Foto: Melly95

3. s. i advent: Nødskrig

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham:
»Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Jesus svarede dem:
»Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes:
»Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.‹«

Matthæusevangeliet 11,2-10

Nødskrig fra et fangehul

Af Mogens G. Jensen

Tanken

Johannes Døber er kommet i tvivl, kommet i tvivl om, hvorvidt Jesus nu også er den kommende Messias, og han sender derfor Jesus et nødråb fra sit fangehul. Det fangehul er han havnet i, fordi han havde revset Herodes for at ville tage sin bror Filips hustru Herodias til ægte. Midt i denne håbløse situation, som Johannes befandt sig i, sender han så bud til Jesus via sine disciple for at spørge, om han nu også er den, han hævder at være, nemlig den Messias, Johannes så frimodigt havde forkyndt om. Nu sad han selv i fængsel. Det svarede ikke til forventningen om, at Messias skulle gøre ende på al politisk undertrykkelse. Måske var Jesus alligevel ikke den kommende Messias…?

Troen

Evangeliet i dag er et nødskrig fra et fangehul. Johannes er kommet i tvivl: Er Jesus nu også værd at satse på? Kan I høre det? Johannes er helt moderne. Han kan ikke få tingene til at gå op: På den ene side troen på Guds søn og på den anden side verdens lidelse og min egen nød og elendighed.

Johannes er blevet en tvivler. En agnostiker. Ordet tvivler betyder at være delt i to, og Johannes’ mange små og store søskende, der er delt i to: mennesker, som gerne vil tro på Jesus, vores Herre, men som på den anden side ikke kan tro på ham, for han er jo ikke herre over alt, så vidt vi kan se med de øjne, vi har. Han kunne godt tage og vise sin magt ved at gøre noget ved alt det onde, vi ser ske i verden. Hvorfor sætter han ikke hårdt imod hårdt? Hvorfor gør han ikke noget? Ja, hvorfor kom han ikke selv og besøgte sin fætter i fængslet? Hvorfor sendte han en besøgsven i stedet for selv at komme? Var det ikke netop nu, Johannes trængte til Jesu nærvær? Det var Johannes’ problem, og det er nok også vor tids største religiøse problem.

Johannes gjorde det helt rigtige: Han henvendte sig til den Jesus, han var kommet til at tvivle på. I stedet for at rode rundt i sit eget indre kaos rakte han ud imod ham. Han var kommet i tvivl om, hvorvidt han nu også var værd at satse på. Måske sidder du også og er skuffet over Gud. Troen på ham lever ikke op til de mange løfter, han har givet, synes du. Han har jo sagt, at hvis vi tror på ham og beder til ham, så vil vi få vore bønner opfyldt. Men hvor er alle de gyldne løfter blevet af? Johannes har sikkert følt sig skuffet over, at Jesus ikke brugte sin magt på at få ham løsladt igen, så han kunne genoptage sin frugtbare forkyndelse. Hvordan kunne Jesus undvære så vigtig en medspiller som Johannes?

Hvis ikke Johannes var forarget på Jesus, da han sendte bud til ham, skulle man tro, at han i hvert fald blev det over det svar, Jesus gav Johannes’ disciple. Han sidder i fængsel med en mulig dødsdom hængende over sig. Og ind i den situation skal Johannes’ disciple fortælle deres læremester, at der er syge, der bliver helbredt, døde, der står op og fattige, som hører evangeliet. Demonstrerer Jesus ikke her total mangel på empati og forståelse for Johannes’ situation?

Nej, det er ikke mangel på empati, der ligger i Jesu henvisning til dem, han hjalp. Jesus vil også hjælpe os til sin tid og på sin måde. Mange af os vil opleve hans konkrete hjælp til livet, når vi kommer til ham. Og en dag vil alle, som kommer til ham opleve, at han hjælper os ind i Guds evige rige. Og når vi ikke mærker, at han bruger al sin magt på at hjælpe os nu, har vi endnu mere brug for at høre, at han kan hjælpe os.

Johannes Døber er egentlig en spøjs fyr her midt i hyggen omkring julekalender, adventskrans og pebernødder. Det er, som om han spolerer den hyggelige stemning. Er han ikke malplaceret her i advent? Der er ingen, der passer bedre i advent end Johannes. Han er mere end en profet. Han er en Guds engel, dvs. han er sendt fra Gud for at åbne os for selve frelseren, Messias. Han var den sidste i rækken af profeter i Det gamle Testamente, som havde forudsagt Jesu komme.

Alligevel kom Johannes i tvivl om sin egen forkyndelse. Den største blandt kvindefødte er ikke fri for tvivl og anfægtelse. Johannes lærer os at gå til ham, vi tvivler på, og spørge:
‘Er du den, som kommer?’

Nøglen til at lukke os ud af tvivlens fængsel er stadig profetierne om den Jesus Messias, der var blevet lovet i Det gamle Testamente, og som Johannes’ disciple kunne berette om gik lyslevende omkring og gjorde store underværker. Lige netop nu i dette øjeblik. Jesu hjælp til Johannes består i, at han sender et andet menneske til den fortvivlede Johannes. Sådan må vi også råbe fra vores tvivls fangehul, og så se Jesu hjælp i de andre mennesker, han sender til os, når nøden er størst.

Udfordringen

Sender du bud til den Jesus og Gud, du kan komme i tvivl om findes? Eller lader du hænderne synke og lader dig trække endnu længere ned i fortvivlelse?