Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:
»Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«
Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:
»Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«
Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:
»Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«
Men han svarede:
»Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«
Lukasevangeliet 11,14-28
Åndernes hus eller Åndens hus?
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Vores liv er som en slagmark, hvor to stormagter slås om herredømmet over os. Den ene magt er Gud, og den anden er hans modstander og modsætning Djævelen. Et ingenmandsland eksisterer ikke. Hvem af os har ikke mærket, at der er to stemmer i os, der vil have sin vilje med os? Som et barn engang formulerede det: ‘Det er svært at være menneske, for man er ligesom to, og man ved ikke, hvad for en, man vil være.’ Danskerne tager ofte Djævelens navn i deres mund. Fanden, Satan og Helvede fyger omkring os. Men når det kommer til stykket, har vi alligevel svært ved at tage Djævelen, Fanden og Satan alvorligt. Vi ser ikke Djævelen som en reel virkelighed.
Troen
Og ja, det her med Satan er svært at forholde sig til, for hvilken kategori skal vi placere ham i? Kan man fx. sige, at Djævelen er en person? Nej, så havner vi let i folkesagnenes opfattelse af Djævelen som en person med horn i panden og en trefork i hånden. Hvad så med et princip, det ondes princip? Det lyder straks mere spiseligt for det moderne menneske. Men den går heller ikke. For et princip kan ikke være levende og aktivt, som Djævelen er, men er noget abstrakt og dødt. Gid det var så vel, at Djævelen bare var et princip. Principper ved vi da, hvad er, og de er til at bekæmpe.
Bedre er det med kategorien en levende og aktiv magt. Bibelen taler netop om Djævelen som en usynlig, aktiv magt, og han optræder aldrig i egen skikkelse. Som en har sagt, står der aldrig Djævel på Djævelens visitkort. Alt kan han bruge som forklædning, det være sig personer, ideologier, forskellige trends, strømninger inden for litteratur, kunst, kultur, musik, reklamer, politiske og samfundsmæssige strukturer. I alt kan denne levende og aktive magt møde os.
Tilbage i 90’erne kørte TV 2 Zulu en række udsendelser om besættelser kaldet ‘Åndernes magt’. Her fulgte man forskellige personer, som mærkede åndernes magt. Der kunne være tale om decideret dæmonbesættelse, men oftere var det oplevelser af døde, der gik igen og forstyrrede husfreden og de mennesker, som levede i huset. Eller det kunne være mærkelige ting, der skete. Borde, der hævede sig og svævede rundt i luften. Jeg lod mig skrive op på Zulus liste over præster, der stillede sig til rådighed for mennesker, der følte sig hjemsøgte. Det var en bred vifte af forespørgsler, folk henvendte sig med. Oftest var det mennesker, der følte sig i forstyrret af afdøde. I sådanne tilfælde var det umiddelbart nemt at hjælpe. Det kunne ske ved at rense huset for ånder og påkalde Jesu magt og fred over husets beboere. Sværere var det, når nogen troede, de var besatte af onde ånder. Det var tilfældet 2-3 gange, husker jeg. I disse tilfælde var det kun bøn og proklamation af Jesu magt over Djævelen, der hjalp. En sådan påkaldelse kræver ikke nogen autorisation som excorsist, men en bøn, som enhver troende kristen kan bede. Ganske enkelt at erklære Jesu magt over en person og holde et kors op foran denne persons ansigt.
Jeg vil stærkt understrege nødvendigheden af, at et menneske som plages af dæmoner, først skal være villig til at lade Jesus være herre i sit liv, inden vedkommende bliver sat fri. Det nytter ikke noget, at man fejer huset og gør det beboeligt. Der må flytte en anden ind og fylde hele huset med sit nærvær. Et menneske må altså være villig til at lade sig omvende, førend det kan slippe fri af dæmonernes magt. Det nytter ikke noget, hvis man vil beholde et smykke som fx. en amulet med et satanisk symbol. Nej, alle broer må brændes til de gamle bindinger.
Og det er ikke kun et dæmonbesat menneske, der må foretage dette valgt: Vil jeg tilhøre Jesus og ham alene, eller vil jeg beholde lidt af mit gamle liv? Jesus er radikal her, når han siger: ‘Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.’
Men en ting ved vi med sikkerhed: Et menneske der har lukket Jesus ind i sit liv, kan ikke blive besat af onde ånder. Jesus har fejet og pyntet mit livs hus, og når jeg flytter ind i det hus, flytter jeg ind i et hus, Jesus har gjort rede for mig. Og i det hus, kan den onde ikke røre mig. Tværtimod, så må jeg fylde huset med Jesu nærvær dag for dag, lade hans duft sprede sig der, og lade lovprisningen af ham fylde mit hus. Når du mærker Djævelens forsøg på at erobre dig tilbage, er mit bedste råd at tegne korsets tegn for ansigt og bryst og sige: ‘Djævel, forsvind i Jesu navn.’
Udfordringen
Mærker du befrielsen, når du hører, at du som kristent menneske ikke kan blive besat, for Jesus er Herre i dit hus?
