Jesus sagde:
»Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.
Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«
Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Matthæusevangeliet 7,22-29
Frygt ikke
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Hvordan kender vi forskel på en sand og en falsk profet? For at hjælpe os spoler Jesus frem til den dag, hvor de falske profeter skal stå foran ham og aflægge regnskab for deres liv. Overraskende ser de ud til at have været meget engagerede i kirkeligt arbejde. Det har ikke været fremmed for dem at tage Jesu navn i deres mund. De har stået i en tjeneste, som har indbefattet dæmonuddrivelse, profetiske budskaber og andre overnaturlige elementer. Men ingen af disse ting garanterer, at man er en sand profet.
Troen
Hvordan kan vi da genkende den falske profet fra den sande? Det, vi skal lægge mærke til, er, hvad disse falske profeter peger på som det afgørende i deres liv. Når vi engang skal aflægge regnskab for vores liv, hjælper det ikke at fremhæve, hvad vi har gjort i Jesu navn. De var så optaget af at fremhæve alt det gode og rigtige, de har gjort i Jesu navn. ‘Jamen, vi har da også gjort det og det. Det ved du da herre.’ Men når du og jeg skal aflægge regnskab for Gud, nytter det ikke noget, hvad vi har gjort i Jesu navn. Det eneste, der kan hjælpe os, er, hvad han har gjort i vores navn: at han har levet det sande liv for os, at han har sonet vores ofte selviske tjeneste for ham, at han er opstået og har brudt dødens magt for os. Alt det, vi har gjort i Jesu navn her på jorden, hjælper os ikke på dommens dag. Det gør kun det, som Jesus har gjort for os.
Jesu lignelse om den kloge og den tåbelige bygherre fortæller os, hvorfor det er så vigtigt, at vi lytter til den, der taler sandt om Gud og om os. Den sande profeti lærer os at basere vores tro på et klippefast grundlag, nemlig at Jesus og hans død og opstandelse er det eneste, der holder, når storme hyler omkring os, og vandet truer med at rive vores livs hus omkuld.
Men en ting mere hører imidlertid til. Det er ikke gjort med at lytte. Jesus føjer en ting mere til. ‘Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, …’ Disse ord falder, efter at Jesus har belært sine disciple om, hvordan en kristen bør leve. Det har han udfoldet i sin store Bjergprædiken. Og så er det, han siger: ‘Enhver, som hører disse ord og handler efter dem.’ Mange misforstår evangeliet og tror, at det aflyser al handling fra vores side. Evangeliet fortæller os, at vi må basere vores tro på Jesu død og opstandelse og ikke på vore egne handlinger. Men det betyder ikke, at vore handlinger er uden betydning. De er nemlig afgørende for vores medmennesker. Handling er vores reaktion på evangeliet.
Forskellen på den kloge og den tåbelige bygherre er ikke, at den kloge lytter til Jesu undervisning, mens den tåbelige ikke lytter. De lytter begge til Jesu undervisning, men den kloge handler efter det, han hører. Det gør den tåbelige ikke. Når den kloge hører, at Jesus har taget al vores synd på sig, spørger han sig selv: ‘Hvad fordrer det så af mig, når nu Jesus, har gjort alt det for mig?’ Jakob skriver til menigheden: ‘Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.’ Jak,1,22. Ellers bedrager I jer selv. Det var lige nøjagtig det, den tåbelige bygherre gjorde. Han var så optaget af alt det gode og rigtige, han havde gjort i Jesu navn – han var så imponeret af alle de mægtige og spektakulære gerninger, han havde gjort, at han glemte at lytte til Jesus og at handle derefter.
Jesus slutter sin store bjergprædiken med at sætte to absolutter foran os. Enten så ligner vi den tåbelige bygherre, der funderer sit hus på sand, eller også ligner vi den mand, som funderer sit hus på solid klippegrund. Enten er man som den kloge mand, eller også er man som den tåbelige mand. Der findes ikke noget midt imellem. Og der står, at da Jesus var færdig med denne tale var forsamlingen fulde af forundring, for Jesus underviste dem som en, der har stor myndighed. For sådan kan kun Gud tale. Kun han kan gøre tingene så soleklart. Kun han kan sige: ‘Enten ligner du en klog mand eller også ligner du en tåbe.’ Kun Gud kan gøre det så knivskarpt. Der findes ingen gylden mellemvej. Enten hører du disse ord og handler efter dem, eller også hører du disse ord og handle ikke efter dem.
Til gengæld kan vi så også stole på, at uanset hvor stærk en storm og hvor stor en vandflod, der kommer, så holder det hus stand, der er bygget på klippegrund.
Udfordringen
Hvad bygger du dit liv på? Er det på sand eller på klippe?
