Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:
»Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?«
De svarede:
»Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.«
Så spurgte han dem:
»Men I, hvem siger I, at jeg er?«
Simon Peter svarede:
»Du er Kristus, den levende Guds søn.«
Og Jesus sagde til ham:
»Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«
Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.
Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde:
»Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!«
Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter:
»Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Da sagde Jesus til sine disciple:
»Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?«
Matthæusevangeliet 16,13-26
Hvem er Jesus?
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Cæsarea Filipi ligger i den nordligste del af Israel ved foden af Hermon bjerget. Jesus stiller her sine disciple spørgsmålet om, hvem den brede del af befolkningen mener, at han er? Altså en slags opinionsanalyse. Og svarene lød både dengang og i dag vidt forskellige. Dengang svarede man: Johannes Døberen, Elias eller Jeremias eller en af de andre store profeter. Og i dag ville svarene nok lyde: Et fantasiprodukt, han har aldrig levet, han var et stort forbillede på uselviskhed og næstekærlighed, en stor morallærer osv.
Men Jesus er ikke kun interesseret i, hvem andre mener, at han er. Han vil også høre vores bekendelse til ham som Messias, Guds søn. Og med Peters bekendelse af Jesus som Kristus, den levende Guds søn, udgør kap. 16 vers 16 i Mattæusevangeliet et midtpunkt for hele evangeliet, og samtidig er det et vendepunkt; for fra nu af begynder Jesus at forberede sine disciple på sin vej op til Jerusalem, sin lidelse og død.
Troen
Der ligger en vældig trøst i, at erkendelsen af, hvem Kristus er, ikke altid er proportional med bekendelsen. Vi kan godt bekende noget, uden at vi helt forstår, hvad det er, vi bekender. Det betyder, at du ikke er en hykler, der glad siger med på fx. trosbekendelsen og alligevel godt kan tvivle lidt på alle de overnaturlige ting, vi bekender.
Det bliver helt klart, når Jesus i v.16 roser Peter for en korrekt bekendelse, men straks efter i v.23 siger til Peter: ‘Vig bag mig, Satan,’ Peters bekendelse til Jesus som Messias var altså god nok. Men det stod mere sløjt til med erkendelsen af denne bekendelse. Peters bekendelse var korrekt, for den bekendelse var han ikke kommet frem til selv. Den var ikke et resultat af Peters egen granskning af de gamle skrifter eller et fornuftigt ræsonnement. Bekendelsen var ganske enkelt ikke opstået i Peters eget sind. Men det var en bekendelse, der var givet ham af Helligånden.
Og Gud Helligånd er stadig aktiv og lægger en korrekt bekendelse ind i menneskers mind og hjerte. En muslimsk kvinde har fået afslag på sin asylansøgning og står til at blive udvist af Danmark. Hun har gennem nogen tid haft tilknytning til et kristent fællesskab, selv om det er svært for hende, da hendes mand er imod det. Alligevel bekender hun sin spirende tro på Jesus Messias. Hendes bekendelse lyder: ‘Jeg tror ikke længere, at Jesus blot er Allahs profet. Jeg tror, at han er Guds søn.’ Hvorfra kommer denne tro? Var det noget, denne kvinde selv havde arbejdet sig frem til ved at tænke godt efter? Nej, den var noget Gud den almægtige havde åbenbaret hende. Det var en gave fra Gud Helligånd til hende.
Det lyder som om disciplene er til eksamen, når Jesus spørger dem, hvem andre mener, han er. Og da de har svaret på det spørgsmål, kommer det næste spørgsmål: ‘Men I, hvem siger I, at jeg er?’ Det er dog langt fra en teoretisk eksamen, disciplene her er oppe til. Men Jesus længes efter at høre sine disciple udtale den bekendelse, som kun Gud kan lægge i munden og hjertet på et menneske. Han længes efter at høre sine venners bekendelse af, hvem han er. Også selv om de endnu ikke helt har fattet, hvad denne bekendelse indebærer.
Det er Peter et lysende eksempel på. Han har lige aflagt en korrekt bekendelse af, hvem Jesus er. Men hans forsøg på at slippe uden om lidelsen viser, at han alligevel ikke har forstået ret meget af, hvem Jesus er. Peter ønsker en lidelsesfri Kristus. Han ser ikke behovet for, at Jesus skulle gå korsvejen. Der må være en anden løsning på menneskets problemer, tænker Peter. Lige som det var Satan, der forklædt som en slange fristede Eva og Adam i Edens have, sådan forklæder Satan sig her i en betroet discipels skikkelse og frister Jesus til at vige bort fra den vej, Gud havde bestemt for ham. Jesus genkender altså Satan i Peters omsorg for ham. Som han fristede det første menneske i Edens have ved at omtale Guds plan som urimelig og egoistisk, frister han her Jesus til at tænke det samme om Guds plan for ham.
Og fristelsen var reel nok for Jesus. Som menneske ønskede han en lidelsesfri tilværelse, som alle mennesker gør. Og da han i Getsemane have stod over for lidelsen, bad han sin far om at slippe for at følge hans plan. Men også her modstod Jesus fristelsen med ordene: ‘Så ske din vilje.’
Vi må også spørge os selv om, hvad vi siger om Jesus, når vi får mulighed for at fortælle om ham. Ligesom Peter kender jeg til at ville tegne et andet billede af Jesus end billedet af en lidende og korsfæstet mand. Jeg vil hellere tale og fortælle om det gode og indholdsrige liv, det giver at være et troende menneske end tale om en korsfæstet frelser. Her må vi lytte til Paulus, når han skriver.: ‘… for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.’ 1 Kor. 2,2.
Udfordringen
Hvordan ser din kristendom ud? Er det en feel good kristendom, eller er der også plads til lidelse og nederlag?
