Gå til indhold

Sponsorløb 2018 gav 400.000 kr.

Sponsorløb 2018 den 27.8. gav et super flot resultat. 32 aktive cyklede eller løb med hundredevis af sponsorer i ryggen sig til 400.101 kr. Beløbet går til stipendier til vore bachelorstuderende, der må klare sig uden SU

I år var vi færre aktive end normalt, så vi skruede vore forventninger ned forud for løbet, men det lykkedes alligevel at nå 400.000 kr. og dermed være næsten på niveau med de seneste tre år. Hver løber eller cyklist har i gennemsnit via gavmilde sponsorer samlet 12.500 kr. ind, hvilket langt overgår gennemsnittet tidligere år. Stor tak til både alle aktive og til alle sponsorer for den opmuntrende støtte til MF!

Se kort video fra Sponsorløb 2018 HER

Du kan læse alt om Sponsorløb 2018 HER

Nils Andersen
Landssekretær