Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem:
»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«
Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
»Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Lukasevangeliet 2,1-14
Som Faderen så også Sønnen
Af Mogens G. Jensen
Tanken
I rammen af højst verdslige begivenheder (kejserens befaling om en folketælling) føder Maria sit barn. Himmelske budbringere proklamerer dette som en skelsættende endetids-begivenhed: frelserkongen er født til glæde for hele folket. Efter profetien fødes Messias i Davids-slægtens by, Betlehem. Nyheden modtages af hyrder. Den gode nyhed skaber lovprisning til Gud, som gennem alt dette har vist sig som historiens suveræne majestæt. Igennem alt dette er tekstens formål at forkynde frelserkongens fødsel som et historisk og jordnært faktum.
Troen
Jeg har selv været der, altså i stalden. Endda to gange. Begge gang husker jeg den store kirke inde i Betlehem, som kaldes fødselskirken. Denne kirke er bygget over klippehulen, som efter ældgammel tradition er anset for at være den stald, Jesus blev født i. Lige uden for Betlehem findes der mange andre klippehuler, som gennem århundreder har været brugt som stald for dyrene, og som et lunt opholdssted for hyrder i den kolde årstid, som kan være ganske kold deroppe i højderne, hvor Betlehem ligger. Det var ganske normalt at indlogere mennesker på gennemrejse i sådanne huler.
Inde i den store og gamle Fødselskirke har man altså denne klippehule bevaret med krybben, dvs. fodertruget til dyrene. Det var i sådan et fodertrug, Jesusbarnet blev svøbt og lagt. Det var såmænd ikke andet end en fordybning i klippen. Der blev Jesus lagt. Fattigt og ikke særlig rent, men alligevel varmt. For mange er det en skuffelse at besøge fødselskirken. Der er så meget, der tager ens opmærksomhed, så det er vanskeligt at forestille sig julenat i disse omgivelser. For klippehulen er overplastret med alverdens ting: kors, billeder, guld og sølvting, smukke gamle beklædningsgenstande, den tunge duft af røgelse, en masse mennesker og blitzlys fra mobiltelefoner, der foreviger dette hellige sted. Man prøver at se Josef og Maria med barnet og hyrder, der flokkes omkring den lille familie. Det er svært ikke at lade sig distrahere.
Men egentlig er dette et godt billede på vores julefejring: Glimmer, stads, penge og stress. En uendelig afstand fra den første jul til vores mere og mere overlæssede julefejring, der begynder i midt oktober og varer lige indtil den 28. december, hvor der skal gøres plads til nytårsfejring og udsalgsfest. Kontrasten er til at få øje på. Kontrasten mellem den første julenat med et uønsket barn, der af de fleste ansås som uægte, kommer til verden i fattige omgivelser. Et barn svøbes, dvs. pakkes ind i et varmt tæppe, for at skabe et trangt og trygt rum for barnet, ligesom da det lå inde i sin mors mave.
Hvad så Maria og Josef i det lille rynkede barn, der lå og sugede mælk ved sin mors bryst? Hvad så de i ham? Og hvad så hyrderne, der samledes om barnet i fodertruget? Ja, hvad ser mennesker i Jesusskikkelsen i dag? Ser vi mere end det hjælpeløse barn? Kan vi fornemme himmelens udsending i ham? Kan vi, ane barnets guddommelige væsen i ham? Når et drengebarn fødes udbryder vi ofte: ‘Se, hvor han ligner sin far. Det er næsten som at se faren, da han var lille.’ Profeten Esajas står her ved krybben med 700 års afstand og siger om Jesus: ‘Se, hvor han ligner sin far.’ Som Gud er, sådan er Jesus. Han er ‘Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds fyrste.’ (Es. 9,5) Med Jesus er Gud kommet til verden til os mennesker. Vores virkelige konge og herre er kommet for at styrte Djævelen fra tronen og genetablere sit herredømme på jord blandt mennesker.
I dag fejrer vi Jesu fødselsdag. Hans fødselsdag er i særlig grad forbundet med glæde, fordi han er meget mere end det lille barn, der ligger i krybben. Han er meget mere, han er noget særligt, og hans fødselsdag indvarsler et fremtidigt rige med evig fred og retfærdighed. I det rige drives dødens skygge bort af Jesu lys. I Jesu rige gøres der en ende på menneskers slaveri under syndens herredømme. I det rige er Jesus på tronen, og ingen får lov til at rive noget menneske ud af hans hånd. Det rige er kendetegnet ved fred og retfærdighed, og det varer evigt.
Udfordringen
Har du fået øje på himlens kongesøn i det lille barn?
