Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem:
»Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.«
Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
»Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«
Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
»Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«
Matthæusevangeliet 21,1-9
Han kom
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Et nyt kirkeår begynder, og vi fejrer kirkens nytår. Ikke med bulder og brag som ved kalenderårets nytårsfejring. Kirkeårets nytårsfejring er helt anderledes afdæmpet. Der er noget undseligt over den sagtmodige æselrytter på vej ind i Jerusalem. Vi forestiller os, at det var en tusindtallig skare, der hyldede Jesus den dag:
‘Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!’
I øvrigt et råb, der også lyder ved hver nadverfejring i kirkens gudstjeneste. Denne hyldest kan se ud af meget lidt. Men tag ikke fejl; det er Messias, kongen, der kommer. Beretningen om Jesu indtog i Jerusalem hører vi to gange i løbet af kirkeåret: 1. søndag i advent og palmesøndag. Rent kronologisk hører denne tekst til palmesøndag. Men indholdsmæssigt passer den lige så godt til den første søndag i advent, fordi den proklamerer kongens komme til sit folk.
Troen
Profetierne fra Det gamle Testamente står ligefrem i kø som baggrund for Jesu indtog i Jerusalem. Bl.a. hentyder Jesus til profeten Zakarias med ordene:
‘Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.’ (Zak. 9,9)
Vi kan godt undre os over, at kongen ridder på et æsel. Det gjorde konger ellers kun i fredstid. Man kan også undre sig over, at denne konge er sagtmodig og ydmyg. Sådan var de konger ellers ikke, folk kendte til dengang. Burde han ikke snarere være kommet på en hvid stridshingst med et sværd i hånden? Denne konge kommer undseeligt ridende på et æsel. Hvorfor mon Jesus underspiller sin rolle?
Verden har set fredskæmpere siden. Tænk blot på Martin Luther King, Ghandi, Nelson Mandela. Den slags frihedskæmpere møder ikke magthaverne med magt, men med fred og ikke-vold. Deres succes som fredsvindere afhænger af en ting, nemlig: deres tilhøreres modtagelse. Luther King, Ghandi og Mandela vandt flere tilhørere af den fred, de kæmpede for ved deres fængsling og død, end ved deres liv og virke. Sådan er det også med Jesus. Skal han vinde freden, må han vinde os for freden. Han demonstrerede sandhedens triumf over løgnen, kærlighedens triumf over hadet ved sit sagtmodige indtog i Jerusalem. Byder vi ham velkommen? Tager vi imod ham?
Jesu indtog i Jerusalem illustrerer et frelseshistorisk vendepunkt. Djævelen har uretmæssigt tilranet sig magt over den verden, Gud har skabt. Men nu kommer den retmæssige ejer tilbage for at tage det i besiddelse, som tilhører ham. Han er den retmæssige ejer. Herren kommer til sit folk.
‘… Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk …’ (Sl. 100,3)
Du og jeg, vi er hans. På trods af, at vi tilhører ham, kommer kongen ikke med magt og gør krav på os. Nej, han kommer sagtmodig og ydmyg. På et æsel. Han kom ikke som Menneskesønnen en dag vil komme på himmelens skyer med magt og herlighed. Han kom som den unge kvindes søn, født i fattigdom. Hvorfor? Fordi han ikke kunne vinde vores kærlighed med magt.
Skarerne tog deres kapper af og lagde dem på vejen. For en orientaler er det et stærkt billede på underkastelse. Jesus er himlens og jordens herre og konge. Han kommer i svaghed som et barn af fattige forældre. Det gør han for at give os chancen for frivilligt at underkaste os og anerkende ham som vores herre og konge, lægge vore kapper ned for ham. Dernæst hylder skarerne Jesus med tilråbet:
‘Hosianna.’, som betyder ‘Herre, frels dog.’
Med dette tilråb anerkender de Jesus som Guds Messias. Jesus kommer i ‘Herrens navn’, dvs. på Herrens vegne. Han kommer med den velsignelse, Gud havde lovet Abraham at bringe verden gennem en af hans efterkommere:
‘I dig skal alle jordens slægter velsignes.’ (1. Mos. 12,3)
På den måde lærer skaren os at fejre Jesu fødselsdag. Den gode fejring indeholder en tak til Jesus for den frelse og velsignelse, som han kommer med på Herrens vegne. Og den gode fejring indeholder ligeledes en underkastelse af Jesus med fornyet villighed til at tjene ham.
På denne første søndag i advent bliver vi mindet om denne side ved julen: Kongen, universets Herre og Gud, den Evige, kraften fra det høje. Ham, som tilbedes fra evige tider, kom sagtmodigt, unseligt, som et uønsket barn, født i en stald. Og senere, palmesøndag, da han kom til Jerusalem for at gøre sin Messias-gerning, kom han som en æselkonge, der trak æselkortet og beholdt det.
Udfordringen
Har du set kongen i den fattige æselrytter, og har du lagt din kappe ned på vejen for ham?
