Jesus sagde til dem:
»Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.«
Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.
Jesus sagde til dem:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil.
Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.
I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.«
Johannesevangeliet 5,17-29
Min dommer er min frelser
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vi er nu nået hen mod slutningen af kirkeåret. Flere år bliver der ikke plads til 24. og 25. søndag efter trinitatis. Det er ærgerligt, fordi kirkeårets slutning lægger så fint op til begyndelsen på et nyt kirkeår. Vi slutter kirkeåret med at høre om Kristi andet komme og den store dom, hvorefter vi går ind i det nye kirkeår, hvor Kristi første og andet komme stilles op side om side for at kulminere i julen. Her på de sidste søndage i kirkeåret lægges der vægt på dommens dag, hvor Kristus vil dømme ‘de, der har gjort det onde’ til fortabelse. Jamen, det er jo mig, der her tales om. Jeg må frygte for dommen, indtil jeg hører englens budskab julenat:
‘Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by.’ (Luk. 2,10-11)
Det, jøderne er så vrede over her, er, at Jesus har gjort en syg mand rask, der havde ligget ved Betesda dam i 38 år. De beskylder ham for at bryde det store bud om sabbatshvile, hvilket var noget af det værste, man kunne forbryde sig imod i de rettroende jødiske kredse. Men noget der var endnu værre var, at Jesus gjorde sig selv til Guds søn og lige med Gud. Det brød mod jødernes trosbekendelse Shema:
‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er en.’ (5. Mos. 6,4)
Bønnen sidestilles af nogle med den kristne trosbekendelse og den muslimske Shahādah. Shema-bønnen understreger jødedommens strenge monoteisme ved ordene ‘Herren er vor Gud, Herren er én’.
Derefter hævder Jesus sin guddommelighed ved at sige, at Gud fader har overladt al dom til Sønnen Jesus. Jesus gør sig helt til et med Gud Fader og påstår, at den som ikke ærer Sønnen, heller ikke ærer Gud. Påstande, der får de jødiske ledere helt op i det røde felt.
Troen
Min dommer er også min frelser. Den Jesus, der har fået overdraget at dømme alle mennesker, er jo den Jesus, der lod sig føde, gik omkring og underviste om Guds rige og til sidst lod sig piske og korsfæste for vores skyld og opstå igen af graven. Det er den Jesus, der er dommeren. Fordi vi ikke kan se Faderen, får vi måske det indtryk, at Gud er som en streng og principfast far, vi hele tiden må frygte, og en Gud, der bruger Jesus til at glatte ud mellem sig og os. Sådan er Gud vores far ikke. Han er præcis, som Jesus er, og når Jesus frikender os på dommens dag, accepterer faderen det ikke med et fornærmet grynt. Nej, det er faderens vilje, der sker. I Jesus kender jeg min dommer, og jeg behøver ikke frygte.
Det siges, at det sidste, et døende menneske mister, er evnen til at høre. Alle andre sanser er måske allerede forsvundet. Man kan ikke tale mere, man ser ingenting. Jesus går et skridt videre og hævder, at selv de døde kan høre. Når vores liv er slut, graven er kastet til, og kroppen med alle dens sanser er gået til grunde, så er der en røst, vi stadig kan høre. Og det er Jesus røst. Den kæres stemme, lyden af en kendt salme, kan vække den døende. Men lyden af Jesu stemme har magt til at kalde hvert menneske ud af graven og give os vores liv tilbage. Tænk sig, hvordan det bliver, når Jesu røst kalder mange tusinder af alle folkeslag frem af deres grave på alle kontinenter. Det bliver et fantastisk syn. Pludselig myldrer mennesker frem, kendte som ukendte, og vi bliver måske overrasket over at se nogle blandt dem, Jesus kalder frem, for vi havde overhovedet ikke set dem som mulige kandidater til at skulle indgå i himlen. Måske er der også mennesker, vi kommer til at savne på denne store opstandelsesdag. Mennesker, vi troede, var selvfølgelige emner til at deltage i den store opstandelse.
Men det store er, at jeg ikke behøver at vente med at høre Jesu stemme til den dag. Jeg kan høre den allerede nu. Han taler allerede nu til os gennem Bibelens ord, gennem sakramenterne, gennem forkyndelsen hvisker han til mig og bruser i mig, når jeg synger en lovsang, jeg holder af. Når det sker, hører jeg den røst, som selv døde kan høre.
Måske bliver du urolig over at høre Jesus sige, at de, der har øvet det gode skal opstå til liv, mens de, der har gjort det onde, skal opstå til dom. Så har jeg jo ingen chancer, for når jeg ser på mit liv, så er selv de bedste gerninger, jeg gør, så filtret sådan sammen med dårlige motiver og selviske bagtanker, at jeg er dømt til fortabelse på forhånd. Til det siger Kristus, at den som hører hans ord, og tror ham, som har sendt ham til os på jorden allerede har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er allerede overgået fra døden til livet. Kristus er allerede gået i døden for dine synder, og de vil ikke blive brugt mod dig på dommens dag. Gud dømmer ikke dine onde gerninger to gange. De er allerede dømt i Jesus Kristus. Deri ligger din glæde og frimodighed.
Udfordringen
Tror du på, at den Jesus, der er din dommer, også er din frelser?
