Jesus sagde til dem:
»Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«
Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.
Lukasevangeliet 24,46-53
Afsked og nærvær
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Kristi himmelfartsdag er dagen, hvor Jesus fuldender sin gerning her på jorden. Han steg ned til os, og nu vender han tilbage til sin far efter veludført arbejde. Til trods for at Jesus forlod sine disciple, så handler Kristi himmelfart ikke om afsked og farvel, men om afsked og nærvær. Dagens nerve er afsked og en ny begyndelse. Begyndelsen på den kristne verdensmission og begyndelsen på disciplenes vandring og liv sammen med den opstandne Jesus.
Troen
Der er blevet sagt mange dumme vittigheder om Kristi himmelfart. Derfor må vi begynde med at slå fast, at himlen ikke er et sted, en lokation ude i himmelrummet. Hvad er himlen så? Ja, her står vi ved grænsen for vores menneskelige erkendelse. Den er nemlig bundet til denne verden, hvor der altid er noget, der hedder tid, sted, vægt, rum og afstand. Inden for de rammer kan vi forklare os og er på hjemmebane. Men når der er tale om himlen, er vi bogstaveligt talt på Herrens mark. For med himlen er det helt anderledes. Himlen er, som Paulus siger:
‘Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte…’ (1. Kor. 2,9).
Vi skal derfor tænke om himlen som Guds usynlige verden. Ved sin himmelfart fløj Jesus altså ikke op i luften, for der var hverken tale om luftfart eller rumfart. Men han gik over i Guds usynlige verden. Han var udgået fra Gud, og nu vender han tilbage til sin far. (Joh. 16,28)
Afsked kender vi til. Den har ofte sat sine spor. Der er beretninger om mennesker, som bliver mødt af en lysende skikkelse i dødsøjeblikket. Andre hører en stemme fra himlen. Eller bare et sidste smil eller et lille klem med hånden. Andre gange er der tale om en urolig afsked præget af smerter, uro og angst.
Der er en særlig stemning over Kristi himmelfartsdag. En stemning af både afsked og glæde. Der står, at Jesus skiltes fra dem og blev båret op til himlen. Men disciplene tilbad ham og vendte tilbage til Jerusalem med glæde. Hvordan kunne de glæde sig over, at Jesus blev taget fra dem? Det kunne de kun, fordi Jesus havde fortalt dem, at han selv ville komme til dem og være sammen med dem i Helligånden. De må have forstået, at Jesu fysiske fravær betød, at han kunne være sammen med dem på en ny og helt anderledes måde, nemlig i det fællesskab, de nu fik med ham som den himmelfarne og i det fællesskab, han havde lovet dem i Helligånden. Kristi himmelfart er ikke Kristi verdensflugt, men Kristi nærvær.
‘Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.’
Her finder vi befalingen om at gå ud i hele verden og gøre mennesker til hans disciple. Det er den opstandne og himmelfarne Herre, der befaler sine venner at gå ud med budskabet om ham: at han døde for vores skyld, og at han er opstået igen. Det er befalingen. Men der er også et løfte knyttet hertil.
‘Og se, jeg sender det, min Fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.’
Det er Helligånden, Jesus her sigter til. Jokeren i al mission og evangelisation. Jokeren som sprænger alle sandsynlighedsberegninger og alle prognoser. Helligånden er den, som gør det meningsfuldt at gå ud med evangeliet endnu en gang og række ud til moderne mennesker. Her er Helligånden ganske enkelt den usynlige men virksomme joker, der kan åbne menneskesind og åbne døre, der før var lukket forsvarligt til. Helligånden er jokeren, vi som kristen menighed må regne med som en reel medarbejder.
Bare en som har al magt kan satse på afmægtige. Det er hasard at sætte 11 personer i missionsbevægelse, hvis ikke al magt står bag. Hvis ikke kraften fra det høje er med. Kort og præcist får vi at vide, hvad kristen mission går ud på. Der er ikke tale om mellemfolkelig ulandsbistand eller religionsdialog. Nej, der er tale om omvendelse og syndsforladelse i Jesu navn. Intet mindre end dette. Det må vi aldrig glemme, når vi taler om mission.
Udfordringen
Hvordan mærker du Jesu nærhed i din dagligdag? Lever du med Helligånden, og erfarer du hans rolle i den verdensmission, du tager del i?
