Jesus sagde:
»Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«
Johannesevangeliet 15, 1-11
Bliv i Jesu kærlighed
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Et vintræ er snarere en busk, der hele tiden forsøger at sætte nye skud. Derfor må vinbonden skære i sit træ med det formål at beskære og rense vintræet. Beskæringen har til formål at skære de grene af, der kun har blade. De fjernes, for at vintræet kan bruge sin kræfter på de grene, som bærer frugt. Et andet formål med at skære i træet er renselse. Selv de grene, som allerede bærer frugt, beskærer han, for at de kan give mere frugt. Gud forventer, at vi, som er hans børn, bærer frugt. At forestille sig et kristenliv uden frugt er en umulighed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til Jesu løfte om, at ‘Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.’ Det betyder til gengæld også, at: ‘Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han…’
Troen
Gud må beskære sit vintræ. Dvs. at han skærer noget væk i vores liv. Og det er ikke smertefrit. Vi må tænke på vintræet, og det Jesus her siger, når vi kommer ud i svære tider og prøvelser. For når vi prøves, er det Gud, der renser og beskærer os, for at vi kan bære mere og bedre frugt for ham. At forestille sig et kristenliv uden de prøvelser, som beskæringen er et billede på, er umuligt. Det kan måske være en hjælp for dig næste gang, du synes, Gud er uretfærdig i sin behandling af dig. Det forklarer ikke alt det smertefulde, der kan ske i et menneskes liv. Men det kan alligevel blive til en hjælp for det menneske, der tynges af sorg og smerte over det, der sker med det her i livet. Tænk også på æbletræet, der skal beskæres hvert år. Hvis det bare får lov til at vokse vildt, vil det nok skyde nogle gevaldige grene lige op i vejret. Men det er aldrig de grene, der vokser lige op i vejret, der bærer æbler. Det er faktisk de grene, der tynges til jorden, der bærer mest frugt.
‘Bliv i mig.’
Det udtryk bruger Jesus som et stående omkvæd i sin tale om vintræet. Bliv i mig, og bliv i min kærlighed. Hvis ikke, I bliver i mig og jeg i jer, så kan I slet ikke bære frugt. Men hvis vi bliver i ham, fører det en masse med sig. Uventede ting sker. Det lover han. Bliv i ham, så vil han også blive i os. Og så bærer vi megen frugt, også selv om vi ikke selv kan se det.
Det Jesu her siger er, at vores identitet er, at vi er grene, grene på ham, som er vintræet.
‘Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt…’
Vi er grene. Det er vores identitet. Vores primære identitet og selvforståelse som kristne er, at vi – før alt andet – bliver båret af Jesus. Vi er ét med ham i tro og liv. Vi er dermed ikke sat til at skulle bære os selv og vores liv og identitet. Vi er i stedet kaldet til først og fremmest at være grene på vintræet. Være Jesus-grene, som bæres af Jesus, og som er podet ind på det livstræ, som han er. Altså: Det er Jesus, der bærer os og giver vores liv mål, retning og et værdimæssigt udgangspunkt. Det er Jesus, der giver os vækst og modning i livet. Han giver saft, kraft og næring til at bære værdifulde frugter, som Gud (vingårdsmanden), vil bære ud i verden.
Hvad tænker du lige nu om dig selv og din egen identitet som Jesus-gren? Måske kan du være med på følgende tanker om gren-identiteten:
‘Jeg har det rigtig godt med at være en Jesus-gren! Det er Jesus, som skal have lov til at bære mig og mit liv og ikke omvendt. Jeg skal ikke sørge for i kraft af mig selv at holde min tro flot og levende. Og det er utrolig godt og befriende at vide dét og hvile i det. Jeg er en Jesus-gren, fordi Jesus har podet mig ind på vintræet ved dåb og tro. Jeg hverken kan eller skal gøre mig selv til en levende og flot Jesus-gren. Enten er jeg en Jesus-gren, eller også er jeg det ikke. Der findes ingen mellemformer, og alt afhænger af, om jeg hænger på Jesus og er ét med hans liv og frelse eller ej. Jeg er totalt afhængig af Jesus. Som han selv siger: ‘Skilt fra mig, kan I slet intet gøre’. Jeg er hverken den retfærdiggørende eller frugtavleren i mit eget liv. Gud er frugtavleren i mit liv. Jeg skal lade Gud lede mig, opdrage mig, revse mig, opmuntre mig og opbygge mig. Jeg skal blive i Jesus, så han kan avle frugter gennem mit liv.’
Denne virkelighed er godt udtrykt i salmen ‘Vi rækker vore hænder frem.’ DDS 367,4 og 5: ‘Lad vore hænders nøgne træ få blomst og blade! Lad vore liv her bære frugt til lægedom for andres sår!’ Og: ‘Vi venter, efter smertens vår, din nådes sommer. Og sorg og glæde blir til vækst med frugt, vi ikke selv kan se.’
Udfordringen
Hvordan mærker du lige nu, at Gud er i gang med at beskære dig, så du kan give mere frugt?
