Lausanne 4

Verdenskongressen Lausanne kommer til Århus og MF

22. – 28. september afholdes den 4. verdenskongres i Lausannebevægelsen i Seoul. Og du har mulighed for at være med på Menighedsfakultet i Århus.

Lausannebevægelsen kendes bedst herhjemme fra Evangelisk Alliance og er et forum, hvor kirken fra alle verdens metropoler og afkroge mødes for at tale om, hvad de største udfordringer for kirkens mission er i dag.

Menighedsfakultetet afholder fire samlinger, mens kongressen foregår i Seoul, hvor vi vil se og tale om fire nøje udvalgte keynote-oplæg fra kongressen. Det bliver en anledning til at høre nogle af kirkens mest inspirerende oplægsholdere, der vil sætte væsentlige ord på, hvad det vil sige at være kirke, troende og menneske i dag.

Program for Lausanne-ugen på MF

  • Tirsdag den 24. september 19-22
    Åbent hus på MF for alle interesserede med oplæg fra Seoul.
  • Onsdag den 25. september 15-17
    Oplæg fra Seoul – særligt for studerende, ungdomsledere osv.
  • Torsdag den 26. september 15-17
    Oplæg fra Seoul – særligt for studerende, ungdomsledere osv.
  • Fredag den 27. september 15-17
    Oplæg fra Seoul – særligt for studerende, ungdomsledere osv.

Ledere

Følgende er ansvarlige for gennemførelsen af Lausanne-ugen på Menighedsfakultetet.

 

Prof. Kurt E. Larsen og ph.d. Klaus Vibe er ledere og værter for Lausanne-ugen på Menighedsfakultetet.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen og prof. Morten Hørning deltager ved verdenskongressen i Seoul og er ansvarlige for at udvælge de bedste keynotes, som deltagere ved Lausanne-ugen på Menighedsfakultetet har fornøjelsen af at se, høre og tale om.

Deltagelse ved Lausanne-ugen på Menighedsfakultetet er gratis.

Mød

Mød andre fra Århus-området og hele verden, hør deres historie og del din egen

Netværk

Netværk med andre, der er optaget af kirke, forkyndelse og mission

Lær & del

Lær af nogle af de mest inspirerende oplægsholdere fra den globale kirke og del dine eftertanker

Deltag

Deltag i det fælles arbejde, i det store eller i det små, for evangeliets udbredelse

.