Lederuddannelsen rummer rummer både overordnede teologiske refleksioner og bidrager med konkrete ledelsesmæssige værktøjer. Den nye lederuddannelse henvender sig især til ledere inden for kristelige organisationer, menigheder, skoler, diakonalt arbejde eller lignende. Men uddannelsen er også relevant for alle, der overvejer en ledelseskarriere.
Uddannelse med kristent værdigrundlag
Uddannelsen sigter på at lære deltagerne grundprincipperne inden for ledelse samt udruste til personligt lederskab. Uddannelsen og undervisningen er forankret i et kristent menneskesyn.
Personlig ledelsesudvikling
I uddannelsen tager vi afsæt i dine ledelseskompetencer og din udvikling og støtter dig i din ledelsesfunktion. Samtidig fokuserer vi på, hvordan netop din ledelse har indvirkning på den organisation, du arbejder i. Når du har gennemført uddannelsen, har du både opnået viden inden for de grundlæggende principper og begreber i ledelse, fået indsigt i din egen ledelse samt udarbejdet en udviklingsplan.