Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Johannesevangeliet 3,16-21
Gud elsker de uelskværdige
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Den lille bibel er disse ord blevet kaldt, fordi de i en sætning sammenfatter, hvad hele Bibelens budskab går ud på, nemlig at Gud har sendt sin søn, for at ingen skal fortabes, men have evigt liv. Jesus understreger, at det er troen, som frelser et menneske, og at det er fraværet af tro, der fører til fortabelse.
Troen
Det evangelium er et pinseevangelium, selv om Helligånden slet ikke er nævnt overhovedet. For også os, der hører til hedningefolkene, dvs. alle ikkejøder, er der tænkt på, da Gud sendte sin Søn til jorden. ‘For således elskede Gud verden.’ Gud elskede hele verden. Verden er ikke bare geografisk bestemt. Nej, verden er den verden, der er Gudsfjendtlig, det er den syndige menneskehed, som Gud elsker. Den verden, som har afskrevet Gud, og som i trods har fornægtet ham, den verden, som aktivt gør oprør imod ham og ringeagter hans vilje. Verden, det er en Saddam Hussein, en Putin, en Hitler, en Pol Pot. Verden, det er de hadefulde muslimer, der lader bomber sprænge og slår uskyldige ihjel. Verden, det er den store bølle, der tyranniserer de mindre drenge i skolegården. Verden, det er den kollega, der hele tiden er efter dig på jobbet. Verden, det er også dig.
Det er denne verden, Gud elsker. Han elsker ikke kun den elskværdige, men også den uelskværdige. Med verden er bunden nået. Gud samler på denne verdens ros og udskud. Også de er omfattet af Helligåndens virke. Gud arbejder med sin Ånd i folkemasserne for at finde enhver fortabt sjæl og for at genoprette ethvert forspildt liv. Her er pinseevangelium til os alle, såvel til jøder som til hedninger. Pinseevangelium om Guds kærlighed til verden. Han gav sin søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Hvordan endte det så? Tog alle mennesker så mod Guds udstrakte hånd? Nej, desværre ikke. I stedet sker dette:
Lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Det svarer til almindelig erfaring, at det onde er lyssky. Det onde og forkerte undgår helst lyset, verdens lys. Det onde tåler ikke lyset, men skyer det. Så er det klart nok, at når Jesus er kommet som verdens lys og gennemlyser alle mennesker, ja, så må det menneske, der gør mørkets gerninger, flygte væk fra lyset. Mens det menneske, som gør det gode, frimodigt kommer frem i lyset. Det er dommen, at lyset er kommet til verden.
Guds egentlige vilje med, at han kommer til verden, er ikke at dømme verden. Det er ikke derfor, Jesus kommer. Guds intention er altid at frelse. Og det er således vores reaktion på Guds fremstrakte hånd, der afgør vores skæbne. Gud har altid villet frelse, men for det menneske, der ikke vil tro på ham, er der allerede fældet dom. Dette er dommen, at Jesus, verdens lys, er kommet til verden. Hans komme er det store og afgørende vendepunkt, der er sket. Han er det store skillepunkt. Enten tror man på ham, eller man forkaster ham og tror ikke på ham.
Gud elskede, så han gav. Ikke en ting, men et liv, et menneske, en bror. Men ikke en almindelig bror. Han gav sin søn, den enbårne søn. Det bedste han ejede, hans eneste søn. Vi vil som forældre kæmpe for, at vores børn skal vokse op i trygge og kærlige forhold. Som forældre vil vi hellere, at det er os, der syge, end at vore børn er det. Vi vil hellere selv mobbes, end at vore børn bliver det. Gud har de samme følelser over for sin søn.
Og alligevel lader han sin eneste søn blive dræbt for vores skyld. Gud ser ham klynget op på et træ. Ser ham blive pisket og hånet. Ser ham lide og dø. Gud ofrede sin egen søn. Ufatteligt, når vi ved, hvilken kærlighed der var mellem Faderen og Sønnen. Det må have kostet Gud alt at give sin søn til en verden, som havde vendt ham ryggen. Men det valgte han altså at gøre. Hans kærlighed blev synlig, da Jesus blev født, døde og opstod igen. Det forblev ikke ved en kærlig følelse i Guds hjerte, men hans kærlighed blev til konkret handling: han gav sin søn til verden. Hvilken ufattelig handling. Hvilken kærlighedserklæring til den gudsfjendtlige verden! Så forstår vi måske bedre, at Jesus kunne skille verdens befolkning ad i to dele. Enten elsker man det lys, eller også hader man det, fordi det fratager ethvert menneske dets undskyldninger. Lyset skinner – til glæde for nogen og til afstandtagen for andre.
Udfordringen
Gud rækker dig en gave, der rummer et evigt liv. Hvad gør du med den gave?
Mogens G. Jensen har frem til påsken 2025 skrevet nye refleksioner til prædikenteksterne. Fra 2. søndag efter påske og frem genudgiver vi i en periode tidligere kommentarer af Mogens G. Jensen, som passer til de forskellige søn- og helligdage.
