Gå til indhold

Sponsorløb 2019 gav over 400.000 kr. til stipendier til studerende uden SU

MF's 10 års jubilæumsløb den 26. august indkasserede som de fire foregående år over 400.000. kr. til MF's studerende, som ikke modtager SU.

I 26 graders varme og bagende sol løb og cyklede ialt 41 studerende, ansatte, bestyrelsesmedlemmer og øvrige sympatisører godt 434.000 kr. ind til vores stipendiepulje. Vi er yderst taknemmelige for det flotte resultat, som skyldes generøs opbakning fra over 750 sponsorer samt en helhjertet indsats fra de 25 løbere og 16 cyklister.

Det koster normalt MF omkring 1 mio. kroner årligt at give beskedne stipendier til de bachelorstuderende. En meget vigtig indtægtskilde i den forbindelse er det årlige sponsorløb, som de seneste fem år har givet mere end 400.000 kr.

Alle sponsorer får tilsendt en opkrævning fra MF, hvoraf det fremgår, hvor meget de skal betale og hvordan. Tusind tak til alle sponsorer for generøs opbakning til MF!

Du kan finde alle relevante oplysninger om Sponsorløb 2019, herunder ruter, økonomiske resultater i tidligere løb, præmier med meget mere HER

 

Nils Andersen
Landssekretær