TORVET

TORVET – hvor teologi og mission mødes

TORVET er både et samarbejde og en bygning ejet af Promissio, Israelsmissionen og Menighedsfakultetet. Efter starten i 2012 har Kristelig Handicapforening og Wycliffe Danmark samt Kristelig Forbund for Studerendes Aarhus’ lokale KFS-sekretær lejet sig ind på TORVET og er med i samarbejdet.

Visionen for TORVET er:

  • Vi vil skabe dynamisk samspil mellem teologi og mission
  • Vi vil skabe rum, hvor mennesker møder og bevæger hinanden
  • Vi vil udruste Guds kirke i dens sendelse med evangeliet – lokalt og globalt

 

Indsigt og udsyn

Ideen bag TORVET er at lade missionsselskabernes praktiske erfaringer med mission i Afrika og Mellemøsten mødes med ekspertisen og forskningen på Menighedsfakultetet. Det giver både indsigt og udsyn til gavn for alle parter.

 

Visionen realiseres

Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at bachelorstuderende fra Menighedsfakultetet er projektansat i de to missionsselskaber, mens andre har været i praktik i henholdsvis Liberia og Israel.

Ligeledes har Israelsmissionens Unge flere gange inviteret MF’s teologistuderende på populære og udbytterige studieture til Israel under ledelse af tidligere generalsekretær for Israelsmissionen Bodil Skjøtt og lektor Morten Hørning Jensen.

Vi håber, at samarbejdet på TORVET vil styrke missionsarbejdet både lokalt og globalt. Velkommen til at kigge ind og møde både studerende og ansatte!

Feven, etiopisk gæst, fortæller