Gå til indhold

Studerende tilbyder indsats i menigheder i frisemester til foråret

Når 2015-holdet har afsluttet deres bacheloruddannelse til januar, står de til rådighed for ansættelse i menigheder fra 1.2.-31.8.2020

I januar 2020 afslutter 2015-årgangen på Menighedsfakultetet deres bacheloruddannelse i teologi. De studerende, som vil fortsætte med kandidatstudier på teologi ved Aarhus Universitet eller en anden kandidatuddannelse, som kun har sommeroptag, vil derfor have et semester fri i foråret 2020. Det betyder, at de studerende har mulighed for at indgå i en meningsfuld og studierelevant ansættelse i denne periode, som strækker sig fra 1. februar til 31. august.
Dette er en oplagt mulighed for organisationer og menigheder til at få løst en konkret og tidsafgrænset opgave af nogle engagerede og kompetente unge teologer. Samtidig kan en ansættelse styrke relationerne til en potentiel fremtidig fastansat medarbejder.
Ansættelserne kan være af mange forskellige typer, inklusiv forskellige løn- og timesatser. Dette aftales med den konkrete person, man ønsker at ansætte.
Eventuelle joboplag til de studerende kan sendes til: frisemester2020@teologi.dk

Nils Andersen
Landssekretær