Rembrandt, Christ Preaching (La Petite Tombe), circa 1652

10. s. e. Trinitatis: Underholdning?

Jesus sagde:
»Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!«

Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.

Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig:
»Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matthæusevangeliet 11,16-24

Guds ord som underholdning

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Jesus sammenligner her sin samtid med forkælede børn, som ikke gider lege noget som helst. De gider ikke at lege bryllup, og de gider ikke lege begravelse. Johannes Døber er for meget, for alvorlig. Og Jesus er for løssluppen, for mild og for god. Vi kender det også i dag. Jeg gider ikke gå i kirke, for det er for alvorligt, for kedeligt, og salmerne er uforståelige. Eller man mener, det er for billigt bare at sige, at Gud kan tilgive alt, der mangler alvor. Og så revser Jesus en treklang af byer, fordi de ikke har omvendt sig, trods alle de mægtige gerninger han har gjort i netop dem. 

Troen

Jesus revser her de tre byer Korazin, Betsjada og Kapernaum – på et tidspunkt boede Jesus selv i Kapernaum, som oven i købet blev kaldt Jesu egen by. De tre byer, ligger som en trekant nord for Galilæas sø med blot få kilometers afstand og her fandt de fleste af Jesu undergerninger sted. Modsat tre andre byer, Tyrus, Sidon og Gomora – de to første var byer, der lå i det hedenske område nord for Palæstina i det nuværende Libanon. Ja, selv den værst tænkelige by, Sodoma, skal det gå bedre end Jesu egen by. Det skal gå disse hedenske byer bedre på dommens dag, end det skal gå byerne fra trekantsområdet. Det ville svare til, at Jesus i dag sagde, at det ville gå Mexico City, verdens farligste by, bedre end den idylliske lille flække, vi måske bor i her i fredelige Danmark. 

Jesus udråber ikke veråb over de tre byer, Korazin, Betsjada og Kapernaum, fordi indbyggerne i dem er større syndere end dem, der boede i Tyrus, Sidon og Sodoma. Nej, grunden til Jesu dom over de tre byer er, at de ikke omvender sig til ham til trods for de mægtige gerninger, han har udført i netop disse byer. Indbyggerne i de tre byer anklages altså ikke for deres synd, men for deres manglende positive reaktion. Han revser dem for ligegyldighed og for deres barnagtige surmuleri. De gider jo hverken lege med, når der inviteres til bryllup, eller når der inviteres til begravelse. Jeg tænker, at Guds dom bliver overraskende. På dommens dag vil Gud frikende mennesker, fordi de ikke har vidst bedre end som så. Og han vil dømme mennesker, som handlede mod bedre vidende, og som ikke tog konsekvensen af deres priviligerede situation. De gerninger, Jesus havde gjort hos dem, burde have fået dem til at omvende sig. 

Fra Det gamle Testamente kender vi beretningen om Jonas, som Gud kalder til at gå til den hedenske og umoralske storby Nineve og forkynde Guds nådefulde budskab for dem. Men Jonas undviger denne opgave. Det ender dog med, at han rejser til Nineve og forkynder Guds budskab for dens indbyggere. Og underet sker: Indbyggerne i Nineve omvender sig faktisk fra deres syndefulde liv. Guds tanker og planer er ofte anderledes end vores beregninger og vurderinger. Gud vidste, at folkene i Nineve ville omvende sig, når de hørte Jonas’ budskab. Gud ser, hvad der bor inde i ethvert menneskesind, og han ser muligheder, hvor vi ikke ser nogen vej frem. 

Et andet eksempel er de ord, Paulus oplevede i en drøm, hvor Gud talte til ham. Paulus har indtil nu stået i en ufrugtbare tjeneste i Korinth, og han er ved at miste modet. Men i drømmen siger Gud til Paulus: ‘Frygt ikke! Men tal og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig, og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by.’ (ApG 18,9-10). Igen ser vi, at Gud ved noget om den situation, vi står i, og at han kender fremtiden. Gud har nogle tanker og planer med verdens byer, som vi må øve os i at tænke med på. Gud ser muligheder i selv de mest lastefulde og syndefulde byer. Og han har en plan med dem. Planer om en fremtid og om lykke til også disse byer. Vi skal passe på med at afskrive dem, vi kalder syndige og amoralske byer og tro, at vi har vores på det tørre.  

Fordi vi i Danmark har haft mulighed for at høre Jesu tale og se nogle af hans mægtige gerninger hos os, har vi også meget at stå til ansvar for. Det kan være farligt at høre Guds ord, for så har vi også et særligt ansvar for at reagere på det. Vi skal passe på med ikke at lave Guds ord om til underholdning. Gud advarer os i dag imod at gøre gudstjenesten til blot og bar kultur eller performance. Hos os er det en selvfølge, at der ligger en kirke på enhver bakketop, som vi kan søge hen til, når vi er glade, eller når vi er kede af det. Og det kan blive til så stor en selvfølge for os, at Jesus må udtale sit veråb over os og vores generation og udtale denne dom over os, at det vil gå Sodoma eller Mexico City eller en hvilken som helst anden storby tåleligere, end det vil gå vores by.

Udfordringen

Hvordan skal det gå os på dommens dag?