Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger:
»Se, dér er Guds lam.«
De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han:
»Hvad vil I?«
De svarede:
»Rabbi, hvor bor du?« – Rabbi betyder Mester.
Han sagde til dem:
»Kom og se!«
De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time.
Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham:
»Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus.
Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han:
»Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas« – det er det samme som Peter.
Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham:
»Følg mig!«
Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham:
»Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.”
Nathanael spurgte:
»Kan noget godt komme fra Nazaret?«
Filip sagde til ham:
»Kom og se!«
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham:
»Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.«
Nathanael spurgte ham:
»Hvor kender du mig fra?«
Jesus svarede ham:
»Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.«
Nathanael udbrød:
»Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«
Jesus sagde til ham:
»Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.«
Og han sagde til ham:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«
Johannesevangeliet 1,35-51
Som ringe i vandet
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Nyheden om Jesus breder sig som ringe i vandet. De, som møder Jesus, vil gerne præsentere ham for venner og bekendte. Overvældede af deres møde med Jesus kan de bare sige:
‘Kom selv og se. Kom selv og erfar. Kom selv og oplev.’
Vi finder her et mønster for, hvordan evangelisation finder sted: nemlig fra et menneske til et andet menneske. Evangeliet spredes bedst ved mund til mund-metoden. Evangeliet spredes bedst ved, at vi som mennesker åbner op for vores liv og vores tro over for andre; ved, at vi deler vores liv og vores tro med et andet menneske.
Troen
Johannes Døber er den, som begynder denne proces. Han vidner om Jesus som Guds lam.
‘Se, der er Guds lam.’
To af Johannes’ disciple hører ham sige det og fatter interesse for Jesus. Så enkelt er det med evangelisation. Men mon ikke mange af os får gjort det til noget indviklet noget og mærker det som en tung pligt, hvor vi ofte er forlegne. Initiativet til at dele vores tro med et andet menneske begynder ikke hos os, men hos Gud. Han tager initiativ, og vi får lov til bare at følge op med et personligt vidnesbyrd.
Det er jo egentlig ikke meget, de gør. Johannes nøjes med at pege på Jesus som Guds lam. Andreas siger:
‘Vi har mødt Messias,’
og Filip siger bare:
‘Kom og se.’
Ikke lange og indviklede redegørelser for troen. Det der er fælles for dem er, at de peger på Jesus. Og vi fornemmer, at de har set noget fantastisk i mødet med ham, og nu siger de: ‘Kom selv og oplev det, prøv det, opsøg Jesus.’ På samme måde må vi sige: ‘Kom selv og oplev en gudstjeneste, et bibelstudium, et fællesskab i en smågruppe, en spisegruppe. Kom selv og oplev det.’
Når jeg mærker missionsbefalingen tynge, tror jeg, det ofte hænger sammen med, at vi ikke nøjes med at udpege Jesus som den fantastiske, men tror, at vi selv skal repræsentere Jesus og fremstå som helt ekstraordinære eksempler på overskudsmennesker med moralsk pletfrihed. I stedet for bare at pege på Jesus som den fantastiske tror jeg, at jeg selv skal være det gode eksempel, og jeg tror, at jeg skal kunne svare på alle indvendinger imod kristendommen og gøre rede for skabelsesberetningen i forhold til den moderne naturvidenskab og lidelsens problem. Alt det kan være meget godt, men det ændrer ikke ved, at essensen af mission er, at jeg har mødt Jesus, og ham skal alle andre også have mulighed for at møde – for han er fantastisk!
Så ved jeg godt, at mennesker ikke møder Jesus fysisk som Andreas, Peter, Filip og Natanael gjorde. Men fordi vi tror på en opstanden Jesus, tror vi også på, at han kan møde mennesker i bibelens ord, til gudstjeneste og i det kristne fællesskab. Er det ikke der, vi selv møder ham i dag? Det er det jo. Så kan han også møde moderne mennesker lige nøjagtig der. ‘Vi har mødt Kristus, kom selv og se, hør og oplev.’ Giv en invitation til at læse sammen i bibelen eller til at være med i det kristne fællesskab. Og se så, hvad der sker, når Jesus tager initiativet.
Jesus har en overnaturlig evne til at se, hvem hans fremtidige disciple er. Han genkender Kefas i Simon Peter, og han genkender Natanael som en person uden svig. Vi kan være sikre på, at Jesus kender os på forhånd, når han kalder os til at være hans vidner. Han ved om vore svigt og fald, han ved om vores svigefuldhed og om vores klippefaste tro. Intet af dette kommer bag på ham. Og han vil have os med på sit hold. Gennem alt det, han ved om os, vil han knytte sig nærmere til os og knytte os nærmere til ham. Det, at han ved alt om os, skal ikke få os til at gemme os for ham, men i stedet trygt komme til ham.
Som vi synger i en nyere sang nr. 90 i Fællessang 2002: Hvor det nye liv sig rører vers 1 og 3:
‘Hvor det nye liv sig rører, blinde veje findes ej.
Gennem hindringer og grænser friske fodspor har brudt vej.
Hvor de spor går hen, ved ingen, fler’ og fler’ dog følger dem.
Med hele verden som vort mål vi alle finder frem.’
Og
‘Som en Peter, en Johannes, en Maria gjorde før,
da de delte ud af glæden, skal vi gå fra dør til dør.
Og når ordets nøgler åbner døren til et lukket sind,
går vi et skridt til siden, så at Jesus kan gå ind.’
Udfordringen
Har du set Jesus som den fantastiske i dit liv, og har du lyst til at fortælle det til andre mennesker, du kender?
