1. s. i fasten: Jesus vandt

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham:
»Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«

Men han svarede:
»Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹«

Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham:
»Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹«

Jesus sagde til ham:
»Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹«

Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham:
»Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.”

Da svarede Jesus ham:
»Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹«

Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matthæusevangeliet 4,1-11

Jesus vandt og jeg har vundet

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Nu er fastetiden og dermed forberedelsen til påske begyndt. Og vi lægger ud på den helt store klinge med Jesu konfrontation med Djævelen. Indtil nu har djævelen optrådt mere anonymt og mere været til stede som en skygge. Nu skrues der op for retorikken, og Djævelen demaskeres som den, han i virkeligheden er.

To gange hører vi om, hvordan Jesus og Djævelen står i åben konfrontation nemlig her og dernæst i kampen i Getsemane have. Altså ved begyndelsen af Jesus virke og ved afslutningen. Da Gud var blevet menneske i sin søn Jesus, så Djævelen sit snit til endeligt at besejre ham. For Jesus var virkelig sandt menneske, der kunne blive fristet ligesom os. Men Jesus sagde nej.

Hele Guds frelsesplan var på spil. Faldt Jesus, ville hele Guds redningsplan også falde.

Troen

En satanist skulle have sagt følgende: ‘Jeg tror på Gud, ellers kunne jeg jo ikke hade ham.’ Tankevækkende udsagn. Djævelen kan nemlig kun definere sig selv som modsætning til Gud. Han er ingenting uden Gud. Han er en snylter på Gud. Og han er en løgner, siger Jesus, ja løgnens far. (Joh 8,44).

Alle tre fristelser har til formål at få Guds søn væk fra lidelsen på korset. Djævelen indleder de to første fristelser med ordene:
‘Hvis du er Guds søn….’

Det er vel kun ret og rimelig, at Guds søn skal have brød nok at spise, og at han modtager ære fra hele verden. Men Jesus siger nej tak til både at få stillet sin sult og ligeledes at kaste sig ud i et bungy jump uden elastik. Det ville ellers nok have skabt opmærksomhed, og folk ville strømme til. Men det var ikke det, Jesus var kommet for.

Så kommer den tredje og sværeste fristelse, den om magten over hele verden. Den var svær, for var det ikke derfor, han var kommet? Var det ikke netop for at få verden tilbage på Guds hænder, for at befri hele verden fra Djævelens magt? Med et lille snuptag kunne Jesus vinde hele verden for sig uden at skulle lide på et kors.

Umiddelbart skulle vi tro, at al fristelse er imod Guds vilje. Men vi skal lægge mærke til, at det var Ånden, der førte Jesus ud i ørkenen for at fristes. Gud frister ingen, men han tillader, at vi fristes. Vi kan måske sammenligne Gud med en fodboldtræner, der kaster sine spillere ud i en række træningskampe i preseason. Her skal formen pudses af, inden den egentlige sæson begynder. Kampene giver risiko for skader og nederlag, men kun ved at spille og kæmpe, kommer spillerne i en fysisk form, der sætter dem i stand til at vinde det endelige trofæ. (Jak 1,2)

Hvordan Djævelen kom til Jesus, ved vi ikke. Men Jesus var straks klar over, hvem han var. Han er en mester i at forklæde sig. Hele tiden antager han nye former. En ting kan vi dog sige om hans forklædningskunst. Han kommer altid i den mest besnærende forklædning, som sund fornuft, som det lækre og det lidelsesfrie alternativ.

Hvad er evangeliet, budskabet, i denne tekst? Der er dem, der hører det her som en opfordring til at gøre ligesom Jesus, nemlig at stå fast og sige nej til Djævelen og besejre ham. Jesus har jo vist os, hvordan det skal gøres. Det gælder om at samle al sin vilje, fokus og tro, så skal det nok lykkes. Det drejer sig blot om at tro nok og så ellers sætte al sin viljestyrke ind på projektet, så skal det nok lykkes at leve som en sejrrig kristen, der overvinder alle fristelser. Det hele er et spørgsmål om ærlighed, alvor og helhjertet indsats. Med en total indsats fra menneskets side tilsat en god portion Helligånd, ja så kan vi sejre mod Djævelen og komme styrket ud af duellen.

Men det er en ufrugtbar vej. Enten fortvivles vi over os selv, for vi lider stadig nederlag. Eller også ender det i overfladisk hovmod, hvor vi bilder os selv og andre ind, at vi kan stå imod Djævelens fristelser og ser ikke, at hvor vi sejrer på det ene område, der lurer hovmodet og forblindelsen på det andet område. Det handler altså ikke om at gøre, som Jesus gjorde. Nej, det handler om Jesus, om hvad han gør, og hvad han kan. Det er det, som gør Jesu fristelse i ørkenen til et evangelium. Denne søndags glædelige budskab udtrykkes sådan i Hebr 2,18: ‘For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.’ Det drejer sig ikke så meget om, hvad du og jeg kan, men langt mere om, hvad han kan.

Udfordringen

Har du erfaret, at Jesus er kommet dig til hjælp, når du fristes til give op?