Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset.
Martha sagde til Jesus:
»Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«
Jesus sagde til hende:
»Din bror skal opstå.«
Martha sagde til ham:
»Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde til hende:
»Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«
Hun svarede:
»Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«
Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde:
»Mesteren er her og kalder på dig.«
Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.
Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde:
»Herre, havde du været her, var min bror ikke død.«
Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde:
»Hvor har I lagt ham?«
»Herre, kom og se!« svarede de.
Jesus brast i gråd.
Da sagde jøderne:
»Se, hvor han elskede ham.«
Men nogle af dem sagde:
»Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«
Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde:
»Tag stenen væk!«
Martha, den dødes søster, sagde til ham:
»Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.«
Jesus sagde til hende:
»Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?«
Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde:
»Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.«
Da han havde sagt det, råbte han med høj røst:
»Lazarus, kom herud!«
Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet.
Jesus sagde til dem:
»Løs ham og lad ham gå.«
Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.
Johannesevangeliet 11,19-4
Opstandelse trods alle odds
Af Mogens G. Jensen
Tanken
I Det Nye Testamente fortælles der om yderligere to andre, Jesus kaldte tilbage til livet, nemlig Jairus’ datter og enkens søn fra Nain. Begge dødeopvækkelser skete med det samme, lige efter at døden var indtruffet. Jesus greb straks ind. Men ved Lazarus’ opvækkelse er det anderledes. Jesus tøver nogle dage. Han og hans disciple befandt sig på den anden side af Jordanfloden, da der kom bud fra Bethania, at Lazarus var alvorligt syg. Da han når til Bethania, har Lazarus været begravet i fire dage.
Troen
Det er værd at lægge mærke til Martha i denne beretning. Sidste søndag hørte vi, at hun prioriterede forkert ved at have så travl med husligt arbejde, at hun forsømte at sidde ved Jesu fødder og lytte til ham. Men i denne tekst, får Martha sit come back efter sidste uges fejlprioritering. Vi ser her, hvor moden, stærk og forbilledlig en tro, Martha har. Martha hører, at Jesus er på vej, og straks går hun ham i møde, og vi mærker skuffelsen hos hende:
‘Herre, have du været her, var min bror ikke død.’
Martha lægger ikke skjul på sin skuffelse. Hun taler lige ud af posen, og putter ikke med tingene. Hun kommer til Jesus med sin tvivl og skepsis.
‘Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.’
Trods skuffelsen har Martha bevaret sin tillid til Jesus. Hendes tillid står og falder ikke med underet. Hendes tillid er knyttet til Jesus som person. Det er den modne tro, som taler således. Knytter vi vores tro til Jesu person, får vi en tro, som kan bære os i livets vanskeligste øjeblikke.
Jøderne mente, at på fjerdedagen havde den dødes sjæl endegyldigt forladt legemet, som nu var ved at gå i opløsning. Og enhver kan se, hvor umulig situationen er. Lazarus er endegyldigt død. Jesus kom håbløst for sent. Men nu er beretningen om Lazarus’ opvækkelse ikke en beretning om Lazarus, men i høj grad også om Jesu. Den er et tegn på den Jesus, som er opstandelsen og livet. Ikke bare billedligt, men bogstaveligt. Selv der, hvor alt håb er ude, og legemet er i forfald, selv der, hvor sjælen har forladt et menneske, der er han opstandelsen og livet.
Lazarus’ opvækkelse er en prøve, en forsmag på det umulige, som Jesus Kristus vil lade ske ved opstandelsen på den yderste dag. Beretningen giver et svar på nogle af de indvendinger, vi har mod opstandelsen. Det lyder jo smukt, når der til en begravelse siges disse ord:
‘Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå.’
Men hvis vi bruger hovedet lidt, kan vi jo godt se, at det menneske, som ligger i den hvide kiste, ikke har en chance for at stå op og blive levende igen. Hvis der så oven i købet er tale om en brænding, virker det fuldstændig horribelt at sige ordene. At stå ved en kiste, som om lidt skal videre til krematoriet, og så sige: ‘Af jord skal du igen opstå’, det er afsindigt.
Mon det ikke var netop derfor, Jesus trak tiden ud og ventede til fjerde dag med at gribe ind? Han ville vise dem, der stod der den dag i Betania og alle os med de mange indvendinger, hvad der er muligt for ham, som selv er opstandelsen og livet. Lazarus’ opvækkelse skete, for at de og vi må se Guds herlighed. Se Guds rige, hvor intet er umuligt. Hvor grænsen er uendelig høj, bred, vid og dyb. Her er slet ingen grænser, men Guds muligheder er grænseløse, uanset om vi kan fatte det eller ej. For det er Gud, der bestemmer.
‘Lazarus, kom herud!’
I Betania fremviser man i dag en meget gammel grav, som påstås at være Lazarus’ grav. Måske er det den rigtige, måske ikke. Men man har også fundet en anden grav i Betania. Under et jordarbejde kom man til en krypt, som viste sig at være et kristent kapel fra det første århundrede. Ved en af gravene fandt man en indskrift, som man efter meget besvær fik tydet. Der står:
‘Herre vor Gud, som opvakte Lazarus fra de døde, kom også din tjener Asklepios i hu og Ogionion, din tjenerinde.’
Det er sandsynligvis et ægtepar, der ligger i denne grav, formuldede og uden en chance for at opstå. Men Jesus Kristus oprejste Lazarus på den fjerde dag, da alt håb var ude. Og i troens uendelige verden ved vi, at han på samme måde vil oprejse dig og mig den dag, han kommer tilbage.
Udfordringen
Tror du på Jesu magt over døden, selv om det kan se umuligt ud?
