3. s. e. H. 3 K.: Tro

Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde:
»Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.«

Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde:
»Jeg vil, bliv ren!«

Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham:
»Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham:
»Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.«

Han sagde til ham:
»Jeg vil komme og helbrede ham.«

Men officeren sagde:
»Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.«

Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham:
»Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«

Men til officeren sagde Jesus:
»Gå, det skal ske dig, som du troede!«

Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Matthæusevangeliet 8,1-13

Den store tro

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Vi befinder os stadig i epifanitiden, åbenbaringstiden, og Jesus åbenbarer sin magt over sygdom. Vi møder her troen på Jesus hos to outsidere. Hos en spedalsk jøde og hos en hedning. Jesus åbenbarer sin herlighed for os som den store læge, der har magt over sygdom. Han er lige kommet ned fra det bjerg, hvor han har holdt sin store og kraftfulde prædiken – bjergprædikenen, og mange fulgte med ham.

Troen

‘Så stor en tro, har jeg ikke fundet hos nogen i Danmark.’

Prøv lige at smage på den sætning? Hvad siger den til dig? Hvad tænker og føler du, når du hører denne sætning. Officeren var en religiøs outsider. Han stod uden for det gode religiøse etablissement. Han var sandsynligvis af syrisk afstamning og tilbad fremmede guder. Men det er hos denne hedenske officer, at Jesus finder en stor tro.

‘Så stor en tro, har jeg ikke fundet hos nogen i Israel’, siger Jesus. Det ville svare til, at han fremhævede troen hos en naziofficer, der har besat Danmark. Det er altså her, Jesus finder den store tro og ikke hos pagtsfolket Israel.

‘Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Danmark.’

Nej, for vi kan jo vores kristendom. Vi kan det der med at være religiøse på den kølige og beherskede facon. Ikke for meget og alligevel så meget, at vi er kirkegængere. Sådan tilpas religiøse, men heller ikke for meget. Vi har vores barnetro, og vi kan vores fadervor. De to ting skal ingen tage fra os. Vi forventer hverken for meget eller for lidt af Jesus. Jo, vi kan vores kristendom.

‘Så stor en tro, har jeg ikke fundet hos nogen i Danmark.’

Han må ud til disse to outsidere for at finde den store tro. Spedalske er i egentligste forstand outsidere. Som spedalsk var han udenfor – udenfor det gode selskab. Udelukket fra det religiøse fællesskab og udenfor det sociale liv. Og den hedenske officer var også helt uden for det religiøse etablissement i Israel.Det har de tilfælles: at være udenfor.

En anden ting, de også har til fælles, er deres store ydmyghed. Den spedalske siger til Jesus:
‘Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.’

Og officeren siger:
‘Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.’

Ingen af dem tvivler på, at Jesus kan hjælpe dem, men de befaler ham ikke at gøre det. Jesus svarer med at gøre først den spedalske rask og dernæst officerens tjener, og han åbenbarer sig her ved at være den, der har magt til at hjælpe.

‘Jeg vil’, siger han til dem begge.

Når vi er i nød, er det vanskeligt blot at sige som den spedalske:
‘Herre, hvis du vil, kan du …’

Ofte lyder vores bøn jo der imod som:
‘Hvis du kan, vil du så ikke nok.’

Det er en uhyre menneskelig bøn. Men den afslører også, at vi ofte tvivler på Jesu magt, og at vi gerne vil overtale ham til at gribe ind. Den spedalske og officeren lærer os i stedet at stole på Jesu magt og bøje os for hans vilje.

Officerens måde at bede på er værd at lægge mærke til. Han siger blot:
‘Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.’

Han beskriver blot sin situation for Jesus og overlader så resten til ham. De færreste af os går til vores læge og fortæller ham, hvordan han skal hjælpe os. Mærkværdigvis gør vi det hos Gud. Mange af os går til Gud, den store læge, og kommer med en detaljeret diagnose og fremlægger en plan for, hvad han skal gøre for at hjælpe os. Officeren lærer os, at vi må nøjes med at lægge vores problem frem for Gud og så overlade til ham, hvad han vil gøre.

Den store tro er nemlig kendetegnet ved at være sin status bevidst i forhold til den store Gud. Den tro er klar over, at man ingen ret har overfor Gud. Vi kan ikke befale Herren at gribe ind. Vi har ingen rettigheder overfor ham. Her nytter det ikke noget med at påkalde os FN’s menneskerettigheder. Det kan godt være, at vi har ret til rent vand, ret til ytringsfrihed og religionsfrihed. Men vi kan aldrig pukke på nogen rettigheder overfor Gud.

Officeren mente sig ikke værdig til at invitere Jesus hjem til sig. I stedet inviterer Jesus officeren med ind i Guds rige. Og denne invitation afhænger ikke af vores egen værdighed. Den afhænger kun af tro på Jesus. Som vi synger i DDS 367 vers 1:

‘Vi rækker vore hænder frem
som tomme skåle.
Kom til os, Gud, og giv os liv
fra kilder uden for os selv!’

Udfordringen

Stoler du så meget på Gud, at du tør overlade til ham at gøre det, han finder bedst?