Jesus sagde:
»Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«
Peter spurgte:
»Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?«
Herren svarede:
»Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.«
Lukasevangeliet 12,32-48
Gud har besluttet
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Det er en tekst med utrolig mange tankegange og pointer. Men der er en rød tråd, som løber igennem hele teksten. Og denne røde tråd er, at Gud har besluttet at give os sit rige, og at vi derfor skal være vågne og klar til at modtage ham, når han kommer igen. Vi skal binde kjortlen op om os og være parate til at løbe vores herre i møde. Fordi Gud har besluttet at give os sit rige, skal det mærkes på os i omgangen med mennesker, at Gud har været barmhjertig imod os, så vi ikke slår og sårer andre mennesker.
Troen
‘Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være.’
Gud har besluttet. Når vi har del i Gudsriget skyldes det ikke os selv, men Gud. Derfor behøver vi ikke at frygte for noget, for en ting står fast: Gud har besluttet sg for at give os del i sit rige. Og fordi Gud har besluttet at give os del i sit rige, har vi råd til at sælge vore ejendomme og give almisse. Fordi Gud har besluttet at give os del i hans rige, har vi en uudtømmelig skat i himlen. I himlen hvor ingen tyv kommer og stjæler vores skat, for hvor vores skat er, der vil også vores hjerte være. Er vores skat her på jorden, så vil vores hjerte også være her på jorden. Men nu er vores skat i himlen, og derfor er vores hjerte i himlen.
Og så går Jesus over til at tale om vores beredthed. Vi skal i overført betydning have vores kjortel bundet op om vore lænder, for eller kan vi ikke løbe vores herre i møde, når han kommer og banker på hos os. Og så siges der noget utrolig stort og stærkt. Husets herre vil selv binde sin kjortel op og varte os op. Vi får lov til at sætte os til bords, og så vil han selv komme og sørge for os. Tænk sig: Jesus, vores herre vil selv dække bord for os og opvarte os op ved sit bord. Her er en anden vinkel på dette fantastiske, at Gud har besluttet at give os sit rige.
Dette får Peter til at spørge Jesus: ‘Herre, er det os du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?’
Peter vil gerne have udspecificeret, hvem Jesus har i tankerne, når han fortæller disse små lignelser om at være parat, når herren kommer tilbage. Og vi kan let få det på samme måde. For er det de andre, Jesus tænker på, så kan vi jo bare melde hus forbi, tænker vi. Eller er det alle, Jesus har i tankerne, så kan vi lettere gøre det alment gyldigt og melde os ud af den flok, Jesus henvender sig til. Men Jesus undlader at svare på Peters spørgsmål. Og det gør hans svar foruroligende. Og så skærper han til og med retorikken. Nu vil den uforberedte forvalter til og med blive hugget ned og komme til at dele skæbne med de utro. Jo bedre vi kender Jesu vilje, desto mere forventer og forlanger han også af os.
Hvorfor er Jesus så skarp her? Det er han, fordi han har omsorg for sin hjord. Hvis en mor forlader sit barn alene hjemme med barnets far, fordi hun skal på arbejde, så må hun kunne stole på sin mand, at alt ikke er kaos, når hun kommer hjem igen, og at manden har sørget godt for deres barn. Og Jesus elsker os højere ned en mor elsker sit barn. Hør, hvad han siger om os: ’Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet give jer Riget.’ Vi er Jesu lille hjord, som han vil overlade det dyrebareste, han har, nemlig sit rige.
Disse ord er talt til især menighedens hyrder og ledere. De skal passe godt på Jesu lille hjord her på jorden, indtil han kommer tilbage. Dette uddyber Paulus i sit brev til menighedslederen Timotheus. I sit første brev til ham i kap. 3 og 4 skriver apostlen, hvad Timotheus skal lægge vægt på som menighedsforstander. Og så følger en lang række formaninger til den unge Timotheus. Mon ikke Paulus har lært disse egenskaber ved at høre disse ord af Jesus i vores tekst. Ordene om at være en god tjener, der giver sin hjord den rette føde til rette tid.
Udfordringen
Hvor er din skat? I himlen eller på jorden? Og hører du til den hjord, Jesus taler om her?
