Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet.
Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af.
Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham:
»Vil du være rask?«
Den syge svarede:
»Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.«
Jesus sagde til ham:
»Rejs dig, tag din båre og gå!«
Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt:
»Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.«
Han svarede dem:
»Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.«
De spurgte ham:
»Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?«
Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham:
»Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«
Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.
Johannesevangeliet 5,1-15
Guds rige er kommet nær med Jesus Kristus
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Betesda betyder ‘barmhjertighedens hus’. Grotesk navn til den dam, hvor syge, blinde, spedalske, lamme og krøblinge knustes under deres ubarmhjertige skæbne, mens de fortvivlet lå og ventede på naturens uforudsigelige mirakel. Og det værste var næsten, at ikke en sjæl havde ondt af dem; for det var ifølge jødisk tro selvforskyldt, at de lå der. Jo være sygdom de havde, desto mere ugudeligt liv havde de levet. Jesus styrer lige hen til en mand, som har ligget ved dammen i 38 år, og spørger: ‘Vil du være rask?’ Og som det næste siger Jesus:‘Rejs dig, tag din båre og gå.’ Vandet kom fra mineralholdige kilder, og når der kom bevægelse i vandet, så kom der ekstra mineraler med op, som så øgede den helbredende virkning. Den dam, som nævnes her i teksten, blev fundet i 1888 og ligger netop ved Fåreporten. Fire søjlegange omkring den og så en søjlerække i midten.
Troen
Efter 38 års sygdom bliver denne mand helbredt. Det er svært at sætte sig ind i, hvilke tanker og følelser der løber igennem ham. Før har han ikke kunnet gå omkring ved egen hjælp – og pludselig kan han. Hvor må han dog have følt taknemmelighed.
‘Jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig.’
Den sætning rammer meget præcist, hvad den lamme mand tænkte og følte. Sætningen emmer af frustration, smerte, opgivenhed og resignation. Men mærkeligt nok er det ikke taknemmelighed, vi hører om. Den syge er ikke engang klar over, hvem det er, der har hjulpet ham. Først da Jesus igen møder ham på tempelpladsen, går det op for ham. Og så takker han Jesus ved at angive ham til de jødiske ledere.
Denne mand er et skræmmende eksempel. På trods af at han blev helbredt af Jesus, knytter det ham åbenbart ikke tættere til ham. Der imod lader han frygten for andre mennesker komme mellem ham og Jesus. Det er også en fare for os. Vi kan blive så optaget af helbredelse, at vi totalt glemmer ham og overser, at han mest af alt ønsker at have en relation til os. Og at han ønsker at helbrede os indvendig for vores indre sygdom, vores synder. Vi kan så let takke for gaven, men totalt overse gavens giver. Det er altid en fare, når Gud har grebet ind i vores liv.
Hvad er værre end 38 års sygdom? Hvad havde denne mand at miste, da han lå der ved Betesdas søjledam? Ikke ret meget tilsyneladende. Han havde jo allerede mistet det meste. Han havde mistet sin førlighed. Hvis han engang havde drømt om at stifte familie og blive gift og få børn, var det håb også bristet. Han havde mistet det at kunne arbejde. Og han havde mistet sine venner. Alt havde han mistet undtagen dette miserable liv, han nu førte. Så møder han Jesus, og pludselig får han noget at miste. Pludselig er han rask og kan gå omkring, og nu kan han vende tilbage til samfundet. Mange af os står i den samme situation som den helbredte mand. Til daglig tænker vi ikke så meget over det, men så bliver vi arbejdsløse, mærker en knude i brystet eller… Og pludselig bliver vi ramt af denne angst for at miste frihed og førlighed. Jesus konfronterer den helbredte og formaner ham til ikke mere at synde. Der findes nemlig noget, som er værre end 38 års sygdom. Det er at miste evigheden med vores far i himlen. Da Jesus døde på korset, gav han frivilligt afkald på førlighed og frihed, for at vi aldrig mere skal miste evigheden med ham.
Betesda dam – barmhjertighedens hus – det sted Jesus, Guds søn, går hen til. Vi kan godt se kirken som en stor Betesda dam, barmhjertighedens hus, hvor Jesus går omkring og stiller sit spørgsmål – Vil du være rask? – til alle os syge, der ikke har nogen til at hjælpe os. Men vi har ham, Menneskesønnen, Guds søn. Vi har et menneske, som både vil og kan hjælpe os. Kirken, barmhjertighedens hus, her kan forslåede og elendige mennesker komme og få lægedom for både legeme og sjæl.
Udfordringen
Kender du ham, som vil være det menneske, der hjælper dig?
