Den 1. april stopper jeg som landssekretær på MF efter godt 21 års ansættelse. Mine tanker glider tilbage på tiden siden august 2002, hvor jeg blev ansat. Med god hjælp fra studerende kom jeg i gang med at arrangere informature rundt om i landet og udgive dengang 12 numre af ’Vennebladet’ med kyndig bistand fra stud.theol. Peter Dahl, som var ferm til at håndtere redigeringsprogrammet InDesign. Siden er antal numre dalet, sidetallet vokset og navnet skiftet til ’MF-bladet’ og opsætningen af bladet overgivet i professionelle hænder.
Den teknologiske udvikling fostrede nye digitale kommunikationsmuligheder, så mit arbejde blev stadig mere koncentreret om computeren med udvikling og pasning af nye hjemmesider, udgivelse af nyhedsmails og udsendelse af direct mails samt pressemeddelelser. Heldigvis rejser vi ansatte og mange studerende stadig rundt og holder forkyndende møder i MF’s bagland, når der er bud efter os. Og gør det med stor glæde.
Dedikerede samarbejdspartnere
Jeg føler en stor trang til at sige tak til alle gode samarbejdspartnere. Især:
- De studerende
Det har været et privilegium uden lige at være tæt på de mange studerende, der gennem tiden har haft deres gang på MF. Jeg har ofte følt mig sat midt blandt blomsten af Danmarks ungdom og har glædet mig langt ind i hjerterødderne over at mærke deres dybe engagement, deres voksende indsigt i teologien og Guds Riges hemmeligheder, deres smil og varme blikke og villighed til at bidrage med deres talenter på både MF og ude i Danmarks menighedsliv. Og det har været fantastisk med tiden at se dem besætte vigtige poster som præster og andre nøglepersoner i kirke og mission. Det er der store perspektiver i og har givet mig oplevelsen at være med i et vigtigt projekt.
- Mine kolleger og bestyrelse
At være ansat på MF er at dyrke holdsport, hvor vi hjælper hinanden og bakker hinanden op i tykt og tyndt. Når en underviser opnår en ph.d.- eller doktortitel, er det os alle, der glæder os og mærker stoltheden. Mangler pedellen i en presset situation en hånd, springer andre til og hjælper med at få tingene til at glide. Sådan har jeg selv utallige gange fået hjælp til gennemførelse af sponsorløb med meget mere.
Jeg vil også gerne takke en måske lidt overset gruppe. MF er velsignet med en dygtig og visionær bestyrelse, der er sammen med fakultetslederen ambitiøst og fremsynet har formået at takle alle hånde udfordringer på det strategiske plan. Deres dygtighed og seriøsitet har gang på gang imponeret mig, og deres arbejde skal ikke undervurderes for betydningen af, hvor MF er i dag.
- MF’s bagland
En særlig glæde har det været at møde MF’s bagland ved forkyndende møder i især Indre Missions regi. Overalt er der udelt opbakning til MF’s vision om at uddanne præster på kirkens eget trosgrundlag, og ofte har jeg mødt ældre, der fortæller, at de var med i det praktiske arbejde med at bygge det nuværende MF op i 1981-82. Tak til alle givere, store og små, unge og ældre. Uden jeres vedvarende opbakning var der intet MF. Jeg håber, at den ældre generation af givere, som udgør flertallet, suppleres af yngre, der vil tage et medansvar for uddannelsen af kirkens kommende præster og ledere.
HVAD STÅR TILBAGE I ERINDRINGEN?
Tre ting står særligt tydeligt for mig:
- MF i rivende udvikling
Da jeg blev ansat i 2002, tilbød MF supplerende undervisning for teologistuderende på Aarhus Universitet. Lærerne hængte ved starten af hvert semester en simpel A4-seddel op på opslagstavlen med et tilbud om undervisning i et bestemt emne i et bestemt fag. Så kunne de studerende skrive sig på de forløb, de fandt mest spændende. Hvis læreren var heldig, kom der nok navne til, at undervisningen kunne blive til noget. Jeg tænkte uvilkårligt: hvilket spild af lærerens ressourcer, hvis ikke der var studerende nok, der skrev sig på til deres undervisning.
Derfor oplevede jeg det som et giga fremskridt, da MF i 2005 i samarbejde med University of Wales tilbød en selvstændig akkrediteret bacheloruddannelse i teologi under mottoet ’Teologi for kirkens skyld’.
Siden er det gået slag i slag med en stadig udbygning og udvikling af MF som et ressourcecenter for kirke og mission. Det ville gå alt for vidt at gå i detaljer, men lad mig blot nævne nogle få afgørende begivenheder som:
Opførelse af tilbygningen TORVET i 2012 med samarbejde med Israelsmissionen og Promissio om teologi og mission.
Oprettelsen af Center for Kristen Apologetik (trosforsvar) i 2014 under ledelse af professor Kurt Christensen.
Initiativet til en omrejsende kirkehøjskole i 2016 med MF-lærere og præster med tilknytning til MF som undervisere.
Oprettelse af akademisk efteruddannelse i 2017 for præster og andre kirkeligt ansatte.
Oprettelse af Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik i 2022 under ledelse af professor Kurt E. Larsen.
Forbedringen af de studerendes vilkår i 2023 med nye rettigheder for at få SU ved indskrivning på både Aarhus Universitet og Fjellhaug International University Colleges lokale afdeling på MF.
- Sejlads i isfyldt farvand
MF er og bliver et trosprojekt, hvor rigtig meget kan gå galt. Utallige udfordringer har vi mødt omkring akkrediteringsspørgsmål, sikring af vore studerendes muligheder for at fortsætte deres studier på kandidatuddannelsen på universitetet, pludselig forhøjet ejendomsskat, et udsat byggeri, langtidssygemeldte medarbejdere, en trængt økonomi. I perioder har jeg oplevet det som en sejlads i et isfyldt farvand, hvor vi har skullet undgå at kollidere med de mange små og store isbjerge, der dukkede truende op.
- Afhængigheden af Gud
Min bibelskolelærer i Oslo spurgte en gang: hvad vil der ske, hvis Gud tog Helligånden fra sin kirke? Min umiddelbare tanke var: så ville kirken kollapse. Men min lærer var af en anden mening: han påstod, at få ville opdage Helligåndens fravær, og at 90 % af det kirkelige arbejde ville fortsætte ufortrødent, som om intet var hændt.
Det var virkelig tankevækkende for mig.
Jesus forkynder tydeligt, at uden ham kan vi slet intet gøre. Men også, at vi i ham kan bære frugt, ja formå alt. Derfor skal vi bevare den levende forbindelse til ham. Dette er helt elementær kristendom. Men det er ikke nogen selvfølge, at vi på en akademisk uddannelsesinstitution bevares i denne erkendelse. Derfor tillægger jeg vore andagter og vores fællesbøn fredag afgørende betydning. Her mødes vi som de små mennesker, vi er, vores store Gud, som kan og vil bære vore byrder. Det har været så rigt for mig at mærke troens liv gennem kollegers og studerendes bønner.
De mange udfordringer som MF i en lind strøm udsættes for, minder os igen og igen om, at vi er små og magtesløse og har brug for Guds hjælp og vejledning og nåde. Som jeg nogle gange udtrykker det: når vi ser fremad, bliver vi ængstelige på grund af udfordringerne, som tårner sig op. Når vi ser tilbage, beroliges vi, fordi vi ser, at Gud har hjulpet os gennem alle problemer og bevaret MF indtil i dag. Min ansættelse på MF har styrket mig i troen på, at Gud har magten og intet er umuligt for ham.
Tak for godt 21 velsignede år! MF er vokset fra at være primært en bevægelse i opposition til kirkefremmed teologi på universiteterne til også at være en positiv medspiller i kirke og mission med stadig større betydning, senest eksemplificeret ved Morten Hørning Jensens centrale placering i chefredaktionen for den kommende bibeloversættelse. Linjevogterne er begyndt at spille med på banen,
Jeg kommer til at savne fællesskabet på MF, men vælger at stoppe, mens legen er god.
Gud i vold!
Nils Andersen
Afgående landssekretær