Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

Støt de studerende uden SU

Rekordstort antal unge uddanner sig på MF til at gøre en forskel i kirkelivet i Danmark. Det er herligt! Men uden SU har de brug for hjælp!

25 nye bachelorstuderende har i august 2021 påbegyndt teologistudiet ved FIUC-Aarhus på Menighedsfakultetet. Det er 30 % flere end ved de seneste to optag. Hertil kommer 15 enkeltfagsstuderende. I alt 40 nye studerende er helt fantastisk og et rekordstort antal i MF’s historie! Vi er så glade for, at de nu er i fuld gang med deres teologiuddannelse her på MF. For der er meget stor efterspørgsel på dem ude i menighederne, og teologer fra MF ansættes i stort tal som præster i hele landet.

Men det koster at leve, og Aarhus er ikke nogen billig by at bo i. MF-studerende kan desværre stadig ikke få SU. Derfor har de rigtigt meget brug for støtte til at klare sig gennem studietiden.

MF arrangerer hvert år et sponsorløb, der skaffer penge til stipendier til vore studerende. Her i 2021 glæder vi os over et rekordstort resultat på hele 518.000 kr. Det dækker knap halvdelen af udgifterne til stipendier i år. Den resterende godt halve million vil vi gerne samle ind via fastgiveraftaler fra vores bagland.

Vil du bidrage til, at vi når dette mål? Så kan du støtte Menighedsfakultetets stipendiepulje ved at tilmelde dig som fastgiver HER

Du vælger selvfølgelig suverænt selv, hvor meget du vil støtte.

Vi takker for ethvert bidrag til at hjælpe vore studerende igennem deres uddannelse på deres vej til at blive præster og ledere i kirke og mission.

Vil du vide mere?

Ønsker du flere informationer om økonomien bag stipendier til MF’s studerende, kan du se en uddybende powerpointpræsentation, som MF viser ved besøg i  menigheder de kommende måneder. Se den som pdf HER  Vis den gerne for din menighed eller aftal at få besøg fra MF ved henvendelse på 8616 6300 eller na@teologi.dk.