Tekst: Hanna Mørk. Fotos: LWF/Šárka Jelenová.
Det Lutherske Verdensforbund var i efteråret 2024 samlet til en international konference i Prag med fokus det økumeniske samarbejde – at forene kirker fremfor at splitte dem. Konferencen fungerede som en evaluering af et tidligere møde i Krakow i 2023, der havde temaet ”One Body, One Hope, One Spirit”. En af de 60 deltagere i Prag var teologistuderende Lea Mortensen fra Menighedsfakultets 23-årgang.
Levendegørelse af teologien
Efter mange studiedage fyldt med græske verber, filosofi og tykke bøger var konferencen en velsignelse for Lea. Hun fortæller, at den var med til at give liv til teologien igen ved at vise, hvordan den blandt andet blev anvendt i praksis ude i verden.
– Jeg fik lov til at møde mange forskellige mennesker, som jeg måske ellers aldrig ville have haft muligheden for at møde – alt fra en ældre katolsk præst til en fransk jazzmusiker fra Madagaskar, en tjekkisk pige, der har oplevet et skoleskyderi på sit universitet, samt en ung tysk filosofistuderende.
Øje for de unge
Lea fortæller, at hun var en del af en gruppe på cirka 15 andre unge fra forskellige lande som Tyskland, Finland og Østrig. Selvom der var en kvote for antallet af unge deltagere, følte hun sig ikke blot som en symbolsk deltager. Hun oplevede, at deres stemmer blev hørt, og deres meninger blev taget seriøst.
En del af konferencen bestod i at blive opdelt i mindre grupper efter geografisk tilhørsforhold:
– Det fungerede utrolig godt at få lov til at sidde i et nordisk fællesskab. Netop fordi det blev tydeligt for mig, at man bedre kunne spejle sig i hinandens problematikker, erfaringer og tankegange, når der er kulturelle ligheder, fortæller Lea.
Når hverdagen kalder igen
Når hverdagen kalder igenSelvom konferencen er forbi, og studiebøgerne igen er på dagsorden, er det ikke et farvel til konferencens indhold:
– Jeg vil tage det med hjem, at vi ikke skal være bange for uenigheden, fordi jeg synes, det er vigtigt at mødes på kryds og tværs af forskelligheder. Det blev stort for mig at mødes i et fællesskab, som rummer så mange forskellige mennesker og især at opleve, når grænsen går fra fællesskab til venskab. Jeg oplevede generel en stor vilje til at stå sammen i stedet for at splittes ad. Jeg synes, vi ser en verden, hvor splittelse er en tendens, vi desværre må være vidne til alt for ofte – Det gælder også herhjemme.
