Gå til indhold

Kom til studieintroduktionsdag den 28. februar

Overvejer du at læse teologi, og vil du vide mere om en helt ny bacheloruddannelse, der begynder til sommer? - så kom til studieintroduktionsdag 28.2. på MF.

Menighedsfakultetet indgår et nyt samarbejde med Fjellhaug Internasjonale Høgskole (FIH), som indebærer, at der fra sommeren 2019 tilbydes en ny norsk bacheloruddannelse i Aarhus i Menighedsfakultetets lokaler. Der oprettes en ny afdeling, FIH-Aarhus, som ansætter MF’s lærere, der vil undervise på uddannelsen.

På studieintroduktionsdagen får du et møde med både undervisere og studerende, ser vore faciliteter og får en grundig indføring i den nye norske bacheloruddannelse i teologi og mission.

Du kan se programmet HER

Hvordan oplever vore studerende at studere teologi på Menighedsfakultetet? Det fortæller fire af dem i fire små videoer, som du kan se HER Se Joakim, der gerne vil bygge Guds kirke også i international mission, Jamie, der brænder for Bibelen og gerne vil være præst i en frikirke, Daniel, som sigter efter at blive sognepræst, samt Miriam, som gerne vil undervise teenagere.

Tilmelding senest d. 22. februar: send en mail til studiekoordinator Brian Kærslund Hansen på bkh@teologi.dk

Vi optager nye bachelorstuderende hvert andet år og næste gang sommeren 2019.

Læs mere om den nye FIH-Aarhus-uddannelse i pressemeddelelse HER

Nils Andersen
Landssekretær