Illustration fra Codex aureus Epternacensis, c.1030–50.

20. s. e. Trinitatis: Hovedhjørnestenen

Jesus sagde:
»Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?«

De svarede:
»Den første.«

Jesus sagde til dem:
»Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham. Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?«

De svarede ham:
»Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.«

Jesus sagde til dem:
»Har I aldrig læst i Skrifterne: ›Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?‹ Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.«

Matthæusevangeliet 21,28-44

Lad os ikke vrage hovedhjørnestenen Jesus

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Jesus er her i et opgør med folkets religiøse ledere. Vingården er et billede på Guds rige. Den nej-sigende søn repræsenterer toldere og skøger, som tidligere har sagt nej til Gud, men som nu siger ja ved at tage imod Johannes Døbers forkyndelse. Den ja-sigende søn repræsenterer de religiøse ledere, der har sagt ja til Gud, men ved at afvise Johannes Døbers forkyndelse har de i praksis sagt nej til Gud.

Vingårdsejerens søn er en lidelsesforudsigelse af Jesu korsfæstelse. Lignelsen beskriver de religiøse lederes oprør imod Gud og deres forkastelse af de profeter, Gud har sendt dem ifølge GT. Når Jesus siger, at Guds rige skal tages fra dem, er ordene rettet mod folkets ledere og ikke til Israel som sådan. Og det folk, Guds rige gives til, er kirken, det nye Israel.

Troen

Man kan sige ja og så alligevel ikke gøre det, som Gud beder os om, og man kan sige nej og så fortryde. Jesus går meget direkte til værks og definerer, hvem der er hvem. Landsforrædere og prostituerede sagde først nej til Gud qua deres livsførelse, men så fortrød de og omvendte sig, da de hørte Johannes Døbers forkyndelse. Derimod sagde folkets religiøse ledere ja, men gjorde alligevel ikke, som de sagde, da de hørte Johannes Døbers forkyndelse.

Mennesker kan være så indviklede. Og ligesom det var kringlet i det jødiske folk, er det også kringlet i vores kirke i dag. Man har ikke det rette forhold til Gud, bare fordi ens navn står i kirkebogen, hvad enten den er skrevet med blæk eller er elektronisk. Hvor Jesus før var en fjern og en ligegyldig person, der sker der nu noget nyt. Han kommer tæt på og bliver det vigtigste omdrejningspunkt i ens liv. Jesus lader os ane, at netop det kan mangle hos mange, som formelt set er medlem af hans kirke.

Modsat kan et menneske leve et liv, hvor det ser alt andet end kristeligt ud. Et menneske kan leve med store og grove synder, som nedbryder både sjæl og krop, og vi tænker, at de da aldrig vil have noget med Jesus at gøre. Og så pludselig en dag omvender de sig og følger ham. Og der bliver større glæde i himlen over sådan en synder, der omvender sig end over de mange, som kun lever som kristne på skrømt. Så uanset hvor længe vi har sløset med vores liv og misbrugt Guds gaver, så er det aldrig for sent at omvende sig. Det er aldrig menneskets fortid, der er det afgørende, men vores nuværende forhold til Jesus. Din fortid er måske nok så blakket, men har du brug for Jesus nu i dag, så må du regne dig selv for Guds barn.

I Jesu lignelse om de onde vinbønder sigter Jesus til de religiøse ledere af Israel. (Matt. 21,45). Vingårdsforpagtere (de religiøse ledere) har forpagtet vingården af den egentlige ejer, som sandsynligvis selv bor inde i byen. Når høsten så nærmer sig, sender vingårdsejeren bud til sine forpagtere og beder om at få sin del af vinhøsten. Lignelsen rummer en voldsom kritik af Israels religiøse ledere.

Men et andet aspekt er vingårdsejerens helt ufattelige tålmodighed med de her forpagtere. Hvordan kan en vingårdsejer, hvis tjenere gentagne gange er blevet mishandlet, pryglet og stenet – hvordan kan han finde på at sende sin søn? Hvordan kunne Gud, der havde sendt sine profeter til vingården og bedt om at få sit udbytte udbetalt – hvordan kunne han finde på at sende sin egen søn ud på en så livsfarlig mission?

Svaret er enkelt. Vingårdsejeren, som er Gud, ønskede nemlig ikke blot at få udbetalt sin andel af høsten. Han ønskede også at vinde sine vinbønders hjerte, tillid og venskab. Han håber at blødgøre dem ved at sende sin søn. Netop det ønske får vingårdsejeren her til at ligne Gud. Budskabet er ikke, at Gud er svag. Gud kan og vil straffe dem, der gør oprør imod ham. Budskabet er heller ikke, at Gud er ubeslutsom. Beslutningen om at sende Jesus, sin søn, var planlagt i detaljer. Gud viser generøsitet overfor de vinbønder, der svigter deres forpligtelse overfor ham. Gud håber, at hans generøsitet og tålmodighed vil smelte vores hårde hjerter og knuse ulydigheden imod ham, så han kan vinde os for sig og ikke må knuse os.

Udfordringen

Hører du til nej-sigerne eller til ja-sigerne? Og har du set Guds uendelige tålmodighed med dig?