Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:
»Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.
Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.«
Johannesevangeliet 17,1-11
Det evige liv er at kende Gud
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Det var den lutherske teolog David Chytræus (fra Erik Aagård), der i 1500-tallet fandt på at kalde Johannes evangeliet kap.17 for Jesu ypperstepræstelige bøn. Evangeliet i dag er første halvdel af denne bøn, sidste halvdel følger næste søndag. Jesus træder nu frem som ypperstepræsten på den store forsoningsdag og går i forbøn for sine disciple.
Det er skærtorsdag aften lige inden langfredag, som for kristne er den store og egentlige forsoningsdag. Jesus går i forbøn for sine venner om aftenen, lige før han blev pågrebet i Getsemane have og ført til domfældelse og død. Der, på randen af sin grav, beder Jesus for sine venner. Så stor en kærlighed har han til os, at han på vej mod sin egen død prioriterer at bede for os. Her, den allersidste aften i sit liv, beder Jesus for sine disciple. Han beder om, at de må blive bevaret i det evige liv.
Troen
‘Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’
Det evige liv består således i at kende Gud og hans søn Jesus. Hermed angiver Jesus en forståelse af det evige liv, som er noget anderledes end den forståelse, vi normalt har af det evige liv. Vi tænker lineært: Først lever vi vort liv her på jorden, og så dør vi, og først derefter begynder det evige liv. Vi tænker tidsmæssigt om det evige liv som et uendeligt langt liv. Ikke så mærkeligt, hvis nogen tænker: ‘Nej, ellers tak. Hvis det evige liv bare er en forlængelse af det her liv i en lang uendelighed, så nej tak. Det bliver for kedeligt, eller det bliver uudholdeligt at skulle forsætte det smertefulde liv, jeg fører nu.’
Måske skulle vi bruge ordet ‘evighedens liv,’ i stedet for det evige liv. Så får vi måske udtrykt den virkelighed, at det evige liv er en tilstand allerede her og nu, og ikke blot en forlængelse af det nuværende liv i en uendelighed. Det evige liv er en virkelighed, vi står i allerede her og nu.
Jesus siger jo:
‘Og dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud, og ham du har udsendt, Jesus Kristus.’
Det evige liv er altså en dimension ved det helt almindelige liv, vi lever her på jorden – allerede her og nu. Og som fortsætter ind i den evighed, der ligger foran os. Og den evighed er alt andet end kedsommelig. Her skal jeg spille fodbold igen til trods for mit handicap nu. Og alt hvad der er smukt, sandt og ægte her og nu, skal vi få lov til at opleve i Guds evige rige. Her skal der ingen smerte være mere, ingen sygdom og ingen død. Her skal der ingen tårer være mere, og her skal der ingen sorg være mere. Og det bliver ikke kedeligt at være i Guds himmel. Jeg tror nemlig, at vi skal være totalt optaget af at se Gud ansigt til ansigt og se, hvem han virkelig er. Se ind i hans ansigt og se os mætte i hans herlighed og kærlighed. Der bliver slet ikke plads og tid til at kede sig.
Jesus bruger her ordet herliggøre mange gange. Det er mærkeligt med det ord: herliggøre. Det er lidt svært helt at fange ind. Det er sådan lidt fluffy. Svært helt at få hold på. Men faktisk herliggør vi nogen hele tiden. Reklamerne herliggør det produkt, de reklamerer for, alt lige fra tyggegummi til dyre biler. Sportsudøvere, skuespillere og kunstnere bliver herliggjort på forskellige platforme. Helt almindelige mennesker herliggøres i talentshows og reality serier. Og på de digitale medier herliggøres bloggere, og de måles ud fra, hvor mange følgere de har.
Som mennesker er vi skabte til at herliggøre Gud og ham alene, at elske og ære ham. Men når vi møder denne herliggørelse af det skabte og af hinanden, står vi i fare for at rette vores tilbedelse imod det skabte i stedet for imod Skaberen. Ja, det er ikke blot en fare, det er en reel afgudsdyrkelse, vi bedriver igen og igen. Men ingen af disse afguder kan give os del i det evige liv, den evige glæde og tilfredsstillelse af vores dybeste længsler. De kan allerhøjest dulme vores længsler for en tid, og bagefter sidder vi tilbage med en følelse af tomhed og ligegyldighed.
Det er Gud, vi er skabt til at herliggøre, til at tilbede, ære og elske. Det evige liv findes kun hos ham. Derfor blev Jesus sendt her til vores jord, for at herliggøre ham, den eneste sande Gud. Ikke ved at iscenesætte ham i en reklame eller i et talentshow. Nej, Jesu herliggørelse af sin far sker ved, at han dør på et kors. Her, hvor Guds søn rammer bunden, netop her herliggøres Gud allertydeligst. Og Gud herliggør sin søn ved at lade ham stå op fra de døde og indtage tronen i himlen ved sin højre hånd. Hos Gud er det evige liv, den evige glæde og fulde tilfredsstillelse af vores dybeste behov og længsler. Lad os derfor tilbede ham og give ham den ære, han alene fortjener.
Og den virkelighed får vi lov til at tage del i allerede her og nu. At kende Gud og hans søn Jesus, det er det evige liv. Som vi synger i en nyere sang: ‘Kende dig, Jesus! Kende dig, det er det største, ja! Du er alt, du er fred, du er min retfærdighed! Ja, jeg elsker dig.’ (nr. 131 i Kristen sang 3. udgave)
Udfordringen
Mærker du, at det evige liv er begyndt allerede her på jorden? Og hvad betyder det for den måde, du lever dit liv på?
