7. s. e. Trinitatis: Frygt ikke

Men skal vi da frygte Gud? Hvad er det for et gudsbillede, der her tegnes? Er vi hermed ikke tilbage i Middelalderen, hvor mennesker gik rundt med en evig angst for at gøre Gud imod? I dag har vi heldigvis gjort op med det gudsbillede, tænker vi, så det næsten kun er i islam, man stadig frygter Gud. Sådan fristes vi let til at tænke. Men Jesus vil her lære os, hvilken forskel der er på menneskefrygt og gudsfrygt. For han ved, at hvis ikke vi frygter Gud, så frygter vi derimod mennesker. Frygter for, hvad andre siger og mener om mig. Og denne frygt kan gøre et menneske til krøbling. Menneskefrygt er en hård herre at tjene. Den kan invalidere et menneske, så man ikke tør gå uden for sin dør, men holder sig frygtsomt inden døre. Menneskefrygt fører let til, at man bliver som en vejrhane, der hele tiden forsigtigt stikker fingeren i vejret, og spørger sig selv: ‘Hvad mon de andre mener?’  

‘Frygt ikke dem,’ siger Jesus. På en mærkelig bagvendt måde driver Jesus al meningstyranni og opinionstyranni ud og gør os frie fra at skulle være ligesom flertallet og mene som alle de mange profeter, der vil styre vores liv og få os til at mene, tænke og opføre os som dem. Frygt ikke for dem, siger Jesus, De kan ganske vist slå jer ihjel. Men de kan ikke lade jer gå fortabt. Han driver altså den ene frygt ud med en anden.  

‘Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, …’ Og det løber os koldt ned ad ryggen, for vi ved jo, hvilken skæbne han fik. Han blev misforstået, hånet og skammet ud. Han blev løget om og beskyldt for at være besat af en ond ånd. Han bliver taget til fange, forhørt og pisket og pint. Og til sidst blev han henrettet på den mest pinefulde måde. Skal det virkelig gå os som ham? Det er slet ikke til at holde ud at tænke på. Jesus der må da være en nemmere vej for mig, så jeg slipper for alle disse forfærdelige fremtidsudsigter…?

Der er kristne, der konstant oplever disse grufulde ting rundt omkring i verden i dag. Det er virkeligheden for mange kristne i især muslimske lande i Mellemøsten og andre steder med et totalitært styre. De chikaneres og udelukkes fra de rettigheder, andre indbyggere har. De fængsles for at forsøge at dele deres tro med andre, og de slås ihjel for at sige og gøre ting, som er en selvfølge for os her i de vestlige lande. 

I sammenligning betaler jeg som kristen en meget lille pris. Jeg kan selvfølgelig opleve at blive hånet og svinet til på de sociale medier for at fastholde en bibelsk seksualmoral. Og jeg kan opleve at blive kaldt fundamentalist, fordi jeg holder fast i kirkens gamle lære om den dobbelte udgang. Det kan være hårdt at blive mistænkeliggjort som fundamentalist og udråbt til at være en potentiel fare for samfundet, blot fordi man forsøger at holde fast ved kirkens gamle lære.  

Jesus siger: ‘Frygt derfor ikke for dem.’ Og Jesus opmuntrer sine disciple til med stor glæde og iver at fortælle det budskab videre, de har hørt af ham. Der er ingen grund til at putte med det. Råb det ud fra tage, og træk det frem i lyset, som er blevet hvisket jer i mørket. 

Frygt ikke. Frygt ikke konsekvenserne af at være discipel. For en Jesu discipel er det værste ikke at dø, men at gå glip af livet – livet her og nu og livet med Gud engang. Kun den, som har gennemlidt det her for os, kan tillade sig at sige: ‘Frygt ikke.’ Kun den, som har en umådelig magt, kan tillade sig at sige sådan. Kun den, som selv har gået igennem alt dette, kan tillade sig at sige: ‘Frygt ikke.’  

‘Frygt ikke’, siger Jesus, for jeres himmelske far har styr på det. Han som kan tælle alle vore hovedhår, og han som er med selv den mindste spurv, han har omsorg for jer.