Mange studerende giver håb for fremtiden

– Der er grund til håb for fremtiden, men der er også behov for at prioritere anderledes. Sådan lød det fra Thomas Bjerg Mikkelsen ved lørdagens medlemsmøde. Læs beretningen her.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder

Netop i disse år bliver mange præster og teologer med baggrund i MF ansat til tjeneste i folkekirken eller andre steder. For der er mangel på teologer, som både har en solid uddannelsesmæssig baggrund og har erfaring med kirkeligt arbejde.

Ser vi fremad, er der også grund til optimisme: For vi har lige nu et højt antal studerende og et meget lavt frafald. Desuden har vi et stort og aktivt bagland, som ønsker at være involveret i arbejdet på forskellig vis.

Sidst, men ikke mindst, indgår vi i et stærkt strategisk partnerskab med Fjellhaug International University College (FIUC) om at udbyde en uddannelse, som der både er stor interesse om og stort behov for.

Der er altså grund til håb for fremtiden!

Den aktuelle situation

For snart seks år siden identificerede bestyrelsen fire indsatsområder. Vi skulle:

  1. kvalitetssikre uddannelsen
  2. styrke det faglige forsknings- og undervisningsmiljø
  3. sikre et sundt økonomisk fundament for MF’s aktiviteter
  4. styrke relationer til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

Mange vigtige ting er faldet på plads siden 2018. Men der er fortsat meget at gøre.

1. Uddannelsen

Vores nuværende studerende er indskrevet som studerende ved både AU og FIUC. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har dog ændret fortolkningen af reglerne. Derfor kommer vi til at kigge på uddannelsestilbuddet fremadrettet. Det har ingen betydning for nuværende studerende, og studerende ved et dansk universitet kan også fremadrettet læse en række fag ved FIUC.

Uden en officiel status i Danmark må vi henholde os til regler om universitetssamarbejde i Europa. Ifølge dansk lovgivning er det i dag tilladt at oprette et private universitet i Danmark. Men det er desværre ikke muligt at opnå dansk akkreditering af en sådan uddannelse. Det er der ikke noget nyt i. Derfor vil vi fortsat bruge ressourcer på at fastholde et attraktivt uddannelsestilbud af høj kvalitet, som kan fungere på en tillidsvækkende måde inden for den danske lovgivning.

2. Fagligt forsknings- og undervisningsmiljø

FIUC er vores primære samarbejdspartner. Den norske ledelse har udarbejdet en fælles strategi for alle afdelinger, som MF har tilsluttet sig.

Vores fælles vision er at etablere et teologisk kraftcenter for bibelsk-luthersk teologi i Norden, baseret på tre fælles værdier: Tillid til Bibelen, kærlighed til mennesker og passion for mission.

Ifølge strategien skal FIUC i 2040:

  1. Være en stærk teologisk uddannelsesinstitution, der uddanner studerende fra hele verden til tjeneste globalt.
  2. Uddanne et betydeligt antal præster, lærere, menighedsplantere og andre menig-hedsarbejdere.
  3. Tilbyde studier på alle niveauer, herunder ph.d.-programmer.
  4. Være et førende center for missionsvidenskab, både i kvalitet og kvantitet.

Strategien inkluderer et delmål om, at vi i Aarhus skal nå op på 100 studerende inden 2040. I øjeblikket har vi 56 studerende, hvoraf 49 læser på bacheloruddannelsen, mens syv læser enkeltfag online.

Desuden fremhæver strategien vigtigheden af at opbygge stærke fagmiljøer inden for bibel- og missionsfag samt at fokusere på netværksopbygning og valg af strategiske samarbejdspartnere inden for organisations- og kirkelandskabet.

Disse mål kan kun opnås gennem et stærkt fagligt forsknings- og undervisningsmiljø. Og der ligger en stor styrke i, at vi kan samarbejde på tværs af afdelingerne. Forskerne kan indgå i et tættere samarbejde, og mangler vi en underviser til et fag, kan vi trække på ressourcer fra de andre afdelinger.

MF’s mål kan ikke nås uden strategiske partnerskaber, og vi har nu samarbejdet så tilstrækkelig længe med FIUC, at vi bedre er i stand til at ud-nytte de synergier, som ligger i dette strategiske partnerskab.

Generationsskifte

Det skal også nævnes, at generationsskiftet i lærerstaben er tæt på at være gennemført. Siden det sidste medlemsmøde er tre ansatte gået på pension. Det drejer sig om lektor Carsten Vang og lektor Leif Andersen, som har undervist i henholdsvis Gammel Testamente og praktisk teologi. Senest er vores landssekretær gennem mange år Nils Andersen gået på pension.

Carsten Vang afløses af Anja S. Christensen, som afslutter sin ph.d.-uddannelse til sommer. Michael M. Thunbo skal efter planen skal overtage en del af Leif Andersens undervisning, når han afslutter den ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte sidste sommer. Stefan Vase er ny kommunikationsleder.

Meritering og doktorforsvar

Professor i Ny Testamente Morten Hørning Jensen forsvarede fredag den 26. januar sin doktordisputats om evangeliet i Markusevangeliet på Aarhus Universitet med opponenter fra USA, Tyskland og Danmark. Dermed kan han føje et. ‘dr.theol.’ til sin professortitel, og MF har fået endnu en teologisk doktor på sit hold.

Doktorforsvaret er et tydeligt eksempel på, at selv en lille institution som MF kan levere fremragende forskning. Og heldigvis går det også godt for de øvrige lærere.

Peter Søes og Klaus Vibe kan forventeligt snart lektorbedømmes, Anja Smedstrup Christensen indleverer din ph.d.-afhandling til bedømmelse denne sommer, og Michael Mørch Thunbo har påbegyndt sit ph.d.-studium ved Aarhus Universitet.

3: Det økonomiske fundament

I de senere år har gaveindtægterne ikke kunnet følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Likviditeten er tilmed skrøbelig, hvilket i perioder har gjort det nødvendigt at optage lån. Det er en uholdbar situation, og vi må derfor både styrke indsamlingsarbejdet og finde nye kilder til finansiering.

I den forbindelse ligger der en stor mulighed i, at vi har opnået godkendelse efter ligningslovens §8H, så vi kan modtage øremærkede gaver til forskning med ubegrænset fradragsret.

Vi har også implementeret et nyt indsamlingsværktøj, som giver os bedre mulighed for målrettede indsamlinger og evaluering af effekten af kampagner. Ved at anvende dette enkle værktøj kan vi forventeligt forbedre indsamlingsresultatet uden at øge de samlede udgifter til fundraisingak-tiviteter per indsamlet krone.

Byggeri

På sigt ligger der en økonomisk mulighed i den nye erhvervsejendom, som MF Aarhus Fond opfø-rer med det formål at tilvejebringe øget finansie-ring af MF. Men der vil gå en årrække endnu, in-den vi kan regne med et årligt udbytte.

Byggeriet gik i stå i 2022, fordi hovedentre-prenøren gik konkurs. En gruppe erhvervsfolk med hjerte for MF’s sag har hjulpet projektet videre ved enten at investere i det nye ejendomssel-skab eller stille kapital til rådighed i form af lån. Der er tale om ekstra finansiering på godt 30 mio. kr. Vi er meget taknemmelige over denne store opbakning, som er med til at fremtidssikre vores uddannelse – og som i det hele taget åbner op for mange nye muligheder.

4: Relationen til folkekirken, frimenigheder og de kirkelige organisationer

En fremskrivning viser, at 750 præster vil være gået på pension om ti år. I den mellemliggende periode vil der kun blive uddannet 420. Fra 2027 kommer der for alvor ubalance mellem antallet af ansøgere til og pensioneringer fra præstestillinger. Det er en stor udfordring for folkekirken og i det hele taget for kristen forkyndelse i Danmark. Manglen på teologer vil i sagens natur også ramme frimenighederne og de kirkelige organisationer.

Det kalder på en helt særlig indsats, som ikke bliver mindre af, at faldende ungdomsårgange vil præge optaget frem mod 2030. Hvis vi vil leve op til vores eget slogan om at levere ”teologi for kirkens skyld”, må vi gøre, hvad vi kan for at finde og rekruttere studerende til vores uddannelse.

Politikerne har forsøgt at finde en løsning ved at indføre en efteruddannelse for ikketeologiske kandidater med henblik på præstestilling. Denne ordning virker imidlertid ikke efter hensigten. Tæt ved 600 personer har fået en uddannelsesplan, men der er kun 18, der er optaget på Aarhus Universitet og 20 på Københavns Universitet. Da deres uddannelse blandt andet er afhængig af tompladsordning, er det uvist, hvornår de afslutter deres uddannelse.

MF og DBI har i fællesskab forsøgt at bidrage til efteruddannelsen af ikketeologiske kandidater ved at pege på de fag, som man forventeligt kan opnå merit for. Før vi rigtigt kan få hul på det, har vi brug for en mere præcis vejledning fra Kirkeministeriet. Vi har indsendt nogle spørgsmål, men svarene lader vente på sig.

MF som ressourcested

En anden central kerneopgave er at være ressourcested for kirker og menigheder. Her tænker vi både på det nære bagland, som støtter arbejdet, men også på det bredere menighedsliv. Vi har en forpligtelse til at formidle teologien på en måde, som kan engagere lægfolk uden for det akademiske rum. Derfor bruger vi hvert år ressourcer på formidling gennem bøger, podcasts, artikler, foredrag, kurser og forkyndende møder i kirker og missionshuse. Vores kirkehøjskole er også et væsentligt bidrag.

Bibelselskabets valg af Morten Hørning Jensen som faglig leder af oversættelsesarbejdet af Ny Testamente vidner også om, at MF i dag betragtes som et fagligt ressourcested i en bredere kirkelig sammenhænge. Ansatte fra MF inviteres også ganske hyppigt med i det folkekirkelige udvalgsarbejde, og flere af underviserne har også haft undervisningsopgaver ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV). Vi bidrager også til provsti og stiftsundervisning. Professor Kurt E. Larsen sidder også med i den dåbskommission, som daværende kirkeminister, Louise Schack Elholm, nedsatte i 2023.

Kirkelige forskydninger

Demografien i det kirkelige bagland ændrer sig i disse år. Indre Mission har færre missionshusfællesskaber, fordi nogle af aktiviteterne er flyttet over i valg og frimenigheder. En del unge familier ser i det hele taget ud til at vælge missionshusfællesskaberne fra til fordel for helmenigheder i og uden for folkekirken.

Konsekvensen af denne udvikling er blandt andet, at det kan blive vanskeligere at vedligeholde de traditionelle kontakter til baglandet via forkyndende møder. Derfor skal vi udvikle nye veje til at vedligeholde forbindelsen til MF’s støtter og til at vinde nye. Samtidig med at vi vedligeholder relationen til missionsbevægelserne, må vi sørge for at skabe en forbindelse til de mange mennesker, som knytter an til andre typer af fællesskaber. Det er en vanskelig opgave.

Medlemsundersøgelse

Vi har i februar 2024 gennemført en simpel medlemsundersøgelse. Her har vi blandt andet forsøgt at danne os et billede af baglandets sammensætning, og hvordan medlemmerne aktuelt vurderer vores indsats. Vi har modtaget 350 svar ud af 900 mulige. Her er, hvad jeg anser for de vigtigste resultater:

  • 98% af respondenterne angiver, at MF i høj grad eller nogen grad ”fremstår som en troværdig og pålidelig organisation.”
  • 83% af alle respondenter angiver, at de knytter an ved en sognemenighed.
  • 67% af respondenterne angiver, at de føler sig forbundet med Indre Mission. 90% af denne gruppe svarer desuden, at de knytter an til en sognemenighed i folkekirken.
  • 53% af respondenterne deltager i et møde i et missionshus 24 gange om året.
  • 10% angiver, at de er en del af en menighedssammenhæng uden for folkekirken.
  • Cirka 58% af respondenterne svarer, at de er ældre end 60 år, og ud af dem er 29% fyldt 70 år. Blot 19% af respondenterne er under 50 år.
  • De fleste af respondenterne henter primært deres information om MF via MFbladet og nyhedsmailen.
  • Analysen giver grund til at konkludere, at respondenterne i langt overvejende grad er enig i den kirkepolitiske og teologiske linje.

Med udgangspunkt i analysen vil jeg pege på følgende opmærksomhedspunkter:

  1. Indre Mission har meldt ud, at de har mistet 20% af deres givere i løbet af de seneste fem år. Det er en udvikling, som vi må tage højde for.
  2. Ca. 90 procent af vores medlemmer er medlemmer af folkekirken (sogne eller valgmenighed), mens et stort mindretal af medlemmer står uden for folkekirken.
  3. Blot ca. 20% af respondenterne henter information om MF i forbindelse med et besøg fra MF i deres menighed. Det kalder på en fornyet indsats i forhold til at skabe fysisk kontakt, men også på øget brug af digitale og trykte medier.
  4. Der ligger en udfordring i at få den yngre generation mere på banen. Hvis ikke det sker, risikerer vi, at den økonomiske opbakning svinder ind i takt med, at den ældre generation dør ud. Antallet af både medlemmer og givere har været stabil over de seneste fem år, men den situation kan let ændre sig. Følgende diagram viser medlemmernes alder afrundet til nærmeste tiår:

De vigtigste kerneopgaver

Bestyrelsen har taget initiativ til et nyt strategiarbejde med det formål at sikre stabilitet, forudsigelighed og konsistens i organisationens aktiviteter og resultater efter en urolig periode – samtidig med at der skabes plads til nye planer og visioner for vores uddannelse. Strategien skal sigte på kerneopgaverne – nemlig at

  • uddanne til præstetjeneste, mission og andre opgaver i kirke og samfund gennem varetagelse af videnskabelig, teologisk forskning og undervisning på højeste akademiske niveau
  • udfordre og udruste de studerende til kristen tro og praksis
  • formidle evangeliskluthersk tro og teologi i kirke, kultur og skole.

Jeg kan selvfølgelig ikke foregribe resultatet af dette strategiarbejde, som forventes afsluttet til november. Her vil jeg nøjes med at fremhæve de tre tematikker, som jeg selv har særligt øje for:

  1. Behovet for flere uddannede teologer: Vi skal hele tiden arbejde frem mod en robust uddannelsesvej, som kan fungere i samspil med Aarhus Universitet. Samtidig må vi identificere strategier til at tiltrække flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, især med fokus på at imødekomme den stigende mangel på præster og teologer i det hele taget
  2. Behovet for flere unge til at støtte op omkring MF: Vi må implementere en medlemsstrategi, som tager højde for udviklingen i det kirkelige bagland, og som kan motivere flere unge til at støtte op om MF’s vision.
  3. Behovet for økonomisk stabilitet og bæredygtighed: Vi har behov for at udvikle og implementere en økonomisk strategi, der sikrer langsigtet stabilitet, det indebærer at gaveindtægter og finde nye indtægtskilder.

Tak!

Sidste år afsluttede jeg min beretning med at konstatere, at vi ser frem om en intens periode, hvor vi skal finde svar på de organisatoriske og økonomiske udfordringer. Den konklusion gælder fortsat. Mange udfordringer er blevet løst i de senere år, men vi står fortsat i en situation, hvor vi skal arbejde på at skabe en mere stabil og sammenhængende helhed.

Tak til alle medlemmer og støtter for trofast opbakning gennem mange år!