1. s. e. H. 3 K.: Min fader

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det.

I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav.

Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham:
»Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.«

Men han sagde til dem:
»Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?«

Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Lukasevangeliet 2,41-52

Min far og min fader

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Jesus er nu 12 år gammel, og han har nået konfirmationsalderen – Bar Mizwa – den alder, hvor en dreng gik ind under loven, blev en lovens søn. Men drengen Jesus udviser særlig stort kendskab til skriftens ord. Både de tilhørere, der befandt sig i templet, og hans forældre undrede sig over drengens kloge spørgsmål til de lærde og hans svar på de spørgsmål, de stillede ham. Familien havde bosat sig i den lille flække Nazareth efter hjemkomsten fra deres eksil i Ægypten. Ud fra arkæologiske udgravninger har man vurderet, at der højst har boet 120-150 indbyggere her. Byen lå dog kun 6 km fra Sephoris, hovedstad for en fra Herodes’ familie, og lige syd for byen løb Via Maris, den gamle karavanevej, der gik fra Damaskus i nord til Ægypten i syd.

Denne søndag har ifølge gammel luthersk tradition især fokus på børn og børneopdragelse.

Troen

Helt præcist hvornår Jesus blev sig bevidst om sin guddommelighed, ved vi ikke. Men her er Jesus altså temmelig bevidst om at være noget særligt. Her forstår han sig selv som Guds søn. Da han lå som spæd i krybben, vidste han ikke om, at Gud var hans far. Hyrdernes og vismændenes tilbedelse gik hen over hovedet på ham. Simeon og Anna, der lovpriste ham, da han var 40 dage gammel har næppe lagt mærke til det. Han har reageret som alle andre spædbørn, nemlig grædt, når han manglede noget at spise eller trængte til at blive skiftet. Når han så op i sine forældres smilende ansigter, så han lige ind i Guds ansigt. Forældrenes ansigt fyldte – som hos enhver anden baby – barnets fulde horisont.

Og så voksede han op i den lille by Nazareth, hvor han har leget med de andre børn, gået i skole hos den lokale rabbiner og hjulpet sin far i tømrerværkstedet. Ny Testamente har ganske enkelt ikke beretninger om hans barndom. Ikke nogle beretninger om hans guddommelige magt til at hele sine kammeraters hul på knæet eller tandpine. Hvis vi kunne se ham som barn i Nazareth, ville vi ikke kunne se forskel på Jesus og Jesua, som naboens dreng måske hed.

Hvor meget Jesus havde været bevidst om at være Messias inden dette ophold i Jerusalem, ved vi ikke. Men i de tre døgn, han var blevet væk fra sine forældre, er tanken om at være Guds søn i hvert blevet født hos ham. Da de finder ham, siger Maria bebrejdende til ham:
‘Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.’
Den 12-årige Jesus svarer:
‘Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader.’
Her optræder far mod fader.

Jo, der var sandelig sket noget i de tre dage. Jesus var blevet bevidst om at have både en far og en fader. Ordene: ‘Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader,’ er de første ord af Jesus, vi kender.

Hvorfor skete det netop, da Jesus var 12 år? Det hænger nok sammen med, at Jesus lige var blevet konfirmeret hjemme i Nazareth. Eller rettere sagt: Han havde stået Bar Mizwah, en lovens søn. 12-14 års alderen er det jødiske skel mellem barn og voksen. Indtil da er et drengebarn ganske vist medlem af den jødiske menighed og med i pagten med Gud, nemlig i kraft af omskærelsen. Men det er mere som nydende medlem uden personligt ansvar over for Guds lov. Ved sin Bar Mizwah bliver en jødisk dreng sat til at læse et stykke op fra Det gamle Testamente eller sige en bøn i alles påhør og bliver derefter velsignet i hele menighedens påhør. Nu er drengen ansvarligt medlem af den jødiske menighed. Han skulle holde Guds lov, bede de foreskrevne bønner og hvert år rejse op til Jerusalem til de usyrede brøds fest, ved ugefesten og ved løvhyttefesten. (5. Mos. 16,16). Jesus og hans forældre deltager i påskefesten. Det er her, Jesus lærer at skelne mellem far og fader.

Det er bemærkelsesværdigt, at Jesu liv her på jorden udspiller sig, fra han var 12 år og indtil sin korsfæstelse som godt 30-årig. Og det begynder alt sammen i påsken i Jerusalem, og det slutter ved påsken i Jerusalem. Der var et mylder af mennesker i Jerusalem i påsken. Det faste indbyggertal på 12-15.000 mangedobledes. Jøder fra fjern og nær strømmede til byen. Og mellem 12 og 15.000 lam blev ofret i løbet af de dage, påskefesten varede. Ofrene var synd-ofre, menneskers forgæves forsøg på at fjerne synderne i deres liv. Synden var der og kunne ikke bare fejes ind under gulvtæppet, men den måtte sones.

Der kom de jødiske familier med hvert deres lam. Lammet blev slagtet, og der flød blod overalt. Fedt og indvolde blev brændt, og resten af lammet fik hver enkelt familie med sig, så de kunne holde deres påskemåltid. Også Jesu familie holdt påskemåltid et eller andet sted i Jerusalem. Et måltid så festligt, at det kun kan sammenlignes med vores julemiddag. De hørte de gamle beretninger om, hvordan den første påske forløb, da Gud udfriede sit folk af slaveriet.

Her sad nu den 12-årige Jesus og sugede det hele til sig – han som selv var det Guds lam, der skulle slagtes og bære verdens synd. Han led den død, alle vi andre skulle have lidt. Med sin død afskaffede han alle menneskers forgæves forsøg på at sone vores egen synd. Han bragte den egentlige og endelige soning af menneskers synder. Mon ikke det var her, den 12-årige blev sig sin bestemmelse bevidst?

I hele sit liv var Jesus hos sin fader. Selv i dødsøjeblikket var han i sin faders hænder:
‘Fader i dine hænder betror jeg min ånd.’

Ja, han var hos sin fader med alt, hvad der skete med ham.

Udfordringen

Søger du også din himmelske fars nærhed?