Gå til indhold

Tre ting om sekter

Hvad har sekter, Donald Trump og vi selv tilfælles?

  1. Jeg har det sidste års tid set en del dokumentarudsendelser om sekter og sektledere. Det er ret skræmmende. Og der er gennemgående mønstre: En stærk, karismatisk, ufejlbarlig leder. Et sæt af konspirationsteorier om den fjendtlige, omgivende verden. Et verdenssyn, der ikke kan rumme tvivl eller nuancer. Et lukket ekkokammer, der styrer og censurerer al information. Et system af repressalier ved fejltrin, ofte med udstødelse fra inderkredsen eller fra hele sekten.
  2. Det måske mest skræmmende eksempel er trumpismen. I Donald Trumps indflydelsessfære mangler ikke et eneste af sektens kendetegn. De eneste to usædvanlige ting er, at a. lederen er præsident for verdens eneste supermagt, og b. hans tilhængere udgør næsten halvdelen af USA’s befolkning. Heraf tror over halvdelen på en konspirationsteori om et tyvstjålet valg, selv om der ingen beviser er for det, og samtlige retsinstanser og føderale systemer, inkl. USA’s højesteret, har afvist den. Og det er ikke til at bære, at netop så mange kristne, hvis værdisæt på adskillige felter skulle ligge milevidt fra det, han repræsenterer, bakker så lidenskabeligt op om ham.
  3. Hvilke kendetegn på en sekt finder vi mon, hvis vi holder samme spejl op for os selv? Forhåbentlig ingen. I det lys kan man for eksempel blive ganske taknemmelig over det påfaldende fravær af stærke, ufejlbarlige ledere i MF’s bagland. Men det er naivt at tro, at ingen fare lurer på os. Magtmennesker har de missionske miljøer også haft sin rigelige del af. Og hvis vi fx lever i et ekkokammer, en informationsboble, hvor vi kun udfordres af vore egne meninger og vore egne forfattere, så lukker vi os om os selv. Så bliver der ikke plads til tvivl og nuancer. Verden ”deryde” bliver en fjende. Og vi ender som selvretfærdige farisæere, som et vrængbillede af bibelsk tro.

 

Leif Andersen
Lektor/førsteamanuensis, cand.theol.