Dryp fra en konference om børn, unge, tro og liv 20. januar 2024
Af Oline B. Kobbersmed, undervisningslektor i religionspædagogik
Der var nærmest en følelse af folkekirkelig familiefest på Diakonhøjskolen i Aarhus den 20. januar. En helt ny begivenhed fandt sted: en fælles folkekirkelig konference med fokus på børn, unge, tro og liv. Her var en følelse af samhørighed, fælles erfaringer og historie – selvom vi deltagere kommer fra forskellige kirkelige sammenhænge.
Krydsfelt var arrangeret af en række folkekirkelige aktører, bl.a. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, KFUM og K, IMU, FDF og DetMedGud.dk. Det er ikke set før, at så mange forskellige organisationer mødes på midten med fokus på børn, unge og tro. Og der er meget godt at hente ved sådan en fest.
Et godt grin
Både sang og latter var med til at løfte stemningen og samhørigheden. At begynde med et godt grin er et fint modspil til den indvending, som en del af os har mødt gennem tiden: ”Jamen, kristne er jo kedelige…” Og indrømmet: en gang imellem kan der måske være noget om snakken. Som om det at grine er en unødig overfladiskhed.
Jakob Svendsen, der er kristen komiker, hjalp på vej med både grin og eftertanke under overskriften: ”Grin med Gud”. Det handlede ikke om at gøre grin med Gud, men om at give plads til humor og latter, også i kirken.
Når vi griner sammen, giver det os en erfaring af fællesskab. Vi slapper af og føler os hjemme. Bliver vågne og opmærksomme. Så: underkend ikke latteren i fællesskab eller forkyndelse. Og vær samtidig varsom: humor kan også grave grøfter, udstille og udskille. Humoren er ikke en erstatning for det, der går i dybden. Men den er en værdifuld brik i det samlede billede.
Feltstudier med blik for børnene
I løbet af dagen var der 17 forskellige ’feltstudier’ i form af fordybelsesseminarer. Nogle var meget praktiske, andre med fokus på det overordnede. Selv underviste jeg om børn og involvering i gudstjenestearbejde og mødte en spændende bredde i forsamlingen. Her var spørgelyst, værdifulde erfaringer og en vilje til at arbejde med, hvordan kirken bliver et fællesskab, hvor børnene også føler sig hjemme.
Som et fælles træk for de mange feltstudier så jeg en tendens til, at voksne både ønsker at tage ansvar og samtidig være i øjenhøjde og dialog med børnene. Der var næsten ingen feltstudier om forkyndelse eller mere klassisk undervisning for børn. Jeg ser meget godt i, at man er optaget af at være i øjenhøjde, have meningsfulde aktiviteter og være gode samtalepartnere for børn og unge. Men der er også et element af tidstypiskhed i underfokuseringen på den verbale formidling, hvor den voksne har ordet.
Utilstrækkelig
Dagen blev rundet af med et foredrag ved Christian Hjortkjær, ph.d. og højskolelærer. Her blev tegnet et billede af ungdomsgenerationen under overskriften ’Utilstrækkelig’. Ikke fordi unge er mere utilstrækkelige end andre, men fordi følelsen af utilstrækkelighed tydeligere kommer til udtryk blandt unge. Der er en anden sårbarhed, som fylder i mange unges liv. På godt og ondt.
Hjortkjær gjorde ikke selv arbejdet med at oversætte til forkyndelse. Her må vi andre gøre vores hjemmearbejde. For sårbarheden og utilstrækkeligheden er ikke blot et tidstypisk eksistentielt tema, men også et menneskeligt grundvilkår, som finder så mange ord at følges med fra Bibelen.
’Salig er de fattige i ånden…’ sagde Jesus. Ja, saligt at være en utilstrækkelig ung, som rækker ud efter ham. Måske flere unge kunne have brug for på nye måder at høre fra os andre, at vi også kender til utilstrækkelighed og til at træde ved siden af. Og at svaret ikke bare er accept, men noget som stikker langt dybere: Guds nåde og fred, som overgår al forstand.
Om Gud vil, krydses vejene igen på Krydsfelt i 2026. Jeg ser frem til næste familiefest!
