Gå til indhold

Gud og det onde – ny og superaktuel bog af Leif Andersen

Midt i verdens undtagelsestilstand med den hærgende coronakrise udkommer en lille, men vægtig bog om lidelsens problem

Gud og det onde – ny og superaktuel bog af Leif Andersen

Lektor i Praktisk Teologi ved MF, Leif Andersen, har skrevet en ny og toprelevant bog Gud og det onde. Heri skriver Leif med knivskarp realisme hudløst ærligt om det store paradoks, at vi lever i en lidelsesfyldt verden på trods af, at Gud både er kærlig og almægtig. Hvorfor forhindrer Gud ikke død, sygdom og ødelæggelse?

Bogen egner sig med sine kloge og gennemreflekterede ord fortrinligt til at blive læst i denne krisetid som en stilfærdig, men vægtig formidler af håb. Den er tillige en glimrende fastelæsning og en vigtig forberedelse til den påske, hvor vi og hele kristenheden fejrer, at den uudgrundelige Gud frivilligt lod sig ramme af menneskers ondskab og gik ind i lidelse og død. Og det for vores skyld.

Bogen udkommer den 2. april i Bibelselskabets Forlags Håndbibliotek, er på 162 sider og koster 120 kr.

Landssekretær Nils Andersen har læst og anbefaler bogen. Læs mere i blogindlægget HER