teologi i overskrifter. Vejen imellem er det intense arbejde med teksterne og det liv, det giver til troen og menigheden. “Godt gået, og tak til Klaus”, tænker jeg videre.

Tillykke fra mor og far!

Det bliver så også den sidste fornuftige tanke den dag. Nu er det tid til fest. Connie og Klaus har inviteret os til en festlig ph.d.-middag med god mad, bordtaler og – fordi det nu er Klaus – et godt glas rødvin. Vist ikke det normale hos vores pietistiske broderfolk i Norge, men er dog med til at skubbe bolden helt ind over målstregen: Det blev en god dag!

MF’s fakultetsleder, Thomas Bjerg Mikkelsen, holder tale til Klaus – og overrækker et portræt af Filon, tegnet til anledningen

Efter en lang dag: Klaus’ sidste ord er tak for støtten til familien og det danske og norske MF

Morten Hørning Jensen
Lektor, ph.d., cand.theol.