Gå til indhold

MF’s efteruddannelse medvirkende til, at ikke-teolog blev ordineret til præst

Leder af Foreningen af Kristne Friskoler, Hans Jørgen Hansen, blev som ikke-teolog ordineret den 8.1.2019 godt hjulpet på vej af hans deltagelse i MF's efteruddannelse

Årets første ordination af en præst med relationer til Menighedsfakultetet blev en ikke-teolog. Læreruddannede Hans Jørgen Hansen blev den 8. januar side om side med tre teologer ordineret af biskop Marianne Christiansen i Haderslev Domkirkes smukke kirkerum.

Hans Jørgen Hansen skal fra 1.1.2019 fungere som ulønnet hjælpepræst i Hedensted Valgmenighed. Her bliver han kollega til en anden MF-præst, Roar Steffensen, og afløser ham, når han er på udenlandsrejse i forbindelse med sit missionsengagement i Peru.

Biskopperne i den danske folkekirke har mulighed for under særlige omstændigheder at give en ikke- teologuddannet person mulighed for at blive ordineret, når de vurderer, at personen besidder de kvaliteter og den teologiske indsigt, der skal til for at være præst. Og her har Hans Jørgen Hansen stærke kort på hånden: en fortid som rejsesekretær i Kristeligt Forbund for Studerende, lærer og forstander på Djursland Efterskole, skoleinspektør i Øster Snede, mange årigt lokalpolitisk engagement – og ikke mindst sin deltagelse i fire halvårs moduler i MF’s akademiske efteruddannelse i 2017-2018.

Se Hans Jørgen Hansen anbefale MF’s efteruddannelse HER

Læs mere om MF’s akademiske efteruddannelse, herunder kommende moduler, HER

Nils Andersen
Landssekretær