Litteraturlister og referencehåndtering

Litteraturlister og referencehåndtering

 

Undgå plagiat, brug Zotero til at holde styr på litteratur og henvisninger.

Zotero er et værktøj, der holder styr på litteraturhenvisninger og sørger for, at du altid har en opdateret litteraturliste. Det kan gemme pdf-filer og fx internetsider i forbindelse med referencen dertil. Dine referencer og filer kan synkroniseres til Zotero.org, så du altid har adgang til dem der.

Download Zotero fra www.zotero.org, og du er omgående kørende.

Det fungerer med connector til Chrome, Firefox og Safari – klik på Værktøj i øverste menu i Zotero. Klik her på Browserforbindelseskomponent og installer.

Dernæst klik på Rediger>Indstillinger>Henvis>Tekstbehandlere og installer tilføjelsen til Word eller Libre Office. Klik OK.

Endelig kan det synkronisere til Zotero.org, hvor du har 300 MB lagerplads gratis. Opret dig som bruger. Så har du altid adgang til dine referencer, og du kan dele dem med andre brugere i åbne eller lukkede grupper. I lukkede grupper kan de tilknyttede filer også deles. For at synkronisere, skal du klikke Rediger>Indstillinger>Synkroniser og indtast dit login til Zotero. Klik OK.

Vælg ‘Fjellhaug manual of Style’. Den fås ved henvendelse til bib@teologi.dk. Download, klik og installer. For at vælge den, klik Rediger>Indstillinger>Henvis>Bibliografiske Formater>Vælg Fjelhaug manual of style. Klik OK.
18/8 2021: Imidlertid anbefaler man nu på Fjellhaug at vælge: Citation Compass (Kildekompasset) – APA (note). Her kan man se, hvordan litteraturlisten ser ud, hvis man vil lave den manuelt. Man kan i øvrigt frit vælge, hvilken style, man vil anvende!

For yderligere selvstændigt arbejde, har Københavns Universitetsbibliotek lavet en fin guide til Zotero med screenshots og links. Ellers bliver der workshops på strategiske tidspunkter, og er I altid velkommen på bibliotekskontoret med Zoteroudfordringer.

På www.teologi.dk/eksterne biblioteker og www.teologi.dk/tidsskrifter er der * ved biblioteker og andet, som pt. understøtter Zotero. Books og scholar.google.com fungerer også med Zotero.

Andre værktøjer er Mendeley (gratis, men ikke open source), EndNote (gratis på AU).