Undertegnede er i dette forår gæsteprofessor på universitetet i Nuuk, Grønland. Jeg har opholdt mig i Nuuk i fem uger, og de resterende undervisningstimer gennemføres så online. Faget hedder kirke- og teologihistorie, og til sommer skal de studerende til skriftlig eksamen i faget.
Kirken og præsteuddannelsen i Grønland
Den grønlandske kirke er et stift i den danske folkekirke – og det stift, der har den højeste medlemsprocent. Siden 1993 har det været eget stift, som må være blandt verdens største i udstrækning. Der bor 57.000 mennesker i Grønland, og der er omkring 85 kirker/kirkelokaler, der betjenes af 23 præster.
Da Hans Egede rejste til Grønland i 1721, var det for at drive mission blandt de mange grønlændere – og for at finde eventuelle efterkommere af de gamle nordboere deroppe. Det sidste lykkedes ikke, men grønlænderne ville gerne høre evangeliet. Hans Egede gik i gang med at lære deres sprog, så han kunne prædike og undervise på det. Hans børn, der fortsatte hans kirkearbejde, blev meget bedre til sproget, og man fik også hurtigt uddannet lærere og medhjælpere, så det kirkelige arbejde i Grønland kom til at foregå på deres eget sprog.
Kirken er i dag meget grønlandsk. Så vidt jeg ved, er det kun i Nuuk, at der afholdes gudstjenester på dansk – og det er på grund af de mange derboende danskere. For at uddanne tilstrækkeligt mange grønlændere til at være præster fik man for ca. 40 år siden oprettet en teologisk uddannelse deroppe. I dag kan man på universitet i Nuuk tage en treårig bachelorgrad i teologi, og derefter blive præst i kirken, når man har været forbi det grønlandske pastoralseminarium.
Grønland – en særlig del af rigsfællesskabet
Der er i øjeblikket omkring 12 teologistuderende i Nuuk i alt, og jeg havde den glæde at undervise de to første årgange (i alt 8) i faget Kirke- og teologihistorie. Jeg er meget taknemlig for den mulighed, jeg endnu engang har fået for at besøge Grønland og møde de teologistuderende der. Det er nogle motiverede og dygtige studerende, og det er spændende, at de stiller nogle andre spørgsmål end danske studerende. Jeg underviser på dansk, og opgaver afleveres på dansk, men i pauserne tales der grønlandsk.
Mit indtryk af den grønlandske kirke er, at den på godt og ondt er meget traditionsbundet. Fx har man bevaret en gammel god kirkeskik fra Danske Lov 1683 (!) med at holde fastegudstjenester hver onsdag aften i fasten. Jeg deltog i en sådan, og selvom jeg ikke forstod ordene, gjorde det indtryk at mærke den alvor, der prægede den pænt store menighed under oplæsningen af lidelseshistorien og salmesangen. Til gengæld er det et savn, at der ikke i Grønland er særligt gode muligheder for at være med i søndagsskole, mini-konfirmandundervisning, ungdomsforening, bibelkreds osv. – sådan som vi i Danmark er velsignet med det. Oplæring og undervisning i kristendom kommer på den måde til at stå forholdsvis svagt, og jeg vil meget ønske for det grønlandske folk, at en ny generation af præster kan være med til at styrke dette.
Kurt E Larsen
Professor, dr.theol.