Jesus sagde:
»Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«
Johannesevangeliet 16,5-15
Helligånden, Guds advokat
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vi bevæger os nu fra påske og hen imod pinse. Jesus holder denne afskedstale skærtorsdag aften, og han siger her, at det er bedst for disciplene, at han forlader dem. For hvis ikke han går bort, så kan han ikke sende Talsmanden, Helligånden til dem. De bliver ganske vist kede af, at han forlader dem, men ‘det er det bedste for jer, at jeg går bort’, siger han. Jesus har ikke trukket sig mageligt tilbage, hvor han nyder sin himmelske tilværelse. Nej, han tager plads ved Guds højre hånd. Her går han i forbøn for os og taler vores sag hos Gud. Og her fra Faderens højre hånd, sender Jesus Helligånden til apostlene og til os, og han fortæller os, at vi ikke skal klare opgaven med at sprede budskabet alene, men at han selv vil gå med os i Helligåndens skikkelse. Ny Testamente bruger ordet Talsmand om Helligånden, som på latin hedder advocatus, en advokat. Helligånden er Guds advokat, der taler Guds sag hos os.
Troen
Helligånden er Guds advokat hos os. Og her nævner Jesus en række opgaver, denne advokat har.
For det første går Helligånden i rette med os om, hvad synd er. Og her skærer Helligånden ind til benet. Synd er ikke kun de forkerte ting, vi gør. Nej, den egentlige synd er, at vi ikke tror på
Jesus. For det andet taler Jesus om retfærdighed, at han går til Faderen. Åndens opgave er nemlig at overbevise os om, at Jesus er vores retfærdighed. Umiddelbart tænker vi jo på retfærdighed som noget, vi selv må udvikle os frem til. Vi må gøre os fortjent til at blive retfærdige. Men det er ikke sandt. Retfærdighed er noget, vi får givet af en, der er mere retfærdig, end vi er. Vil jeg retfærdiggøre mig selv, bliver jeg bare selvretfærdig. Helligånden derimod overbeviser om, at retfærdighed er knyttet til Jesus og alene til ham. Og som vores retfærdighed sidder han nu ved Guds højre hånd. Det er det, der menes med sætningen: ‘om retfærdighed: at jeg går til Faderen.’
Og endelig for det tredje så overbeviser Jesus verden om dom. Og læg her mærke til, at der ikke tales om vores dom, men om, at Djævelen er blevet dømt. Det er Jesu sejrsbudskab, der her proklameres. Djævelen er allerede blevet dømt. Det blev han, da Jesus døde på korset og stod op af graven igen.
At se disse sandheder og at tro på dem magter et menneske ikke selv. Hertil kræves der langt større argumentationskraft, nemlig Helligåndens kraft. Derfor sender Jesus Guds ånd, for at overbevise om synd, om retfærdighed og om dom.
Jesus siger, at han endnu har meget, han gerne vil sige til sine disciple, men de kan ikke rumme det nu. Men når Helligånden kommer, så skal han vejlede os til hele sandheden. Hele sandheden. Tænk, at Helligånden har så meget, han vil lære os endnu. Vi bliver aldrig helt færdige med at lære sandheden at kende. Helligånden vil belyse og åbenbare stadig nye og flere sider af Guds tanker om sin frelse for disciplene. Og åbenbare for os, der lever i dag. Helligånden er en evig kilde, der igen og igen slukker vores tørst, og samtidig skaber han en ny tørst hos os efter at erfare mere af Guds sandhed, skønhed og fylde. Helligånden er en evig kilde, der flyder med nyt liv, tro, håb og kærlighed.
Vi kan sammenfatte vores tekst i et ord nemlig flyttedag. For det første flytter Jesus hjem igen til sin oprindelige plads, nemlig pladsen ved Guds højre hånd. ‘Nu går jeg til ham som har sendt mig’, siger Jesus. Jesus holder altså flyttedag. Men der er en mere, der flytter, og det er Helligånden. ‘når jeg går herfra, vil jeg sende ham (Talsmanden) til jer,’ siger Jesus.
Jesus flytter hjem, og Helligånden flytter ind i mit hjerte. Jesus flytter, men han lader os ikke i stikken. Helligånden kommer og overtager den plads og den rolle, han har haft indtil nu.
Og det er faktisk det bedste for os, siger Jesus. Vi synes jo ellers nok, at det kunne være rart, hvis Jesus fortsat var iblandt os fysisk. Men Jesus er altid der, hvor vi har mest brug for ham. Og det er ifølge ham selv hos vores far i Himmelen, hvor han går i forbøn for os og taler vores sag hos Gud. Og så overlader han til Helligånden at overbevise os om synd, om retfærdighed og om dom. Sådan har den hellige treenighed valgt at fordele opgaverne imellem sig: Jesus hos Gud i himlen og Helligånden hos os på jorden. Og her taler de henholdsvis vores sag hos Gud og Guds sag hos os. Alt sammen til bedste for os nemlig frelse og evigt liv.
Udfordringen
Er du åben overfor det, som Helligånden vil lære dig? Og lader du advokaten overbevise dig om synd i dit liv, om at Jesus er din retfærdighed, og at djævelen er blevet dømt?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
