Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.
Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde:
»Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«
Men Herren svarede hende:
»Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Lukasevangeliet 10,38-42
At være Gud nær er min lykke
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Det kunne se ud til, at Jesus her undervurderer praktiske ting som madlavning og husligt arbejde. Men så misforstår vi ham. Der er ikke noget galt i at lave mad, gøre rent og servere et godt tilberedt måltid og på den måde udvise gæstfrihed. Alle disse praktiske opgaver skal dog ikke forhindre os i at lytte til Jesu ord og bruge tid sammen med ham. Vi får således her et praktisk eksempel på, hvordan vi kan og skal indrette en fortravlet hverdag, så der bliver plads til Gud i vores liv.
Troen
Problemet med os mennesker er, at vi hele tiden bekymrer os om vores liv. Vi bekymrer os om, hvordan vi skal nå alt det, vi synes, vi burde nå. Vi midaldrende bekymrer os om vore børn og børnebørn, vi bekymrer os om vores økonomi og forsikrer os på alle leder og kanter. Vi bekymrer os også om vore gamle forældre, og samtidig rives der i os fra børn og børnebørn. Nogle har kaldt denne gruppe for sandwichgenerationen. De er som en sandwich, der holder det hele sammen. Ind i den situation viser Jesus os her et eksempel på, hvordan vi bør prioritere. Jesus har et behov. Han trænger til at få vasket fødder og et godt måltid mad efter en måske lang rejse. Men han prioriterer at tale med Maria. Og dette behov for åndelig samtale ved han, at også Martha har. I den her situation er det ikke Martha, der skal sørge for Jesus, men Jesus, der skal sørge for Martha. Jesus ser, at også Martha har et behov for åndelig hvile. Martha synes derimod ikke, at hun har behov for åndelig hvile hos Jesus.
Vi bekymrer os om rengøring af toiletter, gulvvask, indkøb og madlavning. Det er disse jordnære ting, vi bekymrer os om, og så overser og overdøver vi vores åndelige behov. Men Jesus minder os i dag om, at vi også har et åndeligt behov. Prøv en gang at standse op og spørg dig selv, om du får prioriteret rigtigt. Får du prioriteret at sidde ved Jesu fødder og lytte til ham? Giv dig selv lov til at være en Mariakristen. Giv dig selv lov til at hvile dit hoved for alle pligter og så slappe af ved Jesu fødder og suge alt godt til dig. Det er ikke pligtforsømmelse. Det er at sætte det vigtigste først. Vi, som ellers er så vant til at sætte det vigtige først og så glemme det vigtigste, nemlig at lytte til Jesus.
Asaf, som har skrevet Salme 73 i Salmernes bog, har lagt mærke til, at det går de gudløse godt her i livet, mens de troende ofte møder besværligheder. Alligevel slutter han salmen med at sige: ‘Men at leve Gud nær er min lykke.’ Hvordan når Asaf frem til denne overbevisning? Det, der fjerner bitterhed over, hvordan Gud nogle gange behandler sine børn, er ikke, at de gudløse begynder at få, som de fortjener, eller at Gud velsigner Asaf. Vendepunktet for Asaf sker, da han kommer i ind i Guds helligdom. Han søger fællesskab med den Gud, som han ellers er vred på. Det får ham til at udbryde:
‘Men at være Gud nær er min lykke.’
Det er den lykke, Maria også har fundet. Og den lykke skal ikke tages fra hende, siger Jesus.
Maria er billedet på, at kvinder også kan være en Jesu discipel. Hun sidder ved sin rabbis fødder og lytter til hans undervisning. Dette er billedet på, hvordan en lærling forholder sig til sin mester. Når mesteren underviser, sidder disciplen ved hans fødder. Nu var det dog sådan, at disciple på Jesu tid altid var mænd. Kvinder hørte ikke til den gruppe, der blev oplært af en rabbi. Men hos Jesus er det anderledes. Her kan der godt være kvindelige disciple. Kvinders plads er ikke kun i køkkenet, deres plads er også ved Jesu, mesterens fødder, hvor de oplæres i, hvad det vil sige at være en discipel. Kvinder er også med i Jesu befaling om at gøre alle mennesker til hans disciple. Jesus siger jo ikke: ‘Gå derfor ud og gør alle mænd til mine disciple.’ Så kunne vi jo nøjes med at forkynde de gode nyheder for omkring 50% verdens befolkning. Et kristent fællesskab, hvor kvinder tager sig af maden, rengøringen og gæstfriheden kan være et godt fællesskab. Men hvis det er det eneste, kvinderne tager sig af, er det ikke det fællesskab, som giver kvinderne den plads, som Jesus her tildeler Maria. Heldigvis er der mange fællesskaber, hvor både mænd og kvinder oplæres i at være disciple, hvor både mænd og kvinder oplæres i at omsætte Jesu undervisning i praktisk kristenliv, hvor både mænd og kvinder tager del i at vidne om Jesus som verdens frelser, alles frelser. Men der er desværre nok også fællesskaber, hvor kvinderne lidt oftere skulle afløses af mændene i køkkenet, så de også kan få deres bid af ‘den gode del’, og blive oplært til at leve som Jesu disciple.
Udfordringen
Hvordan ser det ud i dit discipelskab? Får du prioriteret rigtigt i alle situationer, så der også bliver plads til den gode del i hverdagen..
