Jesus sagde:
»Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«
Johannesevangeliet 6,44-51
Vente utålmodigt tålmodigt
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Det er 2. pinsedag i dag, og vi skal høre om Helligånden, tænker vi. Og så læser vi disse ord af Johannes om Jesus som det levende brød, der er kommet ned fra himlen, sådan som Gud tidligere havde givet sit folk manna at spise, mens de opholdt sig 40 år i ørkenen efter udfrielsen af slaveriet i Ægypten. Og vi tænker: hvad i alverden har det med pinse at gøre?
Troen
Manna er et sødt mellignende fødemiddel. Vi kan måske trækket et mannakorn og leve af det en enkelt dag. Men tænk sig at skulle leve af manna hver eneste dag i fyrre år. Mannagrød til morgenmad. Mannasuppe til middagsmad. Mannabrød til eftermiddagskaffe. Og endelig mannapandekage til aftensmad. For så lige at snuppe et enkelt mannakorn til aftenkaffen. Der er sandelig ikke noget at sige til, at jøderne kørte trætte i den menu – dag ud og dag ind i fyrre år.
Jesus sammenligner sig her med manna. Ligesom det kom ned fra himlen for at give liv til de mange tusinde flygtninge, der dengang opholdt sig i ørkenens asylcenter, sådan er Jesus også kommet ned fra himlen til os. Men den manna, han er, bliver vi aldrig trætte af at spise. Vi kan spise den igen og igen.
Paulus skriver til menigheden i Efesus, at de skal lade sig fylde Ånden. ( Ef. 5,18) Lad jer fylde. Mærker du måske et stik i hjertet? For når du ser på dit eget liv og din menigheds liv, ser du da tegn på Åndens fylde? Mærker du noget til Helligånden i dit liv? Lad jer fylde af Ånden, siger apostlen. Hvordan ser et åndsfyldt liv så ud? Og svaret overrasker dig måske. I indledningen til sin bjergprædiken siger Jesus nemlig: ‘Salige er de fattig i ånden, for Himmeriget er deres.’ (Matt. 5,3) Det begynder altså med en erfaring af mangel på Ånd. Det begynder med en tomhed. Det siger jo sig selv, at skal man blive fyldt med noget, så må der være en mangel først. Et tomrum må der være, for at noget kan blive fyldt igen. Denne erfaring af tomhed må der være for at dit liv kan blive fyldt af Helligånd. Det, at du længes, det, at du tørster efter at blive fyldt af Helligånd, er ikke en mangel ved dig, men selve forudsætningen for, at du kan blive fyldt af Ånden.
Det begynder altså med en længsel, en tørst efter Ånd, efter levende vand. Efter sin himmelfart siger Jesus til disciplene, at de skal vente i Jerusalem, indtil de bliver iført kraft fra det høje. De skal vente på Helligånden. De skal vente tålmodigt, være udholdende og vedholdende. Og disciplene gik da heller ikke frustrerede hjem og gav sig til at fremmane en følelse af Åndens fylde. Hvad gjorde de så? Jo, de bad, de læste i deres bibel, de kom dagligt i templet. Det var det, de gjorde. De ventede med ro og utålmodighed. De jagtede ikke Helligånden, som om de selv skulle skabe den åndelige kraft og fornyelse. De søgte ikke en bestemt følelse af, at nu var Ånden der. Men de færdedes dagligt i templet, bad deres bønner, og de læste de sædvanlige tekster fra deres bibel. Alt sammen ikke særlig flot og stort. De gjorde såmænd kun det, de altid havde gjort. Men de gjorde det ud fra det løfte, Jesus havde givet dem om en ny talsmand.
Men lad jer fylde af ånden. Netop: lad jer fylde. Der er tale om en vedvarende proces. Jamen har vi ikke allerede Helligånden, når vi er troende mennesker? Har jeg ikke allerede Ånden, når jeg tror på Jesus? Jo, det er sandt. ‘Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham…’ Men stadigvæk formaner og opmuntrer apostlen os til at lade os fylde af ånden. Erfaringen af Helligånden er noget, der må og kan ske igen i dit liv. Gud ønsker tørstige disciple. Gud ønsker tørstige kristne.
Vi oplever hele Åndens fylde ved at turde vente med utålmodig tålmodighed. Vente mens vi fortsat beder vore bønner Fx. denne enkle bøn frit efter hukommelsen: ‘Herre Helligånd, du den levende Guds ånd. Fyld mig på ny. Smelt mit stive sind, form mig, fyld mig, brug mig. Hellige Ånd, du den levende Gud.’ Og mens du beder denne bøn, skal du ruste dig med tålmodig, udholdenhed og vente, komme i det kristne fællesskab og læse i din bibel.
Så sker der noget. Hvad tror du, der ville ske med en helt almindelig ikke troende dansker, hvis han gennem to år bad, læste i Bibelen og kom til gudstjeneste og deltog i nadveren? Hvad ville der så ske? Jo, al sandsynlighed siger, at et sådant menneske ville blive fyldt mere og mere af Helligånden.
Og det samme ville ske for dig.
Udfordringen
Har du tid til at vente på Helligånden? Og beder du Gud om at sende en ny pinse til hele sin kirke?
